Stringent og kaotisk grafisk design 18 min.

Intet er tilfældigt i godt design. Det stringente og det kaotiske er vigtige yderpoler i grafisk design – som radikale udtryk og i samspil med hinanden. I denne blog vil jeg vise dig nogle eksempler. 

Advarsel: Der optræder et grafisk tegn, der symboliserer racisme, vold og had i denne artikel: hagekorset. Dette tegn bliver selvfølgelig italesat og vist  som noget negativt og som tegn på ondskab og hadforbrydelse. Hvis du har det svært med at se hagekors på grund af fx traumer, skal du ikke læse denne artikel.

Alle, der har arbejdet med blomsterbede i haven, omorganiseret stuen, kæmpet med sin partner om farven på klinkerne til et nyt badeværelse eller febrilsk matchet tøj fra garderoben før festen – ved, at der er én ting den slags aktiviteter på magisk vis gør: der skabes i os et behov for en bestemt orden og kombination. Og vi kan endda modsætte os for meget pænhed og orden. Det afhænger af det udtryk, vi hver især ønsker at fremme.

Vi har alle et behov for at agere æstetisk og skabe en stil i vores fremtoning og i vores forskellige miljøer. Det gør på en måde alle mennesker til designere inden for vores forskellige kreative evner. Og vi kan beundre hinandens evner. Jeg har fx absolut aldrig haft flair for at have med haver at gøre; de eneste grønne fingre jeg har fået var et resultat af de de mange gange jeg blev tacklet på grønsværen til fodbold i skolen. Men jeg elsker at se en smuk have eller park. Det har krævet hårdt arbejde og kritisk æstetisk sans, ved jeg!

Det er ikke fordi pynt og ornamenter i en bestemt orden behøver være kedelig og snorlige. Selv den flotte have kan være ret vild nogle steder, og når du ankommer til festen, så har du nøje udvalgt den del lidt slidte tøj, der skal få dig til at se både casual og smart ud (indrøm det bare). Det flotte hjem, du besøger, kan pludselig vise sig at have bare én væg, der har rå mursten med rester af beskidt tapet, der blev sat op af andre ejere for flere generationer siden. Det er et element af kaos, der kan balancere den øvrige orden og samhørighed i farver og stil. Det kan naturligvis også sagtens være omvendt! Du kommer fx ind i et kontor til et møde. Her matcher ingen stole hinanden og alle væggene er rå beton og overtegnet med graffiti. Men henne på bordet i det største rum står der, på et ibenholtsort bord, en sølvgrå, tynd bærbar computer og du bliver modtaget af medarbejdere, der er klædt helt i sort. Denne enkelhed skaber et rolig kontrast til den øvrige (tilsyneladende tilfældige) kaos-æstetik. Et fikspunkt.

Jeg kommer i denne blog ind på brugen af to designstrategier – de kan være i samspil eller anvendes radikalt.  Denne blog handler om  hvordan du kan styrke dit grafiske design ved at have en opmærksomhed på to yderpunkter: 

Jeg skriver med vilje “det designede” kaos-element, hvor modsætningsfyldt det end kan lyde, fordi ingen grafisk designer nogensinde ville overlade det kaotiske udtryk til tilfældigheder.

Det stringente design

Med stringent design menes der kombinationer af elementer, der anvender streng præcision eller nøjagtighed i sit grafiske udtryk.

Stringens i design er ikke bare et mønster. Et design kan sagtens gøre brug af et mønster som skaber en kaotisk effekt. Så lidt selvmodsigende vil jeg faktisk indlede dette afsnit om stringent design med et enkelt eksempel på det modsatte!

Tag fx de psykedeliske sene 1960’er og start 1970’ernes rockalbum og plakatkunst, som de bl.a. blev udført af Victor Moscoso.

Moscosos plakat er her et vibrerende, syret udtryk, hvor tekst bliver til billeder og grafik, farver og fotos glider sammen – og hvor alle dele udgør et svimlende mønster sammen med linjerne, der udgår fra kvinden i midten. Ikke et roligt mønster. Det er kaotisk.

Eksempler på radikalt stringent design 

Det var ikke fordi rendyrket stringens ikke også var til stede samtidig med den psykedeliske plakatkunst. Især 1960’erne er et årti der er kendt for sit enkle design.

