Billedformater – Guide til hvornår hvilke bør anvendes 15 min.

Har du styr på hvilke billedformater der er bedst at bruge? Og hvornår det giver mening at bruge den ene frem for den anden?

Har du nogensinde undret dig over hvornår man anvender JPG-filer i stedet for PNG-filer og omvendt? Eller har du stødt ind i en .INDD fil uden at kende til programmet der kan håndtere den?

Med mindre du er grafisk designer, er chancen for du aldrig har brug for at vide hvad der adskiller en TIF fra en PSD, eller alle de andre forkortelser. Trods at mængden af billedformater kan virke uoverskueligt er der system i det som for nogle virker som kaos.

Derfor vil vi her opridse forskellene og hjælpe dig med at forstå hvornår du skal anvende hvad, når det kommer til billedfiltyper.

Vektor vs. Raster

Inden vi dykker helt ned i billedformater, skal vi lige have styr på de 2 overordnede begreber der omfavner alle billedformater: Vektor og Raster.

Rasteriserede billeder

Rasteriserede billeder består af en serie af pixels, eller individuelle blokke som tilsammen former et billede. JPEG, GIF, og PNG er alle rasteriserede billedfilformater. Ethvert fotografi du finder online eller på printmateriale er et rasteriseret billede. Enhver pixel har definerede proportioner baseret på deres opløsning (høj eller lav), og når disse pixels bliver strukket for at billedet skal udfylde et område, bliver de forvrængede og billedet vil blive sløret og uklart.

Hvis du ønsker at bevare pixel kvaliteten i dine rasteriserede billeder, må du ikke forstørre billedet udover dets originale dimensioner. Derfor er det vigtigt at huske at gemme sine rasteriserede billeder, i den opløsning de skal anvendes i – hvad end det er digitalt eller til tryk.

Vektor billedfiler

Vektor er et format som er langt mere fleksibelt. vektor billedfiler bliver konstrueret via formler og en masse koordinater frem for de fast definerede pixels. Forholdet i koordinatsystemet vil altid være det samme uanset hvor meget du skalerer det, og derfor vil grafisk arbejde lavet via vektorgrafik ikke vil blive pixeleret og tabe kvalitet. EPS, AI og PDF er vektorformater der er oplagte at anvende når du har grafikker som har brug for at blive skaleret på forskellig vis.

Dit logo og brand grafikker bør være lavet som vektorgrafik, og en master version bør altid være tilgængelig når du arbejder med kommunikation. Det smukke ved vektorgrafik er at du kan skalere det ned i frimærkestørrelse eller op på siden af helt hus, og det vil ikke tabe kvalitet eller blive sløret.

Hvis du ikke er sikker på om du har en vektor version af dit logo, kan du altid kontakte det firma du måske har anvendt til at få trykt tøj, grafisk materiale eller andet print. Oftest har de gemt en version af den vektorfil de får tilsendt når der skal trykkes, som de kan sende til dig. Har du fået andre til at lave dit logo, bør de også have lavet det i vektorformat.

Høj opløsning Vs. lav opløsning

Har du mødt udtrykkene DPI (Dots Per Inch) og PPI (Pixels Per Inch) i forbindelse med design eller bestilling af trykt materiale? Disse enheder er væsentlige for at kunne bestemme om densiteten af pixels i et billede er optimal i forhold til det medie det skal anvendes på eller i.

Den vigtigste for at fastslå hvilke DPI og PPI du skal anvende, er om mediet er digitalt, som f.eks. et billede på en hjemmeside, eller om det er til printmaterialer som en brochure. Hjemmesider viser billeder ved 72dpi som er en lav opløsning. Dog ser billeder stadig skarpe og lækre ud trods den lave opløsninger når de bliver vist via en skærm på en hjemmeside. Dette gør sig dog ikke gældende når det kommer til print. Her anbefales det ikke at anvende en opløsning under 300dpi.

Lad være med at tro du kan snyde systemet. Selvom du kan lave en masse magi i Photoshop, er det umuligt at udfylde manglende pixels pr. tomme (DPI) ud af ingenting. At finde et billede på internettet og tro at du bare kan indsætte det i din print projekter er et no go. Det vil ende ud i et pixeleret billede der ser grynet og forvrænget ud.

1. JPEG (eller JPG) – Joint Photographic Experts Group

JPEG (JPG) er nok den mest almindelig filtype du vil finde ude på internettet, og højst sandsynligt også den filtype der anvendes i dit MS Word brevhoved. JPEG’er er kendt for komprimering med tab, hvilket betyder at kvaliteten af billedet falder samtidig med at filstørrelsen også falder.

Hvornår skal jeg anvende JPEG?

Du kan anvende JPEG’er i din web projekter, i Microsoft Office dokumenter, eller til projekter der kræver en høj opløsning. Her er det vigtigt at du holder øje med opløsningen og filstørrelsen for at sikre at billedpræsentationen i dine projekter står skarpt frem.

2. PNG – Portable Network Graphics

PNG’er er enestående til interaktive dokumenter så som websider, men er ikke anvendelige til print medier. PNG er format uden tab, hvilket betyder at du kan redigere i dem uden at tabe kvalitet, selv om de stadig er et lav opløsning format som udgangspunkt.

