canonical tag seo

Canonical tag til SEO – undgå at blive straffet for indhold der går igen 4 min.

22/11/2018
05/01/2021
Oplæsning
Læsetide: 4 min.

Hvis du genbruger indhold, eller har flere undersider hvor du bruger den samme tekst risikerer du at blive straffet af Google, og ende lavere i søgeresultaterne. Derfor skal du fortælle søgemaskinerne hvilke sider der er primær kilden til indhold der går igen, og derfor skal vises i søgeresultaterne. Det gør du med canonical tag og canonical url. Hvad det er,  hvorfor det er vigtigt for din SEO og hvordan du selv bruger det, får du svaret på her.

Hvad er et canonical tag?

Et canonical tag (på dansk: kanonisk tag) fortæller søgemaskinerne at den side du bruger tag’et på ikke er den primære kilde til indholdet, men at det i stedet er den side der peges på via tag’et, som er det.

Det er smart fordi sider hvor du bruger identisk, eller nær identisk indhold, risikerer at blive straffet af Google. Og derfor er det altså noget der skader din SEO-indsats.

Brug derfor altid et canonical tag på sider hvor der genbruges indhold, og peg på den af dine undersider der er primær kilden.

De sider du bruger canonical tag’et på vil ikke blive indekseret af Google, og i stedet vil den adresse (URL) den peger på, få linkværdien.

Hvordan tilføjer man et canonical tag?

Den gode nyhed er at det er meget nemt at tilføje et canonical tag. Det du skal gøre er:

  1. Find den side der skal tilføjes et canonical tag fra
  2. I <head> sektionen af den pågældende sides kode skal du tilføje:

    <link rel=”canonical” href=”https://dinhjemmeside.dk/kategori/eksempel/” />

I eksemplet herover er det selvfølgelig tale om en fiktionel hjemmeside, men princippet er det samme. Det eneste du skal være opmærksom på, er at den adresse (URL) du indsætter i tag’et er korrekt.

Hvad er en canonical url?

En canonical url (på dansk: kanonisk webadresse) er adressen på den version af dit indhold, som du gerne vil have til at dukke op i søgeresultaterne, i stedet for andre undersider der indeholder det samme eller nær identisk indhold.

Denne adresse vil også få linkværdien fra de sider hvor du har brugt et conocial tag, til at pege på siden.

Det kan også være du har forskellige variable adresser af den samme side som f.eks.:

  • dinhjemmeside.dk
  • www.dinhjemmeside.dk
  • http://dinhjemmeside.dk
  • https://dinhjemmeside.dk

Hvis disse sider ikke automatisk viderestilles til én hovedside, men alle vises som herover og indekseres af Google, vil der være tale om identisk indhold der med stor sandsynlighed vil blive straffet. Noget der vil påvirke din position i søgeresultaterne.

Derfor bør du altid have én primærside, som de andre peger på via et cononical tag, når der er tale om indhold der genbruges.

Hvornår skal du bruge canonical tag?

Der kan være flere forskellige grunde til at bruge canocial tag’et. De vigtigste er:

  • Hvis du har flere URL’er (adresser) med det samme indhold
  • Produkter i din webshop der ligger i mere en én kategori
  • Forskellige versioner af din hjemmeside, med det samme indhold
  • Hvis du bruger indhold fra andre hjemmesider (selvfølgelig med tilladelse)

Hvad er forskellen på canonical tags og 301 redirects (viderestillinger)

Både canonical tag’et og 301 redirects (viderestillinger), kan bruges til at løse problemet med indhold der går igen på flere sider.

Når du laver 301 viderestillinger, er det fordi siden skal slettes og man i stedet bliver viderestillet til en anden underside med lignende/relateret indhold. Enten fordi man fandt ud af at der var tale om identisk indhold, eller en side der ikke længere skal bruges. Når man har lavet en 301 viderestilling sikrer man at de besøgende ikke længere kan komme ind på URL’en, og ikke risikerer at de støder ind i en 404 fejl.

Du skal altså ikke bruge 301 viderestillinger på sider du fortsat ønsker skal være tilgængelige, men lav i stedet et canonical tag, hvis der er sider hvor du genbruger indhold.

Er du interesseret i at lære mere om canonical tags og url’er, kan du læse Googles eget indlæg om det her: Konsolider webadressedubletter

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"