Hvordan bruger man gestaltlovene til design?

Hvad er gestaltlovene og hvordan bruger man dem til design?Læsetid: ca. 7 min.

Simon R. Design, Guides, Iværksætter Skriv en kommentar

Vi elsker den visuelle kommunikation, og når man designer spiller gestaltlovene og teorien bag  en stor rolle. For at sikre at vores løsninger forstås og skaber værdi for vores kunder, designer vi ud fra disse principper.

Vi arbejder med visuel kommunikation hver eneste dag, og her er disse grundprincipper guld værd. Derfor synes vi også at alle der skaber grafisk kommunikation burde kende dem.

Design til den visuel forståelse

Principperne til gestaltlovene blev udviklet af gruppe tyske psykologer, i en serie af teorier omkring visuel opfattelse. Gestaltlovene, eller principperne, som de også kaldes, har lagt grundstenene for mange af de designregler vi ser inden for marketing, kunst og designbranchen i dag.

Derfor er det vigtigt for dem der ønsker at blive designtroldmænd, at lære disse principper at kende, og ikke mindst at mestre dem i praksis. Hvis man forstår hvad principperne siger omkring hvordan vi mennesker opfatter visuelle designidentiteter, og hvordan de er arrangeret på flere niveauer, vil man være i stand til at skabe sammenhængende designs, som tilskueren; den besøgende; brugeren bedre kan forstå og relatere til.

Hvad er gestaltlovene?

Gestalt betyder “samlet helhed”, hvilket rigtig godt beskriver det overordnede tema i gestaltlovene. Disse beskriver hvordan menneskets hjerne forstår en helhed når de ser på en gruppe objekter frem for at se hver enkelt individuel del.

Hvis du ønsker at dit design bestående af arrangering, formateringen af en gruppering visuelle objekter, skal være mere forbundet, sammenhængende og fuldendt, bør du følge en af hovedpunkterne i gestaltlovene, som vi vil uddybe i dette indlæg.

Rammerne for gestaltlovene & optiske illusioner

Der hvor vi rigtigt ser gestaltlovene komme til live, er når det kommer til optiske illusioner hvor principper understøtter eller modarbejder hinanden i sådan grad at vores visuelle forståelse bliver snydt og forvirret. Videnskaben bag disse synsbedrag og illusioner kan, i større eller mindre grad, være et kraftfuld redskab at bruge når man designer.

Før vi kigger på hvordan man kan praktiserer gestaltlovene, bliver vi nød til at kigge kort på baggrunden for principperne og opridse de 4 egenskaber der styrer gestaltlovene som helhed.

1. Fremkomst (Emergence)

Når vi skal identificere objekter via a synssansen, starter vores hjerne med at opridse hovedlinjerne ud fra andre velkendte objekter man har lagret. Ved hovedlinjernes “fremkomst” begynder hjernen at se på de finere detaljer. Et godt eksempel er billedet nedenfor, som til at starte med er et hav a prikker, der går hen og tager en klar form ud fra det hjernen allerede kender, og mange vil kunne se omridset af en dalmatiner hund.

Gestaltlovene Fremkomst Emergence

2. Tingsliggørelse (Reification)

Fordi vi ofte ser ting delvist, har vores hjerner udviklet den fantastiske og, nogen vil mene, skræmmende evne til at udfylde det der mangler – groft sagt. Eksemplet nedenfor viser det godt. F.eks. er der i virkeligheden er der ingen trekant ved figur A, men det fortæller vores hjerne os der er, uanset hvad.

Gestaltlovene Tingsliggørelse Reification

Billedkilde: WikiBilledeCreative Commons

3. Invarians (Invariance)

Denne egenskab minder meget og tingsliggørelsen, men har varierende perspektiver i stedet for blot delvist. Vores hjerne genkender objekters ligheder uanset om der er forskel i perspektivet, rotationen, størrelsen, og selv små deformationer i objektet.

Gestaltlovene invarians invariance

Billedkilde: WikiBilledeCreative Commons

4. Multistabilitet (Multistability)

Hvis der er kontrast i den visuelle opfattelse af et objekt, vil hjernen skifte mellem de 2 visuelle objekter som den ser i et samlet objekt, men vil ikke være i stand til at se begge objekter på en engang. Jo længere man fokusere på den ene fortolkning, jo mere dominerende bliver den i den visuelle opfattelse. Kan du f.eks. se hvilke to forskellige personer man kan se i billedet herunder?

Gestaltlovene multistabilitet multistability

Billedkilde: WikiBilledeCreative Commons

Disse egenskaber alene kan have en kæmpe effekt på dine designidentiteter. Lad os kigge lidt nærmere på hvordan de 6 anerkendte principper fungerer når det kommer til alt fra grafisk design, web design og generelt for alle design identiteter der ønsker at signalere noget til seeren.

De 6 Gestaltlove

Man forstår bedst gestaltlovene er ved at kigge på hvert enkelt princip. Kort sagt så er der her 6 grundprincipper, og dem vil vi kort opsummere og demonstrere med nogle forskellige eksempler. Hvis du ønsker at grave dig mere ned i principperne, kan det anbefales at læse Rudolf Arnheims bog.

