influencer marketing trends

Influencer marketing trends 8 min.

26/10/2018
17/08/2020

Influencer marketing er for alvor blevet mainstream og er, i et stigende antal virksomheder, blevet en del af markedsføringsbudgetet. Men hvad sker der indenfor influencer marketing, og hvilke tendenser skal man være opmærksom på? Det har vi kigget på her, hvor vi ser på nogle af de vigtigste influencer marketing trends – baseret på hvad vi selv oplever og ligger mærke til, men også hvad der sker ude i verden og er på vej til Danmark.

Se også: Influencer marketing – Hvad er det?

Mænd foretager flere køb baseret på influencer marketing end kvinder

Der har måske været en tendens til at der har været meget fokus på kvindelige influencers, med kvindelige følgere. Men en af de mest interessante influencer marketing trends,  viser at mænd faktisk identificerer sig mere med de influencere de følger.

En undersøgelse af GlobalWebIndex fra August 2018 viste at mænd faktisk identificerer sig mere med hvad influencerne siger, end kvinderne gør. Her svarede 43% af mænd at de ser sig selv mere afspejlet i meningerne fra de influencere de følger, end når det er eksperter der udtaler sig, hvor det kun er tilfældet for 29% af kvinderne.

Endnu mere interessant er det, at samme undersøgelse viste at influencere påvirker 41% af de adspurgte mænds købsbeslutninger, mens tallet for kvinder er 30%.

influencer marketing mænd og kvinder

Mange følgere er ikke lig med troværdighed

Det at man følger en en influencer på et socialt medie, er ikke nødvendigvis lig med at man opfatter dem som troværdige. Selvom det ofte vil være tilfældet, er det ingen garanti. Derfor skal der altid researches på de influencere man bruger til sin influencer marketing. Kig på de kommentarer de generelt får, og om det primært er positive. Og så skal man også vurdere om de negative kommentarer der næsten også altid er, rent faktisk har en negativ værdi eller om der bare er tale om trolling. Det er ikke nemt, men noget det kan betale sig at blive god til at spotte.

Og så handler det selvfølgelig også om at den influencer man vælger at bruge skal være “brand-venlig” i forhold til det man gerne vil promovere.

Gamere/streamere til influencer marketing

Det har været undervejs i flere år, men både e-sport og særlig streaming af gamere, er virkelig eksploderet i løbet af 2018. Og det er også det, der gør dette område til en af de vigtigste influencer marketing trends.

I flere år har det på Youtube være en stor industri, men efter Twitch er blevet mere mainstream er live streaming med gamere  i den grad blevet populært. Særligt online spillet Fortnite har gjort det mere tilgængeligt, men også andre spil og IRL-kategorien på Twitch ser en stor vækst.

Og med den stigende popularitet er det selvfølgelig også kommet en masse nye influencers til.

Mere data og mulighed for at måle effekten af influencer marketing

Nu er influencer marketing ved at være ude over første fase, hvor virksomheder og brands lige skulle finde ud af hvordan man bruger det, og ikke mindst måler effekten.

Det handler ikke længere om at komme så langt ud som muligt, og få den størst mulige rækkevidde. Det handler i højere grad om interaktion, engagement, autoritet og hvilken type følgere influenceren har.

Og i og med de fleste nu er klar over hvilken type resultater man gerne vil se, drejer det sig selvfølgelig rigtig meget om data – ligesom med alle andre grene af online markedsføring.

Man skal kunne se hvad man får for pengene –  og hvad er ROI’en (return-of-investment) på de penge man har brugt på influencer marketing?

Det ser vi især ved de mange nyere værktøjer til influencer marketing, der henvender sig til både influencere, og virksomeder der køber influencer marketing.

Brugen af mikro influencers vil eksplodere

Vi har tidligere skrevet om at mikro influencer marketing giver mest interaktion. Og det er altså også noget de fleste har fået øjnene op for.

Allerede er det noget der i høj grad bruges på Instagram, men kigger vi mod udlandet er det også noget der har spredt sig til de andre platforme, og det kommer vi sandsynligvis også til at se i Danmark – i endnu højere grad end det i dag er tilfældet.

