Retrodesign – 80’erne vender tilbage 12 min.

En inspiration til retrodesign med Memphis-stilen og mondrianisme

Retrobegrebet, og retrodesign, handler om kortvarig renæssance, om en genoplivning af stil og af en epoke. Retro skyldes nostalgi og et rush efter hypernostalgi – et fix af blandede former for popkultur (siger de kloge sociologer generelt). I øjeblikket er for eksempel meget af moden fra de tidligere 90’ere vendt tilbage, og jeg har oplevet at stå inde i København blandt unge mennesker og set deres tøjstil, og har tænkt, om jeg ved et eller andet sært eksperiment er blevet kastet tilbage i tiden – til de gange jeg besøgte min lillesøster på hendes efterskole i start 90’erne og blev mødt af rendyrket emo-slash-grunge. Retro var det også da ABBA fik et kæmpe comeback med udgivelserne af deres bedste hits nede i 90’erne og alt med 70’erne blev populært (for en kort tid – for hånden på hjertet, 70’erne er bare et sært sted!) Eller da 80’ernes synth-lyd vendte tilbage til musikken omkring 2005 med bl.a. Spleen United herhjemme og internationalt med New Romantics retrolyden hos for eksempel La Roux (med hittet “Bulletproof” i 2009).

Det er især 80’erne, der har en særlig magi, som har bidt sig fast i os via musik og mode. Det har skabt helt egne, nye lyduniverser og popkulturelle aftryk. Se bare på de serier, Netflix udsender – Stranger Things (som gør mig super nostalgisk, da det er en rejse til min egen barndom!), The Americans (den kolde krig) osv. Og det er den stilperiode, der også har fået retro-comeback i grafisk design.

Retrodesign er ikke et spørgsmål om kun at kopiere noget en-til-en. Det handler om at udforske en stil og at anvende dens bedste og mest spændende træk i en ny epokes særlige kommunikationsmiljø.

Jeg vil lave en enkel, visuel indføring i 80’er-stilens ikonografiske univers – til inspiration for dig!

Hvad skete der med den grafiske stil fra 80’erne?

Det er ret sært, når man tænker over det. 80’ernes vilde stileksperimenter var stærke nok til at gå videre over i en slags retro-punk i start 90’erne til lyden af Nirvana og en afsky for al 80’ernes plastik og digitale lyd. Men egentlig var dét bare en retrobevægelse, der gik tilbage til de sene 70’eres og tidlige 80’eres punk. Men 80’erne havde magten over den nye punk, for det var samme eksperimentelle linje og energi, der tegnede 90’ernes beskidte og vilde look.

Så hvorfor stoppede det?

Lige da 90’ernes dekonstruerede design havde bidt sig fast og da de grafiske eksperimenter gik amok, begyndte internettet og browserne at gøre sig gældende og satte dagsordenen for fremtiden kommunikation og salgskanaler. På grund af teknologiske begrænsninger kunne man dengang ikke skeje lige så meget ud på nettet rent grafisk, da billeder og andet grafisk ikke måtte lægge for meget pres på de små husstandes 56K-modem. Og så var der hele usability delen man skulle tænke med. Alt var forandret! Fremtiden blev digital. Denne nye, clean stilmæssige udvikling satte sit aftryk på sen-90’erne, og trenden gik væk fra det vilde til det tæmmede udtryk, som endda påvirkede de trykte medier.

Måske var man også træt af 80’ernes og 90’ernes design. Det kunne ses i en tendens til at 90’ernes grafiske stil søgte at opløse sig selv! Det er under alle omstændigheder sikkert, at der skete en kulmination med denne design-historiske begivenhed: Da den grafiske designer David Carson skulle lave et layout for et interview med Brian Ferry i magasinet RAYGUN i 1994, brugte han udelukkende fonten Zapf Dingbats!

Er det for firkantet at sige at 90’erne slog 80’ernes mere optimistiske design ihjel med sin dystre postmodernisme og sin nær ulæselige Grung typografi? Det står for min egen regning, den påstand … og kan diskuteres i en anden blog.

Nu skal det handle om to indgange til at arbejde med 80’ernes retrodesign.

80’ernes kompromisløshed og glade design er stadig en inspiration

I takt med at teknologien har skabt mulighed for lynhurtig internet, apps og mange anvendelsesmuligheder for grafik og user interface design, kan vi vende tilbage til et fokus på det grafiske udtryks eksperimenter i en digital tid. Her er det tydeligt at 80’erne er ikke til at få bugt med! 80’erne grafiske design var og er som 80’erne selv: ekstrem i alt! Var det visuelle udtryk køligt, var det iskoldt! Var det corny, var det så corny at man dengang næsten ikke kunne holde det ud! Var det visuelle udtryk poppet, gik det all in på pop!

80’erne var bare ekstrem i det, 80’erne end gjorde!

Og det er her i 80’ernes popkultur, vi skal finde nøglen til de vigtigste kendetegn ved 80’er stilen, som den er mest genkendelig og som hårdtslående udtryk – like it or not. Det skyldes især nogle centrale strømninger og stilarter! Lad os se på disse stilarter – og måske kan du blive inspireret i dit designarbejde:

Memphis-stilen

Det ikoniske 80’er design skyldes især den italienske Memphis-gruppe, der bestod af indretningsdesignere og arkitekter.

