3 ting du skal vide om kursiv i grafisk design!Læsetid: ca. 14 min.

David Engelby Design, Guides Skriv en kommentar

Hvad er kursiv tekst? Kursiv (latin: cursiva, “løbende” skrift) er en let skråtstillet skrifttype, som blev udviklet fra kalligrafisk håndskrift. Kursiv skrift er til daglig et skriftsnit, du sikkert anvender til fremhævning af ord eller citater i tekster, du skriver. Men kursiv er mere end det! Kursiv er også et dynamisk skriftbillede, du kan bruge i dit grafiske design. I denne blog giver jeg dig et lille grafisk kursus i hvordan!

1. Hvad er kursiv skrift?

I officielle opgaver er du sikkert stødt på regler for brug af kursiv. Kursiv skrift er med sine kontrasterende, hældende bogstaver også en almindelig måde at fremhæve ord i skriftlig kommunikation (du skal i hvert fald aldrig bruge understregning, for det er for det første et levn fra skrivemaskinens dage, for det andet signalerer det et klikbart link!). Det kan være i lydord som i “Aha! Spillet er ude, Moriarty!”, i titler på bøger som “Det lykkelige Arabien af Thorkild hansen” – eller det kan være i brug af udvalgte fremhævelser i sproget, som for eksempel her i Gustav Wieds Livsens Ondskab, hvor fru Heilbunth fnyser et 

“Nej, jeg si’er rigt’nok som salig Bjerregaard, at naar Skidt kommer til Ære og Stodder til Mønt, saa begynder Hønsene at gaa med Laksko!” 

Man kan ligefrem høre det! 😀

Kursiv skrift blev skabt af den legendariske Francesco Griffo (Francesco da Bologna, Italien 1450–1518). Derfor bruges ordet italic om kursiv på engelsk (ta-daaa!) Griffo designede nogle af de mest legendariske humanistiske skrifttyper til bogtryk (bl.a. Bembo fra 1496, en font som stadig bruges den dag i dag!).

Egentlig blev stilen skabt for at kunne presse mere tekst ind på siderne og på den måde spare omkostning. Den første bog sat med kursiv kom i 1501. Det er en praksis man heldigvis ikke bruger mere og ikke har brugt i mange hundrede år – prøv bare at forestille dig at læse en bog udelukkende sat med kursiv! Altså, come on, Griffo! (ok, ideen var ret beset også bogtrykkeren Aldus Manutius’ idé – for at presse omko$tningerne ned). Efterhånden blev den kursive stil dog mest anvendt til at fremhæve ord og til at variere skriftbilledet. Det var en revolution i datidens typografiske stiludtryk. Stilen fed/bold kom nemlig først meget senere, den blev udviklet i midten af det nittende århundrede.

2. Hvad er en ægte kursiv skrift i typografi?

Ja, du læste rigtigt. Der findes ægte og uægte skriftsnit

ægte kursiv skrift italic

Der er helt særlige historiske og tekniske grunde til man kan tale om at en rigtig kursiv er af den bedste kvalitet:

Kursiv skrift har ofte en tvilling – en regular tvilling. Det vil sige at en font med de klassiske to snit regular (‘normal’) og bold begge bør have kursive skriftsnit som tvillinger. Det kursive skriftsnit har derfor også samme mål i de små og store bogstavers længde (minuskler og VERSALER):

kursiv skrift regular tvilling

Bemærk, her i illustrationen/GIFen, hvordan det lille ‘a’ går fra et regular toetages-a til et kursiv énetages a. Det lille ‘v’ er også fortolket anderledes. Men det er stadig muligt at se, at det er den samme skrift i to variationer. Disse tvillinger er dog ikke helt enæggede (for at blive i den samme metafor). Kursiv skrift ligner regular lidt, men det er en variant. Hvordan? Ja, det kan bedst illustreres med at sidestille en regular og en kursiv fra to forskellige fonte:

Man kan ofte bare se det. I både stil og størrelse. Der er for eksempel fine hårstreger i designet af Didot i begge dens skriftsnit, hvorimod Constantia har en mere bastant kontrast i sine snit (Didot er også en såkaldt ny-klassicistisk skrift fra 1700-tallet, og Constantia er fra 2006). 

Kursivering (altså som i en handling, du foretager dig = ‘ing’) er ikke som udgangspunkt brug af en singulær font, ligesom en såkaldt skriveskrift. Tag for eksempel fonten Snell Roundhand. Den er kun italic … og dermed en skriveskrift/display font:

italic skriveskrift display font

Kursivering er når du bruger den kursive variant, det kursive snit, af en regular (eller bold) som kontrast, til fremhævelse eller som effekt.