Plakaten for The Kiki er kun stringent design. Selv fonten (Futura) er med til at underbygge det: det er rendyrket 60’er modernisme. Stilen er stadig lovprist af designere inden for mange felter den dag i dag.

Også inden for typografien skete der ting og sager, der ikke var set siden Bauhaus i 1920’erne (hvor også fonten Futura blev skabt!). Den nu så kendte font Helvetica gik sin sejrsgang hos minimalistiske designere fra sin skabelse i 1957 gennem især 1960’erne – og frem til i dag. Det var en font, der var skabt på principperne “klarhed, enkelhed og neutralitet”. Mere stringent kan det ikke blive.

Den stringente stil har sin helt egen forførende skønhed og den kan ses mange steder; i logoer, i bogdesign, i fontdesign, på plakater og på websites. 

Selv om du tilføjer et dynamisk element som fx et foto, vinder den stringente stil som udtryk stadig, hvis den er altdominerende i designet:

på dette webdesign for zara.com kan der optræde nok så mange vilde billeder, der som motiver i sig selv kan være kaotiske. Men her er ikke tilladt plads til kaos. Det vilde tæmmes af det stringente. Helheden er hvad man med et musikudtryk kan kalde kontrapunktisk – selvstændige melodistemmer skaber sammen en helhed.

Nu kan det godt se ud som om man absolut skal bruge en masse aktiv luft – på godt nudansk kaldet white space –  i stringent design. Det vil sige at der ligesom hos ZARAs website eller på Kiki-plakaten er en stor del af fladen på mediet, der ikke har nogle grafiske elementer.  White space et typisk kendetegn ved minimalistisk, moderne design, og det skaber klarhed. Men minimalisme ‘er’ ikke stringent design. Ligesom mønstre kan være kaotiske, som set ved den psykedeliske plakat, så kan stringens være alt andet end minimalistisk. Stringent design kan også anvende mønstre, ornamenter og i det hele taget leven meget lidt plads til white space. 

Her er nogle eksempler:

Jessica Hische laver fantastiske illustrationer, fonte og logoer. Her ses omslaget til en udgivelse, hun har designet omslaget til.

Det er en stærkt ornamenteret stil og slet ikke minimalistisk. Det er en romantisk pastiche-stil kan man vist også roligt sige. Men det er også stringent design uden brug af minimalisme: De gentagne ornamenter, den gennemførte font og de to farver + hvid skaber et overordnet roligt og ordnet udtryk.  Stringent design kan på den måde sagtens være et kompakt, klassisk udtryk med sin egen strenge orden. 

Det samme kan siges om dette bogomslag:

Dette er et udelukkende typografisk omslagsdesign. Det fremstår elegant sci-fi agtigt med valget af fonten (som vi i dag nok vil kalde en slags “retro computer font”) og ved den uniformitet og strenge orden, der præger hele mediefladen. De forskudte farver ved fontens kanter skaber dynamik, men slet ikke kaos. Der er minimal brug af white space. Det er gennemført stringent!

Kaotisk design

Med kaotisk design menes der et vildt element, der undviger præcision, logik og orden i sit grafiske udtryk.

Ligesom stringent design ikke ‘er’ minimalisme, så er det på samme måde, med omvendt fortegn, sådan at der i kaotisk design ikke ‘skal’ herske ren, vild abstraktion. I kaotisk design er der også tænkt i komposition omkring fx placering af billeder og tekst.

Her er et eksempel på radikal kaotisk design:

Det er klart at dele af stilen her har rødder i de sene 1970’s punk (og samtidig indvarsler den rå 1990’er stil), men på det her tidspunkt skriver vi 1986 og årtiet har peaket i eksperimenter. Let’s be honest! Luften er på  det her tidspunkt gået ud af start-80’ernes progressive rock og pop, og den engang så vilde grafiske 80’er stil er blevet hverdag (jeg vil dø på den bakke!) 

Designet af det her Sonic Youth album vil ikke lade sig tæmme. Det nægter at lade nogen som helst smart stil eller stringens overtage: det er som om designet er udført af en skoletræt, hormonel udfordret teenager, der fik nogle fotos udleveret med en besked om, at der skulle laves “noget kunst” til den her gruppes udgivelse. Der er groft malet, tegnet og håndskrevet, skævt og løst over alle de smarte billeder. Det selviscenesatte billede af bandet på bagsiden er klippet ud som et plat hjerte, smidt på rødt, grumset papir. Måske er det tænkt som lavet af en ung fan af bandet?

