deep web

Deep web, surface web og dark web – hele internettetLæsetid: ca. 4 min.

Lasse Baungaard Tech Skriv en kommentar

Internettet som vi kender det, er ikke hele internettet. Faktisk består det internet vi tilgår via Google kun af en brøkdel af det samlede internet – der er også deep web og dark web. Som IT-iværksætteren Anand Rajaraman har sagt: ”Det synlige internet er toppen af isbjerget.” Derfor giver vi her en beskrivelse af de forskellige typer internet.

Hvad er surface web? – overfladenettet

Surface web er hjemmesider der er indekseret af de velkendte søgemaskiner og indekseringstjenester så som Google, Bing og Yahoo. Det er altså det internet du kender, og er vant til at se. Det internet som du kan søge dig frem til på normal vis.

Hvad er deep web? – det dybe internet

Deep web – eller det dybe internet – er al den information som gemmes for søgemaskinerne. Det kan være alt fra virksomheders interne dokumenter, bankers kundedata, forskning, databaser generelt, data bag firewalls, arkiver, intranet, passwordbeskyttet data o.l. Det er altså også her at din data som regel ligger, og det er den del af internettet som du ikke kan søge dig frem til på normal vis.

Det anslås at deep web er ca. 500 gange større end surface web, eller hvad der svarer til 96% af hele internettet. Dog er det umuligt på nogen måde at verificere præcist.

Og selvom de gængse søgemaskiner ikke kan finde denne data, er der stadig værktøjer der gør det muligt, så hvis du har data liggende er, er du ikke automatisk sikret bare fordi en søgemaskine ikke kan lokalisere det. Specielt hvis du bruger cloud service fra en tredjepart, er det meget vigtigt at sætte sig ind i hvordan du er sikret, og hvor høj grad af kryptering der benyttes for at sikre dine data. Og i virkeligheden kan det være en fordel at lave en sikker kryptering før du lægger data op i en cloud service, for på den måde at være bedre dækket ind.

Hvad er dark web? – det mørke internet

En lille del af deep web, der består af anonymt hostede sider. Disse kan kun tilgås ved at bruge specielle browsere, der slører din ip-adresse. Det vil sige du altså ikke bare kan bruge standardbrowsere så som Firefox, Chrome, Safari, Opera eller Internet Explorer. Samtidig går man her meget op i kryptering, og der findes derfor mange tjenester der netop gør en dyd ud af dette. F.eks. udbydes der adskillige krypterings e-mailtjenester.

Det er i den brede offentlighed nok mest kendt for de illegale operationer der finder sted, herunder salg af stoffer og kommunikation mellem terrorister. Men det bruges også i mange andre, og mere vigtige sammenhænge. Det bruges af journalister, aktivister, religiøst forfulgte personer og mange andre.

Dark web har også været markedsplads for salg af stjålen data fra flere større virksomheder, og hvor det før på det normale internet har været nødvendigt at overvåge sit brand og snak omkring det, kan det nu også være det på dark web. Og i fremtiden bliver det sandsynligvis uundgåeligt. Dog er det noget sværere at holde øje med, og derfor skyder der da også mange sikkerhedsfirmaer op, der tilbyder netop denne service.

Det er her at filerne fra den store hacking af Sony blev lagt ud, men det er også her at Wikileaks er opstået. Det er her Islamisk Stat kommunikerer, men det er også her at modstandsgrupper, og oprørere mod diktatoriske regimer kommunikerer. Så vil man have anonymitet i det godes tjeneste er man desværre også nødt til at acceptere, at det også bruges i det ondes.

TOR – The Onion Router

Den mest benyttede metode til dark web er TOR browseren (en modificeret udgave af Mozilla Firefox). TOR står for The Onion Router, og principperne bag blev originalt udviklet i midt 1990’erne på den amerikanske flådes research laboratorium, og blev videreudviklet i en underafdeling af det amerikanske forsvarsministerium i 1997. På trods af at TOR også bliver brugt til kriminelle formål, kommer størstedelen af finansieringen i dag stadig fra den amerikanske stat.

TOR slører din IP-adresse ved at kryptere og sende den gennem et netværk af andre forskellige adresser, således at du ikke står som afsender.

Vil man prøve TOR, foregår det på eget ansvar, og det bruges som sagt til både godt og ondt.