Researchere bør tænke som Sherlock Holmes!

Digitypes Design Leave a Comment

Læsetid ca.: 4 minutter

Lighederne mellem en researcher og Sherlock Holmes tilgang og arbejde, er slående ens hvis vi zoomer ud og betragter metoder og praktisering af disse. Hvis du ønsker at blive en bedre researcher bliver du nød til at tænke som en detektiv på jagt efter spor blandt brugerne. 

Det mener Philip Hodgson i bogen Bright Ideas for User Experience Researchers.

Herunder vil jeg kort ridse 5 trin op fra bogen, som kan hjælpe researcheren til at tænke og handle som en detektiv via sine observationer.

#1 Forstå problemet der skal løses

Udgangspunktet skal altid være et problem som skal løses, og ikke den anden vej rundt da dette kan have store omkostninger. Sammen med problemet skal researcheren, lige som Hr. Holmes, inddrage viden og erfaringer fra tidligere og lignede projekter i efterforskningen. Men husk at hvert projekt er unikt, og der er ikke plads til antagelser og gætværk ud fra tidligere referencer, tro kun på det du ved, altså ren fakta, dette vil give det rette fokus og en retning.

#2 Fakta skal indsamles

Spørgsmål er en vigtig del af efterforskningen, men vidnernes/deltagernes udsagn om hvad de har set eller hørt er ikke en 100% troværdig kilde for data og fakta. Nøje observationer af detaljer er metoden Sherlock Holmes arbejdede efter. I forhold til brugerfladeoplevelsen skal man observere hvad brugeren gør i deltaljer frem for hvad de siger, da brugeren ikke kan lave disse observationer på egen hånd. Det vigtigste er at man betragter de detaljerede observationer med et åbent sind, og ikke begynder at vurdere om noget er relevant eller ej. Det bruger vi et senere trin på i processen på. Al fakta er relevant i dette trin.

#3 Opstil forskellige hypoteser der forklarer fakta

Sherlock Holmes opstillede hypoteser ved at analysere fakta i lyset af sin eksisterende viden og erfaring. En researcher skal på lige fod inddrage viden om den menneskelige adfærd, teknologisk udvikling, tendenser og vores forretningsmæssige mål for at kunne opstille de hypoteser eller løsningsforslag som bedst passer til de indsamlet data i field researchen. Disse hygpoteser og løsningsforslag kan belyse de kløfter som er i mellem hvordan tingene bliver gjort nu, og hvordan den forbedrede løsning vil optimere den fremtidige procedure.  Her er det vigtigt at vi besvarer dækkende spørgsmål om hvad brugeren skal, hvornår og under hvilke omstændigheder.

#4 Afgræns dig frem til den mest sandsynlige hypotese

På dette trin står Sherlock Holmes nu overfor en række mistænkte, mens vi står med række af mulige løsninger og idéer. Her skal vi eliminere de mest usandsynlig løsninger og idéer, samt vælge den teori og tilhørende hypotese som passer bedst til den indsamlede/observerede data. Her er test nødvendig for at sikre udvælgelsesprocessen, da det ellers er et høj risko spil. Data som taler for en løsning må være overbevisende, dette er en selvfølge for detektiven, men en mangelvare i brugeroplevelsesresearch. Én test er ikke tilstrækkelig for at klarlægge hvilke løsninger er bedst, gentagelse med variationer nødvendige. En lille reminder er at intuition i bund grund er genkendelse, der er drevet af erfaringer og viden som dele af byggestenene i det forrige trin, og ikke bare gætværk fra brugeren.

#5 Reager på løsningen

Når hr. Sherloch Holmes havde opklaret en sag ville han præsentere løsningen for politiinspektøren, og han ville herefter reagere på den forelagte sag og tage ud og arrestere den skyldige, mens Sherlock Holmes lagrer sagen mentalt til næste eventyr. Her nogle anbefalinger som kan hjælpe et innovations-/designhold med at reagere og praktisere de udvalgte løsninger:

  • Endags workshops til at overdrage brugeroplevelsesløsningen til designholdet
  • Præsenter designholdet for præcise handlingsorienterede design anbefalinger
  • Planlæg strategiske og taktiske tiltag for de næste træk
  • Brug en iterativ proces i design udviklingen og test gentagende gange
  • Inkluder anden brugerfladeviden og brugeroplevelses metoder

 Konklusion

Vi har nu kigget på lighederne mellem en detektivs arbejde kontra en brugerfladedesigner/udviklers rolle i en udviklingsproces med brugere. Her er det tydeligt at mindsettet er det samme bare i 2 forskellige brancher. Vi har lært at observationer, detaljer, data, viden og erfaring altsammen skal inkluderes i efterforskningen/undersøgelsen. Dette set gennem en detektivs briller, er en stærk tilgang som anskuer brugeroplevelsen med nye øjne. Disse briller bruger vi til fulde via igangværende projekter for at sikre værdien i brugeroplevelsen.

Sherlock Holmes clip – The Little Details

Kilde: http://www.userfocus.co.uk/

Er der noget vi kan hjælpe dig med?