På forsiden ses dele af noget, der er et fantastisk sort-hvid foto i sig selv (af underground-modellen Lung Leg), hvor alt spiller i kontrast og komposition. Oven på det foto er der tegnet legende spiraler og navnet på band og titlen på albummet. Det ligner pludseligt et forladt projekt, hvor farven ebber ud på nogle af delene. Det er samlet set ét stort kaotisk design, der emmer af teenage angst, selviscenesættelse, usikkerhed og af barnlig trods imod den voksenverden, der er uundgåelig lige om lidt. Det er ikke fordi der er mangel på en slags overordnet komposition … måske kan man endda sige at den sirlige skrift på den røde baggrund tilsammen næsten danner et stringent udtryk, men selv det kæmper med sig selv. Der er ikke lavet nogen forbindelse til hvem der spiller på hvad. “It reads “guitars, vocals, drums”, with “bass” hidden beneath the photograph of the band.” (Kilde)   Det virker også som om det er helt tilfældigt at det ikke blev bandet i hjertet, der kom på forsiden. Det er kort sagt ret grim ‘kunstlet’ design og gennemført kaotisk. Smukt!

Case: Kombinationen af stringent og kaotisk design.

I denne case vil jeg lave et bogomslag for en fiktiv bog, jeg kalder 9. april 1940, af en fiktiv forfatter ved navn Emma Sørensen. Bogen omhandler besættelsen og de fem onde år. Der skal også indgå en slags dramatisk introtekst på omslagets forside samt selvfølgelig navnet på forlaget. 

Og det er jo aldrig en overraskelse for dem, der kender mine blogs, at jeg altid starter med at tænke i et typografisk design 🙂 

Jeg vil vise forskellige tilgange til opgaven med brug af 

• fontvalg
• konventionelt design 
• primært stringent design med spor af kaos

og 

• primært kaotisk design i samspil med det stringente udtryk.

Fontvalg

Jeg tilstår med det samme at jeg ikke kan modstå fristelsen til at gå AMOK med den klassiske “2. Verdenskrig-og-spion-font”, der efterligner typerne fra en godt slidt skrivemaskine. Der er flere versioner, og de fleste af dem jeg tester er fonte af god kvalitet fra fontsquirrel.com. 

Jeg har ikke noget imod at nogle af eksemplerne er ret vilde og næsten ulæselige, for dem skal jeg bruge til titlen og evt. andre dele. Men jeg skal også bruge en version til læsbar tekst, og her er det ret vigtigt at de tegnene er både læselige og har de danske tegn, æ, ø og å. Især da forfatteren hedder Sørensen.

Jeg tester løs og beslutter mig for at disse her ikke skal bruges:

CarbonType er for massiv, selv for en display font, synes jeg (i hvert fald til denne opgave). Hartling er ret cool, især tallene,  men den er for vag og ligner mere print på stof end papirprint. Jeg er fristet til at bruge den gamle kending Courier til de mere tydelige dele af teksten på omslaget, men den er for fin og perfekt i det. 

Jeg ender med at vælge disse:

Special Elite er godt håndværk! Læsbar, slidt (men ikke for slidt til større mængder tekst) og med flotte æ, ø og å -tegn. 1942 report-fonten tager prisen som et skønt hakkebræt med flotte tal og enkelte tegn, der nærmest er ødelagte.

Så er det igang med designet!

Det konventionelle grafiske design af omslaget

Det konventionelle design, jeg først laver, baserer jeg på hvordan de fleste bøger i denne genre kommunikerer med sin målgruppe: Dyster stemning i farverne, relevante billeder (historienørder vil kunne genkende de to herrer) og et enkelt mønster af et massivt dominerende hagekors i baggrunden. 

Resultatet ser sådan ud:

Fonten Special Elite er også virkelig god til den store mængde introtekst øverst, fordi den ikke er så spredt ud mellem sine enkelte tegn og i mellemrum, som mange andre af den type skrivemaskine-fonte ofte er.

1942 report er stjernen som titelfont! Jeg har vredet lidt på vinklen i de to linjer. Jeg er ikke helt tosset med det massive punktum efter 9-tallet, men det kan jeg sagtens ændre senere. 