Hvornår skal jeg anvende PNG?

PNG anvendes mest til web projekter eller ved anden digital visning på en skærm. PNG er god til at bevare et højt farveindhold og kan have gennemsigtige baggrunde. PNG er et optimalt til web brug såsom hjemmeside sociale medier og andre online platforme. Ofte vil PNG-filer fylde mere JPG-filer, hvilket kan gøre at din hjemmeside bliver langsommere, hvorfor PNG’er ikke er ligeså populære som de tidligere var.

3. GIF – Graphics Interchange Format

GIF-filer er alment kendt for deres animerede indhold og små videolignende sekvenser, som blandt andet kommer til udtryk i bannerreklamer på hjemmesider. Og så selvfølgelig i memes der bliver skudt afsted i tusindvis ud på internettet af katte, mærkelige danse og alt muligt andet gøjl. I deres mest basale form består de i op til 256 farver i RGB (Red, Green, Blue) farverummet. Grundet begrænsningen af farver i GIF-formatet er deres filstørrelse også betydeligt reduceret.

Hvornår skal jeg anvende GIF?

Denne almindelige filtype rettet mod online projekter hvor billeder skal loade utrolig hurtigt, så som ikoner og simple grafiske objekter, selv loaderen som drejer rundt når noget indlæses på en hjemmeside er ofte en animeret GIF. GIF egner sig ikke som store højopløsningsbilleder grundet det begrænset RGB farvespektrum.

4. TIFF – Tagged Image File

En TIFF fil er en stor rasterfil som ikke taber kvalitet. Den billedfiltype er kendt for at anvende en komprimering uden tab, hvilket betyder at billedets originale data er bevaret uanset hvor mange gange du kopierer, re-gemmer eller komprimerer originalfilen.

Hvornår skal jeg anvende TIFF?

Selv om TIFF-filer kan bevare en kvalitet trods dine forsøg på manipulation, er de ikke optimale at anvende i web sammenhænge da de er alt for store, og tager en evighed at indlæse. TIFF blev oprindeligt anvendt når man gemte fotografier til print.

5. PSD – Photoshop Document

PSD er en filtype som Photoshop bruger når du ønsker at gemme projektet du arbejder på. Photoshop det nok mest populære billedbehandlingsredskab på markedet. Denne filtype består af en masse lag, der gør det meget nemmere at lave billedbehandling og tilføje effekter og redigeringer. Dette program gemmes ud i raster filtyper, som vi nævnte tidligere.

Hvornår skal jeg anvende PSD?

At Photoshop softwaren tager udgangspunkt i raster filtypen, betyder at du skal tænke over opløsning og størrelse på billedet hvor det skal anvendes. Photoshop kan f.eks. anvendes når der skal ligges filtre på, for at skabe stemning i fotografi og gemmes ud som et JPEG til brug online i 72 dpi. Eller f.eks. når der skal anvendes fritlagte billeder af holdet bag virksomheden i et PNG-format med gennemsigtig baggrund. Photoshop kan også anvendes til print her skal du dog tage udgangspunkt i 300 dpi opløsning og det vil gøre at dine filer bliver væsentlig større.

6. PDF – Portable Document Format

PDF’er blev oprindeligt opfundet af Adobe med det mål at indkapsle og gennemse beriget information fra et hvilket som helst program og på hvilken som helst computer. Og det er vist lykkedes dem meget godt, da PDF i dag er et standardformat, som bruges overalt på kloden.

Hvornår skal jeg anvende PDF?

PDF lever op til dets oprindelige formål med at være tilgængelig på næsten alle enheder uanset platformen. Det er et standardiseret dokumentformat som bør anvendes hvis du vil sikre at modtageren kan åbne det. Så anvend derfor altid PDF hvis du er i tvivl. Det er uden tvivl den bedste måde at dele information på på kryds af alle præferencer. Mange der laver tryk, bruger også dette format.

7. EPS – Encapsulated Postscript

EPS er en filtype som arbejder med vektor formatet. Det blev udviklet til at producere højopløsningsgrafik til print medier. Næsten hvilket som helst stykke design software kan generere en EPS-fil.

Hvornår skal jeg anvende EPS?

Inden For designbranchen er EPS en form for universel vektorfil, der kan åbnes af mange forskellige typer designprogrammer, og ikke kun låst til Adobes programmer. Det betyder at hvis du sender dine designfiler til en designer der anvender Corel Draw eller Quark til deres vektorgrafik, vil de stadig kunne åbne og arbejde med indholdet i filen. Så når du deler designfiler internt mellem designere bør du anvende EPS.

8. AI – Adobe Illustrator Dokument

AI-filformatet er nok den mest fortrukne af designere, og er også den mest stabile filtype til at håndtere billeder i alle typer projekter – fra web til tryk osv.

