billedkvalitet

BilledkvalitetLæsetid: ca. 6 min.

Lasse Baungaard Design, Iværksætter Skriv en kommentar

Arbejder man i den digitale verden kommer man på den ene eller den anden måde altid til at arbejde med billeder. Selvom man ikke selv sidder med i design teamet, er det derfor vigtigt at vide noget om de forskellige aspekter i forhold til billedkvalitet, samt opløsning og de formater der gør sig gældende.

Kender man ikke de grundlæggende termer, og hvad de betyder, kan man nemt komme i problemer, og ende med et produkt der ikke tager sig godt ud. Derfor forsøger vi her at give en helt enkel guide til billedkvalitet og de mest essentielle formater du skal bruge.

Senest opdateret d. 6. juni 2018

Hvad er bitmap grafik?

Bitmap er et digitalt billede der er opbygget ved et net af prikker der hver svarer til en indviduel pixel, hvor hvert punkt udgør en bestemt farve. Tilsammen udgør disse det enkelte billede. De fleste kender nok denne type billeder fra formater som JPEG, PNG, GIF og BMP.

hvad er bitmap grafik eksempel 1

Eksempel på bitmap

Hvis man forsøger at bruge bitmap grafik i et større format en det er lavet til, vil man kunne se en tydelig forringelse af kvalitet. Og det er uanset om det er en grafik du har lavet, eller det drejer sig om et foto.

hvad er bitmap grafik eksempel

Eksempel på hvad der sker når bitmap vises større end det er lavet til.

Hvad er vektorgrafik?

Hvor bitmap er opbygget af et “net” af pixels, består vektorgrafik af en række forbundne punkter. Det er defineret af stier med et start- og slutpunkt, sammen med en række andre punkter, vinkler og kurver.

Fordi vektorgrafik består af en masse punkter, og ikke som bitmap grafikken med et specifikt grid af prikker, kan man skalere vektorgrafik ligeså meget op og ned man vil, uden at tabe billedkvalitet.

hvad er vektor grafik eksempel

Eksempel på vektorgrafik i forhold til bitmap grafik.

Det gør vektorgrafik ideelt til grafikker der skal bruges i mange sammenhænge. F.eks. bør et logo altid være lavet i vektor-format, da det skal kunne bruges på alt fra visitkort til store bannere, flag og billboards.

Populære formater til vektorgrafik inkluderer: AI, EPS, SVG og DRW.

Hvad er pixels?

Ordet pixel er en sammentrækning af de engelske ord ”picture” (pix) og ”element”. Pixels er hvad bitmap billeder er bygget op af. Små farvede firkanter, i række efter række der udgør det samlede billede. Ser man et billede i sin helhed i ordentlig kvalitet kan man ikke se de enkelte pixels, men zoomer man nok ind, vil kan kunne se hver enkelt pixel.

Det betyder også at jo flere pixels et billede indeholder, jo større format kan man se det i, uden at se de enkelte pixels.

Hvad er DPI & PPI?

”Dots per inch” (på dansk: ”prikker per tomme”) eller DPI, angiver hvor meget ”information” et billede indeholder. Dvs. at jo højere en DPI, des flere detaljer kan ses i billedet. DPI’en angiver hvor meget blæk printeren bruger per ”prik” på papiret. Og printere printer ikke ud i pixels, men i stedet disse prikker.

PPI står får ”pixels per inch” (på dansk: ”pixels per tomme”) minder meget om DPI, men angiver i stedet for prikker, hvor mange pixels per tomme et billede indeholder. Et billede med høj PPI vil derfor se skarpere ud, end samme billede med en lav PPI. Det skyldes at hver prik ved høj PPI er mindre, end ved et billede med lav PPI.

Disse to begreber forveksles ofte, og mange siger det ene når de i virkeligheden mener det andet. Selv Apple, Microsoft og mange andre af de store virksomheder har været ude i det problem.

PPI bruges primært til billeder der skal trykkes eller printes, hvor det er vigtigt med en høj PPI. Oftest siger man at et billede til tryk skal være 300ppi, mens et billede der skal vises digitalt kun behøver være 72ppi.

Har man derfor et billede i 72ppi der skal bruges til tryk, skal man i Photoshop (eller et alternativt billedbehandlingsprogram) omdanne det til 300ppi. Det betyder dog at billedet bliver mindre, hvis man vil beholde samme dimensioner for pixels, som det originale billede. Dvs. at hvis man vil beholde samme skarphed og kvalitet i et billede der skal have højere PPI, vil man altid ende ud med et mindre billede. Forsøger man at trykke eller printe et sådant billede i original størrelse, betyder det derfor at billedet ser sløret og pixeleret ud.

Så helt simpelt kan man sige PPI bestemmer den fysiske størrelse på billedet.

Se flere gode guides til DPI, PPI og pixels her og her.

Hvad er RGB?

RGB står Red, Green og Blue, eller på dansk rød, grøn og blå. RGB-farvesystemet er et additivt farvesystem, hvilket betyder at der kan skabes forskellige farver ved at kombinere eller tilføje forskellige mængder af rød, grøn og blå. Her får du lysere farver når du blander, og kan ultimativt ende ud med en hvid farve. Det ser sådan ud:

RGB

RGB-farvesystemet bruges primært til alt der vises på din skærm, og kan skabe flere forskellige typer farver og variationer end f.eks. CMYK (beskrevet herunder) kan.

Hvad er CMYK?

CMYK er standardformatet til tryk og print, og din billedfil bør derfor indstilles til dette før du selv printer, eller sender en fil til tryk. I Photoshop gør du det ved at gå til: Billede > Tilstand > CMYK-farve, eller på engelsk: Image > Mode > CMYK Color.

4-farvesystemet CMYK består af farverne Cyan, Magenta, Yellow og Key (sort), og ser således ud:

CMYK

I modsætning til RGB er CMYK et subtraktivt farvesystem. Hvor man ved RGB får lysere farver når de blandes, bliver de ved CMYK mørkere, og blandes de alle får man den sorte farve.

Husker du ikke at bruge CMYK til dine tryksager, vil resultatet ikke ligne det du ønskede, og ofte se mere kedeligt og nedtonet ud.

Lær mere om RGB og CMYK til tryk.

Se også: Gratis Photoshop skabelon – Instagram filter
Om skribenten

Lasse Baungaard

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere.

Grafik: Freepik