De sociale medier omfavner influencer marketing endnu mere

De sociale medier bliver bedre og bedre til at omfavne influencer marketing, og ved godt at det er en vigtig del af deres fremtidige succes. Derfor udvikler mange af platformene også deres egne værktøjer til både influencere og virksomheder, der kan hjælpe til at optimere kampagner og skabe de rette forbindelser

Faste aftaler mellem virksomheder og influencere

Faste samarbejder mellem virksomheder og influencere giver god mening. Både fordi influenceren lærer brandet og deres målgruppe at kende, samt hvad der virker i forhold til influencerens egne følgere. Men også fordi virksomheden, eller det bureau de bruger, vil skulle bruge mindre tid på at finde nye influencers. For der vil altid skulle bruges tid på både at finde den rigtige influencer, men også gennemgå deres historik for at sikre sig at de er “brand-venlige”.

Samtidig kommer de “gode” influencere med høj interaktionsgrad og godt indhold også i højere kurs. Så jo flere af dem man kan indgå fast samarbejde med, jo bedre vil man også stå.

B2B influencer marketing

Influencer marketing har hidtil hovedsageligt været for virksomheder der befinder sig i B2C markeder. Ikke fordi B2B virksomheder er afvisende overfor at bruge det, men det er lidt sværere for dem at finde relevante influencere.

Der er ikke ligeså mange platforme der egner sig godt til B2B influencer marketing, og nogle af dem der kunne være oplagte til det, er måske lidt mere lukket land, i forhold til at kunne arbejde målrettet med det.

Dog er det også noget vi ser stigende interesse til, og det alene kan være med til at det bliver mere udbredt. Samtidig kommer der flere oplagte muligheder, i og med der på forskellige platforme bliver produceret mere B2B-målrettet indhold. Derfor tror vi også det inden for de næste par år bliver en af de mest interessante influencer marketing trends.

Kigger vi på platforme der i dag er mest oplagte til B2B influencer marketing er det: Blogs, Youtube, LinkedIn og podcasts. Specielt B2B podcast kommer der flere og flere af, og generelt er podcast mediet også, for alvor blevet mere mainstream i Danmark.

Podcast til influencer marketing

Netop podcasts egner sig rigtig godt til influencer marketing, og vi er i Danmark også for alvor ved at være klar til det.

Og ser vi mod udlandet, er der også mange større influencers der er store på andre platforme, som starter deres egne podcasts. Dermed starter de op med et indbygget publikum, som fra start er interesserede.

Podcasts er gode til influencer marketing, fordi podcastere  som regel får opbygget en ret dedikeret lytterskare, der abonnerer på dem og dermed får leveret nye afsnit direkte på deres telefon, tablet eller hvor man nu lytter til dem.

Større fokus på love og regler

Det er allerede godt på vej, men vi er stadig ikke der hvor alle overholder love og regler for influencer marketing og sponsoreret indhold. Men det kan altså blive både dyrt og pinligt for influencere og virksomheder der ikke overholder loven. Og så skal man huske på at man som virksomhed og brand er ligeså ansvarlig, som influenceren selv, for at alle regler overholdes og sponsoreret indhold markeres korrekt.

Influencer marketing på flere kanaler samtidig

Mange influencere er aktive på flere forskellige kanaler, og det er din målgruppe også. Derfor giver det kun god mening at køre dine influencer marketing kampagne på flere kanaler samtidig. Inden for markedsføring generelt er det jo ikke noget nyt fænomen, men mange har indtil videre kun satset på en enkelt kanal til deres influencer marketing.

Det er naturligt nok når man afprøver nye strategier, men nu er det altså ikke helt nyt længere, vi ved efterhånden hvad der virker og derfor giver en strategi på tværs af platforme god mening. Hvis man altså vil opnå det fulde potentiale af sine kampagner og de influencere man vælger.

Influencere får større kreativ frihed til at skabe indholdet

De dygtige influencere kender deres følgere rigtigt godt, og det er ofte deres egen kreativitet der har sikret dem de følgere. Derfor giver det også god mening at give dem den kreative frihed til det indhold der skal skabes til at promovere dit brand eller produkter.

Har man den geniale idé der er en del af en større kampagne, skal man selvfølgelig bruge den. Men hvis ikke det er tilfældet, så prøv at give influenceren lidt mere frie tøjler. Det er ikke en af de influencer marketing trends vi ser drøftet mange steder, men den ligger og bobler under overfladen.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til influencer marketing? Så er du altid velkommen til at kontakte os.

Grafik: Freepik

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"