Ligesom det var tilfældet med kunstnerkollektivet Bauhaus godt og vel fem årtier før Memphis-gruppen, så havde Memphis-stilens grafiske udtryk stor kulturel betydning og påvirkning. Stilen blev kendt som “80’er stilen”, og i dag kendes den under flere navne som for eksempel 80’s retro, 80’s art deco og pop-art – sidstnævnte stilart startede dog allerede i 60’erne.

Memphis-stilen karakteriseres groft set ved …

• Et flat design i klare, ekspressive farver – også pastel.
• Kontraster og geometriske former
• Få eller ingen brug af fotos
• Sans serif fonte og typografi, der performer som ekspressivt, grafisk element, dvs. fede fonte, oftest bobbelformede. Futura, fonten skabt under Bauhaus-epoken, fik renæssance med Memphis-stilen.
• Et univers af urolige grafiske ornamenter og mønstre, der også kan lede beskuerens retning, skabe kontraster til større elementer og angive forgrund og baggrund: “vridende streger”, trekanter, prikker, stærke streger/konturer om elementerne.

Visuelt kan Memphis-stilen ses i disse eksempler – Vi starter med the real deal fra forskellige popkulturelle elementer og artefakter!

MTV’s ikoniske logo fra starten af 80’erne. Video killed the radio star.

Et ikonisk swatch-watch fra 1988 (set på Pinterest):

Logoet til tv-serien Miami Vice (1984-1990/Michael Mann, NBC):

Tegneseriekunstneren Ted Benoit (1947-1916) tog den enkle ligne claire tradition fra TinTin-stilen og kombinerede den i 80’erne med elementer fra Memphis-stilen:

Sig ikke jeg ikke kommer ud i krogene her!

Nu til eksempler på moderne design i Memphis-stilen:

Her har en designer i 2017 skabt et mønster baseret på Memphis-stilen:

Prøv selv at lave en Google billedsøgning på “memphis design patterns”, for at se flere eksempler.

Peter Judsons grafiske univers er en skøn blanding af moderne art deco og den vilde Memphis-stil:

Designeren Nate Tate lavede disse ikoner baseret på Memphis-stilen:

Eksempler på webdesign med Memphis-stilen er der mange af. Her er én af dem:

Det ovenstående eksempel (fra Havaianas Apparel) kommer også tæt på en anden trend, der måske falder lidt mere i smag hos designeren, der synes at Memphis-stilen er for lidt stram i kompositionen; dem, der synes less faktisk is more (det lyder sært “danglish”, men nu har jeg skrevet det – for sent at ændre det!). Det er måske på tide at stramme op?

Ok, det gør vi så, men på den asynkrone, kontrastrige måde. Jeg sætter til sidst her i bloggen spot på trenden Mondrianisme.

Mondrianisme

Der kan siges at være ligheder mellem Memphis-stilen og mondrianisme i det kontrastrige udtryk. Men der er forskelle. Memphis-stilen kan være rund og blød, men der stopper mondrianismen. Stilen er opkaldt efter den hollandske maler og kunstteoretiker Piet Mondrian, der i sine sene værker gik over til en stram, kantet grafisk stil, de Stijl (samtidigt med den modernisme, der opstod efter Første Verdenskrig – bliv klogere på kunstneren her). Du kender nok dette her, når du ser det:

Fun fact: Dette stilmæssige udtryk inspirerede til 80’ernes design til L’Oréals hårserie Studio Line:

Det er især webdesign, der er gået all in på mondrianismen, da de stramme, rektangulære elementer kan spille sammen i asynkrone grids for både billeder, grafik og typografi. Der er en tendens til at der er brugt flere fotos i mondrianistisk webdesign, i hvert fald mere end i Memphis-stilen. Se disse eksempler fra studioblackbelt.com :

Her kommer farverne gul, blå og rød i en blanding med sort igen i spil:

Kompositionen af dette website er som taget ud af det maleri, vi så tidligere:

Det asynkrone er ikke forvirrende asynkront, men består i et layout, der er nøje komponeret med kontraster, farver og størrelser i et stramt grid.

Lad os se på det med en visuel grid-analyse:

Der er tydeligt et grid i den typografiske opsætning, der er nøje sammentænkt med kanter og optisk luft med alle elementer. Mondrian var ikke designer i 1980’erne, som det var tilfældet med Memphis-gruppen, men hans stil talte til tidsånden og den taler stadig til os.

Retro-stilarter kommer og går, men de efterlader også noget nyt, noget der ikke var en tænkt del af deres oprindelige udgangspunkt. Det bliver spændende at se hvilke eksperimenter fremtiden byder på med Memphis-stilen og mondrianisme – og hvilke nye stilarter, det fører frem til. Nye trends kommer fordi vi arbejder med fortidens inspiration og fører det ind i vores egne eksperimenter.

Du kan jo starte med denne praktiske indføring i at lave design i Illustrator med Memphis-stilen (ca. 12 minutter, på engelsk, youtube). God fornøjelse!

Se også: Vælg en ny font – når du skal finde en anden slags skrifttype

Coverbillede: Created by Vvstudio