Adobe Illustrator er en industristandard, når det kommer til skabelsen af grafiske identiteter. Det betyder også at dit logo nok originalt blev renderet i Adobe Illustrator. Illustrator bygger på vektor princippet vi nævnte tidligere, og gør at dit arbejdet er nemt redigerbart. Derudover kan Adobe Illustrator rendere alle de filtyper vi har nævnt i dette indlæg.  Det er helt klart mit primære redskab til alt det grafisk arbejde jeg udfører, om det så er hjemmesidedesign eller animationsvideoer.

Hvornår skal jeg anvende AI?

Adobe Illustrator skal anvendes når der skal laves grafisk arbejde bestående af former, linjer, ikoner og logoer samt meget mere. Det skal ikke bruges til billedbehandling – brug i stedet Photoshop til billedbehandling). Med Illustrators vektormotor sikrer du at uanset hvilken størrelse eller filformat du skal anvende designet i, kan Illustrator klare opgaven og gøre dit arbejde fleksibelt og meget skalerbart.

9. SVG – Scalable Vector Graphics

På dansk står SVG for skalerbare vektorgrafikker. Det er et XML-baseret vektorformat som anvendes til at lave todimensionelle grafikker. SVG’er kan både være animerede og statiske. SVG’ers dataopbygning minder faktisk mere om en hjemmesides HTML-struktur via deres mange former funderet i koordinater, fremfor rasterbilleder der består af pixels.

Hvornår skal jeg anvende SVG?

SVG er et vektorformat der bør anvendes på hjemmesider fremfor PNG-filer. SVG er gået hen og blevet standard og kan anvendes universelt i alle nyere browsere.

SVG er et vektorformat og består af koordinater og former, groft sagt, det gør også at filstørrelsen kan holdes væsentligt nede, hvilket er skønsang for en webudviklers ører. Derudover skal du ikke bekymre dig om skaleringen af SVG’en når du gemmer, da grafikken vil bevare kvaliteten uanset hvor stort du ønsker at anvende det på din hjemmeside. SVG-filer kan levere gennemsigtighed i baggrunden som PNG’er også kan. Dog er formatet uendeligt mere fleksibelt på alle mulige måder og bør være standardformatet for grafikker på din hjemmeside. F.eks. til ikoner, logo og infografikker.

10. INDD – Adobe InDesign Dokument

INDD’er er en filtype som Adobe InDesign generer når du gemmer dit projekt fra programmet. InDesign er alment anvendt til at lave større publikationer, såsom aviser, magasiner og ikke mindst e-bøger – og endda interaktive e-bøger.

Hvornår skal jeg anvende INDD?

Inddesign anvendes når grafik og billeder skal smeltes sammen til en samlet designidentitet. InDesign kan nemlig nemt og smertefrit håndtere filer fra både Photoshop og Illustrator. Derudover har den også en vektormotor under hjelmen, som gør det til en leg at lave lækre brochurer og magasiner, sammensat af forskellige designelementer.

11. RAW – Rå billedformater

RAW formatet er den mindst bearbejdede billedtype der på denne liste. Det er som regel det første format et fotografi skabes i. Når du tager et billede med dit digitalkamera, bliver det lagret direkte i RAW filformatet. Kun når billedet bliver uploadet til en ny enhed som behandler billedet i et stykke software, bliver det gemt ud i et af de tidligere nævnte mere tilgængelige formater.

RAW er et værdifuldt format, fordi det opfanger alle elementer i billedet uden at behandle det og miste små visuelle detaljer. Dog kommer man ikke uden om, herefter at pakke dem ind i en raster eller vektor filtype, så de kan blive overført og rent faktisk bruges.

Under kategorien RAW er der forskellige undertyper til RAW formattet, mange er disse afhænger af kameraproducenter og så er der en masse andre udover dem vi har valgt her.

CR2: Dette RAW filtype står for Canon RAW 2 og blev skabt af Canon til at tage billeder via deres egne digitalkamera. De udspringer faktisk fra TIFF filtypen, hvilket sikrer en virkelig høj kvalitet.

CRW: Dette billedformat er også skabt af Canon er en forgænger til CR2 formatet beskrevet ovenfor

NEF: Denne RAW billedfiltype er en forkortelses Nikon Electric Format og er skabt er kameraproducenten Nikon. Denne RAW filtype tillader at du åbner og redigerer i indholdet uden at ændre filtypen, dette kræver et Nikon kamera og Nikon plugin til photoshop.

PEF: Dette RAW billedformat står for Pentax Electronic Format, og er et RAW format der bliver skabt når du anvender et Pentax digital kamera.

Vælg de rigtige billedformater

At arbejde med billeder i deres mange former kan godt være en lidt kompliceret affære. Forhåbentlig har denne guide hjulpet dig lidt på vej mod en bedre forståelse af de gængse billedformater og hvorfor og hvornår hvilke filtyper anvendes  når der skal designes og laves visuelle identiteter.

Vi ser alt for ofte virksomheder som ikke har en vektor designfil af deres logo, hvilket i min personlige bog er en katastrofe når der skal laves kommunikation og branding. Får dette indlæg dig til at undre dig over hvilke filtyper du faktisk har tilgængeligt af dit logo? Hvis du ikke har .EPS, .SVG, .AI filer opbevaret, anbefaler vi kraftigt at du kontakter en designer så du kan få et korrekt vektorformat af dit logo.