Find skrifttype sådan identificerer du din font

Find skrifttype – Sådan identificerer du din font 7 min.

24/03/2021
24/03/2021

Er vi ikke alle stødt på en hjemmeside eller et logo, hvor man tænkte: “Hvad er det for en skrifttype?”. Hvis det er noget du kan genkende, så kan jeg hjælpe dig lidt på vej. I denne blog vil jeg finde hjemmesider der besvarer dit skrifttype spørgsmål – hurtigt og nemt. Jeg vil prøve med vores egen Digitypes logotype, for at se om forskellige hjemmesider kan identificere en skrifttype. Den logo skrifttype vi bruger er Raleway.

De tjenester/hjemmesider vi har brugt i vores find skrifttype test er:

Fontsquirrel

Fontsquirrel er bygget op som en søgemaskine med forskellige skrifttyper. Hjemmesiden giver dig mulighed for, at kunne downloade de skrifttyper den har identificeret for dig. Nogle skrifttyper er gratis tilgængelige, og andre kræver at du skal købe dem, før du har mulighed for at downloade dem.

Fontsquirrel er meget ligetil, da hjemmesiden er bygget op, som en webfont generator. Generatoren giver dig mulighed for at kunne finde den valgte skrifttype, du leder efter blot ved at sætte et screenshot af skrifttypen ind. Derefter scanner den billedet og bogstaverne, hvorefter der kommer en masse bud, som ligner den valgte tekst. Når du scroller ned for at finde en matchende skrifttype, kommer dit screenshot op i bunden af din skærm, så det er nemmere for dig at sammenligne. En virkelig fed feature! Udover at Fontsquirrel er en webfont generator, er hjemmesiden også en skrifttype blog, hvor du har mulighed for at finde inspiration og se hvilken skrifttype der er hot! 

Find skrifttype på Fontsquirrel
fontsquirrel

Fontsquirrel må man sige rammer fuldstændig plet! Den foreslog den første som den rigtige font, og ligeledes nogle skrifttyper der lægger sig rigtig tæt op ad Raleway. 

What the font

What the font, er nok en af de mest populære hjemmesider indenfor skrifttyper. Den indeholder mere end 133.000 forskellige fonts, og derfor rigeligt med gratis skrifttyper og varianter du kan bruge. Hjemmesiden What the font er opbygget som Fontsquirrel, ved at hjemmesiden beder dig om at uploade et billede af fonten du vil undersøge. What the font har dog en funktion, der automatisk vælger det rigtige område på billedet, for at spare dig tid, og derfor skal du kun beskære det, hvis det indeholder andre teksttyper på billedet. Ret smart.

Find skrifttype på  What the font
What the font

Som den forrige skulle jeg også teste, om hjemmesiden ville finde fonten Raleway. I stedet kommer den med meget lignende resultater til Raleway, men den sidder altså ikke helt i skabet. 

Font Matcherator 

Font Matcherator er også en af de velkendte font hjemmesider. Hjemmesiden minder utroligt meget om Fontsquirrel, både opbygning af hjemmesiden, og måden du kan finde din skrifttype på. Font Matcherator skiller sig ud på få punkter som, hvis dit screenshot er for lille eller har bogstaver der står for tæt. Her er det muligt at redigere lidt og foretage justeringer, før du gennemfører scanningen af din font. Udover det har du faktisk også mulighed for at kunne tilføje dine egne ønsker til fontene, hvis du gerne vil finde skrifttyper der er lidt anderledes.

Find skrifttype på Font Matcherator
Font Matcherator

Dog mener jeg at Font Matcherator, er en lidt dårligere udgave af Fontsquirrel, da den Font Matcherator ikke finder frem til Raleway som vi her søger efter, men i stedet kommer med forskellige forslag, ligesom What the font.

Fonts Ninja

Den sidste vi har prøvet af, er til dig der er træt af tage et screenshot, og sætte det ind i en anden hjemmeside. For at finde ud af hvilken skrifttype du leder efter. Med dette program giver det dig størrelsen, linjehøjde, farve og bogstavafstand, på den valgte skrifttype. Det drejer sig om Fonts Ninja, hvor du enten kan hente det ned som program på din computer, eller installere det som browserudvidelse (virker i Chrome, Firefox og Safari). Med browserudvidelsen kan du identificere fonts på hjemmesider.

Når du så skal i gang, er det eneste du skal gøre, når du ser en spændende font, at klikke på Ninjaen under dine udvidelser, og den vil give dig alle de oplysninger du behøver. Fonts Ninja indeholder mere end 3.000 populære skrifttyper, og giver dig mulighed for at prøve dem først, i enhver form for design software, inden du beslutter dig for at købe den. Det er programmer som f.eks. Sketch, InDesign og Photoshop. Hos Fonts Ninja er de første 20 fonte gratis, mens selve programmet er gratis, til at kunne finde fonte og udforske skrifttyperne i dine projekter.

Find skrifttype på Fonts Ninja
Fonts ninja

Som de andre hjemmesider, skulle der jo også testes, om Fonts Ninja kunne finde Raleway. Og det kunne den, ulempen her er måske at den ikke kommer med lignede skrifttyper også, men det ville ikke gøre mig noget, så længe den kom med den rigtige, hvilket den tydeligvis gør. 

Så hvad er bedst når du skal finde en skrifttype? 

I denne blog har jeg prøvet, at tage udgangspunkt i de tre mest populære hjemmesider indenfor skrifttyper. Jeg har altid selv brugt What the font og da jeg altid har været fint tilfreds med dens udvalg, har jeg ikke aldrig rigtig søgt videre. Men efter denne blog, hvor jeg fandt en installation til fonte, er jeg blevet stor fan af Fonts Ninja. Da det ligger i din Chrome, Firefox eller Safari browser, og du derfor altid har den ved dig.

Selvom What the font ikke fandt vores font, er den stadig den der kom med flest lignende resultater, der kom tættest på Raleway, så hvis du måske ikke søger efter den bestemte skrifttype, så ville jeg bestemt ikke slå What the font helt ud af hovedet. Og så fandt Font Squirrel jo også frem til den rigtige skrifttype, hvilket selvfølgelig taler for at prøve den af.

Alle de testede hjemmesider kan hver sit, og kommer derfor også an på hvad du leder efter. Om det er den direkte font eller lignende fonte, så det er bare med at gå i gang med at undersøge hjemmesiderne, da der findes så mange fonte derude. God skrifttype jagt! 

Vil du vide mere om fonte, så læs denne artikel: Variable fonts – fremtiden for den optiske typografi

Om skribenten

Stine Magnussen

Stine er multimediedesigner, som har flair for den kreative og digitale verden. Hun er stor fan af mange forskellige typer content produktion. Stine udgiver og designer alt fra blogindlæg til videoproduktion, og elsker alt det kreative arbejde. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Stine på LinkedIn.

Image
Stine Magnussen
Stine er multimediedesigner, som har flair for den kreative og digitale verden. Hun er stor fan af mange forskellige typer content produktion. Stine udgiver og designer alt fra blogindlæg til videoproduktion, og elsker alt det kreative arbejde. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Stine på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"