Kursiv skrift er ikke bare en “skrå skrift”, der hælder let til højre. Stilen er, når den er ægte, et særlig design i varianten af sin tvilling, især i serif-fonte:

forskellen på ægte og uægte kursiv italic

… undtagen, når det rent faktisk er en “skrå skrift” , men så er det stadig en særlig designet hældning – det, der hedder slant eller oblique. Det er for eksempel typisk for en klassisk sans serif-skrift som Helvetica:

helvetica regular og helvetica oblique

Der eksisterer naturligvis utallige fonte, der leger med genren. Fonten Mon Nicolette er for eksempel designet, så den ligner en italic serif-stil, men den er “hejst op” og står lige i stedet for at skråne mod højre. Nogle fonte designes også som variable fonts, der kan skråtstilles mod højre eller venstre, i den vinkel man selv ønsker det, som en leg med effekten. Som for eksempel den flotte font Spektra her :

Men kursiv er også meget mere end fremhævelse af ord i tekster. Det er også en æstetik; en særlig typografisk stilart, der kan bruges til mange kreative udtryksformer inden for grafisk design. Og det er det, det skal handle om nu:

3. Hvordan kan jeg designe med kursiv?

I det følgende vil jeg vise dig nogle praktiske eksempler til inspiration. Du kan nemlig selv arbejde med kursiv skrift i både små detaljer og i store ekspressive design. Det er oftest slet ikke svært og kræver bare at man vælger den kursive variant 🙂 

Tag bare det første eksempel her: Plakaten til Folketeatrets forestilling Robin Hood har er et skønt foto, som øjnene skal dvæle ved, så fonten til titlen må netop ikke overdøve fotoet. Der er derfor ganske enkelt brugt en smuk kursiv skrift fra en serif-font (standard som skriftsnit til titler på dette website). Det signalerer her dynamik og romantik på samme tid – hvilket også kan bakkes op med det, Sarah Hyndman erfarer i sine undersøgelser af seriffer i kursiv, som hun fortæller om i sin bog Why Fonts Matter. Rigtig flot design!

Robin Hood plakat Folketeatret kursiv skrift fra en serif-font
Udsnit af websitet for forestillingen Robin Hood, Folketeatret 2020. Fotograf: Gudmund Thai. Bragt med tilladelse fra Folketeatret.

Den kursive stil i en font kan være mere eller mindre “levende” eller ekspressiv (i mangel af bedre ord). Det er et spørgsmål om den stil, du vil arbejde med og om, hvilke præferencer du har. Her er nogle interessante eksempler, jeg vil kommentere på (nerd-alert!):

eksempler på regular vs kursiv skrift italic
  1. Minion Pro har en meget traditionel kursiv variant. Der er et énetages-a, et lidt smallere, skrånet ‘o’ og ‘f’ buer ned under grundlinjen. Interessant detalje med designet af det kursive ‘p’,  der har streger, der fortsætte gennem og via stammen. En detalje, der minder lidt om den håndskrift-stil, kursiv stammer fra.
  2. Galliard har en meget levende kursiv. Stadig et énetages-a, men det er meget ekspressivt, og der er et meget smalt ‘o’. Hos Minion Pro kan man næsten ane lighederne mellem ‘a’ og ‘o’ i den kursive form, og ‘r’ er kun tiltet lidt – det er slet ikke tilfældet hos Galliard!  I det hele taget er den kursive variant her stærkt inspireret af den kalligrafiske renæssance-håndskrift Cancellaresca corsiva. Det ses især i det kursive ‘g’, der også kun har én etage.
  3. Brioso Pro ser næsten håndskrevet ud i sin regulare form. Og i sin kursive variant er det noget nær håndskrift! Nogle dele ændrer sig lidt, som for eksempel ‘g’, mens andre dele er meget ekspressive, som for eksempel ‘o’ og ‘p’. Den kursive variant har et meget finere skriftbillede i forhold til regular.
  4. Calibri har for længst holdt sin sejrsgang, da den – sammen med bl.a. Constantia – fulgte med Office pakken i en opdatering i midt 00’erne. Calibri har en næsten selvudslettende kursiv, beregnet på ikke at være for smal og ikke for anderledes i forhold til regular. Det er kun i hældningen og i de traditionnelle énetages-a og énetages-g, man ser det kursive snit. Selv ‘f’ slår kun en lille forsigtig bue bagud og under grundlinjen.
  5. Jutlandia Pro er en slab serif font, jeg har designet her i 2020. Det er et mindre redesign af Jutlandia Slab, som udkom for nogle år siden. Jutlandia Pro har en lidt mere levende kursiv variant (hvor Slab kun havde en let hældning som kursiv). Det lille ‘y’ samt ‘f’ er også varieret i sit kursive snit. Men udover det, har jeg tilstræbt, at det ikke er en meget anderledes variant, lidt ligesom som det ses hos Calibri.