Men lad os komme i gang med den overordnede gennemgang og eksempler.

Gestaltloven om lighed (similarity)

Gestaltloven om lighed similarity

Når objekter ligner hinanden, vil seeren ofte se hver enkelt element som del af et mønster eller gruppe. Denne effekt kan bruges til at skabe en illustration, billede eller besked via en serie af separate elementer.

Ligheden mellem forskellige elementer kan bestå af, farver, størrelser, tekstur eller værdi. Jo mere ensartede de individuelle elementer er, jo større forståelse af sammenhæng, takket været gestaltloven om lighed. Samtidig vil vi have en tendens til at tænke at de ensartede objekter opfylder/udfylder den samme funktion.

Ved at bryde mønsteret af lighed kan man fremhæve elementer som er “ulige”, så at sige. Denne effekt kaldes en anormalitet.

Gestaltloven om forbundethed/fortsættelse (continuation)

Gestaltloven om forbundethed Continuation

Princippet forbundethed kommer til live i et design når øjet bliver ført via en sti, linje eller kurve og foretrækker at se en fortsættende figur frem for en separat linje. Dette kan bruge til at pege mod et delelement i en designopsætning, og er set som en linje der skærer gennem et andet objekt, ofte som en kurve der falder perfekt ind med det sekundære objekt.

Gestaltloven om lukkethed (closure)

Gestaltloven om lukkethed closure

Lukkethed er en meget almindelig designteknik som bruger menneskehjernen og øjets tendens til at se lukkede former. Gestaltloven om lukkethed virker når et objekt er ufuldkommen eller når indersiden af et element ikke fuldstændig lukket til, men seeren opfatter en hel form ved at udfylde den manglende visuelle information, for at give et komplet udtryk der kan forstås. Denne teknik bruges ofte i stencil kunst og logo design.

Gestaltloven om nærhed/gruppering (proximity/grouping)

Gestaltloven om lukkethed proximity

Gestaltloven om nærhed kommer i spil når designelementer er arrangeret så de opfattes som en gruppe. Hvis delelementer i designarrangementet er ens (gestaltloven om lighed), vil de som regel opfattes som en forenet helhed, selvom de er separate elementer.

Nærhed eller gruppering kan opnås og anvendes ved mange forskellige typer af ensartethed, så som: Former, farver, tekstur, størrelse og faktisk hvilken som helst anden visuel egenskab.

Gestaltloven om figur og baggrund (figure and ground)

Gestaltloven om figur og baggrund Figure & ground

Dette princip beskriver hvordan hjernen og øjet gerne vil se og adskille et objekt fra dens baggrund. Et klassisk eksempel er illustrationen af en vase eller lysestage som via baggrunden viser 2 ansigter lige overfor hinanden (Rubins vase), men ses dog også ofte i logo design. Princippet virker fordi vi gerne vil se figuren (I forgrunden) på en baggrund (ground), og derfor se de flere lag der er i designet og fokus herimellem.

Alt der ikke opfattes som en figur ses som baggrunden (ground). Dette kan bruges til at skabe flotte og interessante visuelle effekter, især når en designer eller grafikker med vilje anvender tvetydighed.

Gestaltloven om symmetri og orden (symmetry and order)

Gestalt princip - proximity

symmetri og orden

Ikke symmetri og orden

Dette princip siger at en designidentitet ikke må give en opfattelse af uorden og ubalance, da seeren vil spilde tid på at lokalisere det manglende element, fremfor at fokusere på budskabet eller instruktionen.

6 Gestalt principper samlet

6 gestaltlove

Lidt historie

Max Wertheimer, Wolfgang Kohler, & Kurt Koffka var guruer indenfor visuel forståelse og ikke mindst grundlæggerne af de fundamentale design principper som vi stadig bruger i dag, nemlig gestaltlovene og principperne bag.

Lovene blev udformet over en årrække, men fik først rigtig anerkendelse da Rudolf Arnheim i 1954 udgav bogen: Art and Visual Perception: A Psychology of the Creative Eye. Bogen har en fast plads på mange universiteters pensumlister, og blev et must-have bog i det tyvende århundreds designverden.

Så hvornår skal du bruge principperne?

I alle sammenhængende hvor du ønsker at lave en designopsætning, bestående af mange objekter. Lige fra brødtekst, overskrifter, billeder, grafikker, grafer og meget mere. Det er ikke kun i designerens verden at disse principper kan praktiseres. Al kommunikation kan have brug for gestaltlovene for at sikre at modtageren kan forstå det du ønsker at formidle, og for at give en mere hel oplevelse budskabet.

Så øv dig når du skal lave skriftlig og visuel kommunikation, det hjælper dig med at fange dit publikum, og her vil gestaltlovene kunne hjælpe dig med at sikre at du henvender dig til den visuelle opfattelse i menneskehjernen.

Om skribenten

Simon R.

Når det kommer til tekst forfatning på vores blog, tager Simon sig som regel af de tekniske og kreative indlæg og gør sit ypperste for at sørge for alle kan følge med og kan få noget ud hans indlæg.