Det er sådan set et fint, konventionelt bud på et design til bogen, tør jeg godt selv sige. Den øverste del (ca. to tredjedele af mediefladen designet efter Rule of Thirds princippet) har en god stringens via det fælles skrivemaskine-udtryk. Den nederste del fungerer som whitespace for al teksten samtidig med at der er relevante fotos der smelter ind i grafikken af hagekorset – ondskabsfuldt rødt og stålgråt.

Nydeligt. Men skal vi ikke prøve noget nyt?

Stringent design med spor af kaos

Jeg vil nu eksperimentere med omslaget og for et øjeblik og ignorere den klassiske genre, som vist ovenfor. Jeg smider fotos ud, fjerner hagekorset og går all-in på et stringent design, der samtidig skal have spor af kaos. 

Jeg kom frem til det her resultat:

Jeg har bibeholdt elementer af det typografiske design, der var i den konventionelle udgave. Jeg har formindsket introteksten og gjort titlen helt og holdent den største aktør som en del af alle de øverste dele. Jeg har pillet lidt ved 4-tallet, så det ikke er alt for perfekt med sit ‘schwung’. Det store punktum har jeg erstattet med et punktum fra fonten Hartling, som så alligevel godt kunne bruges lidt. Det ligner næsten et blodigt skudhul! Forfatter og forlag er næsten anonymiseret rent grafisk i en streng logisk opstilling. Der er altså et klart stringent design i toppen. 

Som kaotisk effekt har jeg fjernet 9-tallet fra titlen lige før punktum og droppet det ned i mørket. Titlen er amputeret, 9-tallet er alene i mørket – og alle mulige slags fortolkninger kan opstå: Er lyskilden fra venner eller fjender? Er lyset ved at forsvinde? 9-tallet drukner i mørket. Det signalerer den dato hvor håbløshed, mørklægning og fare bliver hverdag. Det er lige ved at man ikke kan se 9-tallet, men jeg spiller naturligvis på en antagelse om, at det er et kendt udtryk for besættelsesdagen.

Jeg laver nu et sidste udkast:

Kaotisk design i samspil med typografiske, stringente elementer

Lad os hoppe ud i det! Her er resultatet:

Her er det meste kaos. Selv de stringente tekstdele øverst befinder sig i en hvid tåge. Hagekorset er absolut et modbydeligt tegn at tænke med i design sammenhænge. Designeren Steven Heller vil ikke engang give det plads på forsiden af sin bog om hadsymboler, som vitterlig har navnet swastika i sin titel (The Swastika and Symbols of Hate. Extremist Iconography Today). Og med rette, synes jeg. Kunsten er, mener jeg, ikke at normalisere tegnet i den tro det kan vises som  et objektivt, historisk tegn i alle situationer. Tag fx filmplakaten til De forbandede år 2. Hagekorset blafrer tamt bag Dannebrog og en tysk officer står og skuler teatralsk. Hvad hulen er det for noget sjask? Det fremstår på plakaten lidt som en amatørforestilling af Sound of Music (intet personligt rettet mod skuespillerne, og især ikke  jer, Jesper Christensen og Bodil Jørgensen, I er fantastiske ❤️) Jeg anvender her i mit tredje designeksempel bevidst  hagekors-tegnet som tegn på den ultimative sump af ideologisk ondskab, det besatte land og individet er i fare for at synke ned i.  Trods det stringente, nazistiske logo, så skaber det jo alt andet end orden i kulturel praksis. Man ved faktisk som beskuer heller ikke helt, om titlen på bogen overhovedet er 9. april 1940. Den logiske kommunikation er i tågerne, overladt til censur og vold – uklar. 

Jeg er meget skeptisk over for tanken om at et forlag ville turde bruge denne type design til en bog  😉 Men lad det nu være, det er bare et eksperiment.

Så fandt jeg i øvrigt også ud af ud af at jeg kunne bruge en helt ny typewriter-font: Mom’s Typewriter. Fontens 9-tal er god som ekstra stort tal med flossede sider. De andre skrivemaskine-fontes tal og tegn i øvrigt bliver for simple og naive jo større de bliver. Vigtig detalje.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og eksempler på stringent og kaotisk design til dine egne projekter. Design er praktisk, og mange gange skal man arbejde med konventionelle løsninger ud fra de regler man har lært (kontraster, typografi mm.). Men design kan også være meget mere end det. Det handler også om at turde  tænke over sit design – at føle hvad der virker og at reagere på sit instinkt i forhold til hvad der kalder på konventioner og hvad der ikke gør.