Det handler selvfølgelig også om, hvad du vil udtrykke med brugen af kursiv, og om det er til brug i store titler eller i længere tekstdele til web eller til tryk.

Kursiv kan også gøre noget i det små! Lad os se på design af visitkort (ja, det lever endnu!) Her er et eksempel med et lidt fjollet visitkort, jeg har lavet. Her er der ikke brug for kontraster i størrelser eller nogen bold/fed. Kursiv klarer det helt fint:

Thackeray eksemple på kursiv på visitkort

Kursiv i store titler er også en mulighed. Ligesom i eksemplet med Robin Hood-designet, er kursiv flot og ekspressiv i sig selv som et stort grafikelement. Især da kursiv kan varieres med thin, bold, black osv. Her er et eksempel, jeg har lavet lidt hurtigt med en mockup skabelon fra nettet og ved at placere et fiktivt logo. Jeg har sat en tekst i kursiv stil inde bag grafikken med det afrevne papir. Jeg har brugt fonten Piazolla i de to snit Black Italic og Medium Italic:

eksempel med Piazolla Black Italic og Medium Italic

Der er således en kraftfuld effekt bare ved at bruge en kursiv skrift i få varianter.

Men hallo! Kursiv skråner jo lidt mod højre – så hvorfor ikke bruge det som et grid?

Jeg vil nu lave en fiktiv plakat,  og jeg vil totalt overlade al grid-kontrol og kreativ stil til den hældning, den kursive font har. Here goes:

Som tema har jeg valgt fejringen af 100-året for Genforeningen 1920. Fontvalget er – som altid – vigtigt, og især ved design, der bæres af typografi. Så hvorfor ikke hædre den gamle Griffo og bruge en moderne version af hans smukke skrifttype Bembo!

Først eksperimenterer jeg grundlæggende kun med størrelsen på titlen, på afstand mellem tegn og meget andet, jeg synes passer ind. Jeg vælger at bruge dette udtryk som udgangspunkt, hvor en meget fed version af Bembo giver titlen kontrast og fylde:

Plakat kursiv italic 1

Det er meningen, titlen skal beskæres i siderne på plakaten. På den måde bliver skriftbilledet i dette tilfælde mere dynamisk. Det kursive ‘f’ buer ned og under grundlinjen, og udgør således prikken over et ‘i’. Det er en konvention, at man ikke behøver bindestreger i grafiske titler (på bøger, plakater mm.), så det undlader jeg selvfølgelig. 

Mit grid er primært optisk, men skulle det illustreres, så ville det se sådan her ud:

Plakat kursiv italic 2

Nu skal billeder og grafik på plads. Der skal fuld knald på de nationale, symbolske farver og former! Ikke i traditionel forstand, men mere som dynamisk, visuelt anvist og stadig i sync med det kursive grid:

Plakat kursiv italic 3

Den kursive hældning definerer altså mit grid totalt! 

Billedernes beskæring er lavet, så de ligesom skyder ned igennem den kursive hældning, i nogle tilfælde med et match med stammerne på fonten:

plakat kursiv italic billede beskåret til font

For ikke at få en alt for flad grafik i det overordnede layout, har jeg desuden sat nogle grove skygger på dele af grafikken og på titlen. Det er også et grafisk nik til stilarten på gamle danske plakater 😉

plakat kursiv italic grove skygger

Til sidst skal resten af teksten på. Det hele er selvfølgelig fiktivt. Denne plakat er på ingen måde officielt tilknyttet Sønderborg Slot – sinne mæ æ vinne!

Her skal det kursive grid naturligvis stadig følges.  Her leger jeg desuden lidt videre med kontrasterne rød og hvid samt med selve placeringen af de sidste tekstelementer. De kunne klart placeres på andre måder, end det, du ser her, det her er blot ét udkast ud af mange mulige:

Plakat kursiv italic 4

Det dominerende udtryk i layoutet løber således optisk med titlens kursive form.

Kursiv er en pragtfuld effekt at eksperimentere med! Det skønne er også, at du ikke selv skal designe den kursive skrift – den findes jo allerede. Du skal bare finde den rette kursive variant, du skal bruge til dit design. 

Om skribenten

David Engelby

David Engelby (f. 1973) er uddannet grafiker og cand.mag i Visuel Kultur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *