Hvad er EPUB3 og dets potentiale 6 min.
At tjene penge på internettet via indhold (artikler, blogs, quizzer o.l.) er meget svært. Heldigvis er der forandringer på vej, med det forholdsvist nye e-bogsformat EPUB3. Dette format indeholder mange funktioner og indholdstyper der er alment brugt på internettet. Dette betyder at du kan laver en interaktiv oplevelse i et e-bogs format i form af lyd, video og animationer i samspil med teksten.
Vores erfaringer med e-bøger
I slutningen af 2015 fik vi til opgave at producere en e-bog for et større biotech firma. Det fik os til at gå på opdagelse i hvilke muligheder der var inden for digitale publikationer, og ikke mindst hvilke formater der var bedst.
Her mødte vi forgængerne til EPUB3 som var noget mere simple i deres udtryk og funktioner. Interaktive PDF’er har også nogle simple interaktionsmuligheder, men stadig ikke det mere visionære og dynamiske format som vi søgte. Til sidst fandt vi nogle e-bogs eksmepler der havde en høj grad af dynamik i sit udtryk samt muligheden for interaktion, og brug af flere medier i samme format. Det ledte os frem til EPUB3.
Hvad kan EPUB3
Groft sagt kan EPUB3 gøre digitale e-bøger interaktive. Næsten alt hvad du kan opsætte på en hjemmeside via HTML5 kodesprog, kan også lade sig gøre her. Dvs. animation, dynamiske ændringer i struktur, interaktive quizzer, lydklip, musik, video o.l.. Med en EPUB3 der er downloadet til enheden kræves der ikke internet for at e-bogen fungerer. Du kan se mange af de mulige funktioner og features i vores eget e-bogsbiblotek.
Hvordan læser man EPUB3
Trods EPUB3s lighededer med hjemmesider, kan man desværre ikke bare åbne en EPUB3-fil i sin browser – endnu – her skal man bruge en e-bogslæser i form af en app/et program. Desværre er udvalget af e-bogslæsere der er kompatible med formattet stadig begrænset, men vi ser dog for tiden en stor udvikling. Apples iBooks tog et kæmpe skridt for formatet for et par år siden, og deres e-bogslæser fungerer fint med alle EPUB3 features og funktioner.
Readium EPUB3 reader
Hvis du ikke er ejer af en Apple enhed, kan man installere et udvidelse til Chrome browseren der hedder Readium. Readium er et open source projekt, der også sigter efter at give dig mulighed for at have dit eget online biblotek, hostet som en hjemmeside. Vi anvender alfa versionen af denne motor i den løsning som vi opbyggede og opsatte for en kunde.
Readium er en af de mest lovende EPUB3-læsere der er på markedet, og gennemgår p.t. seriøse opdateringer og udvikling. Vi venter spændt på at se hvor det ender henne.
For at bruge Readium til at læse en e-bog, skal du først downloade udvidelsen til Chrome browseren (vi kan hjælpe dig på vej med at finde den gratis udvidelse her). Herefter skal du sørger for den er aktiveret. Når Readium udvidelsen er aktiveret kan du åbne den ved at klikke på “app” ikonet i den venstre side af værktøjsbaren og en side vil blive vist. Her finder du Readium ikonet som du skal trykke på. Nu er din Chrome browser også en e-bogslæser rettet mod EPUB3. Du tilføjer din lokale e-bog ved at trykke på “add a new EPUB'” knappen, som vist på billedet.
Hvordan kan jeg se en EPUB3 i aktion
Her har du har flere muligheder. Du kan se vores online biblotek der bruger Readiums motor og kun kræver at du skal besøge denne adresse og vælge hvilket sprog du ønsker at se e-bogen i.
En anden mulighed er at se og hente e-bogen via iBookstore her, hvis du har et apple produkt.
Den tredje mulighed kræver at du har hentet Readium udvidelsen til Chrome, som vi nævnte i forrige afsnit. Her skal du finde en e-bog online, som du kan downloade. Du kan hente Googles EPUB prøver, eller Azardi. Når du har fundet og downloadet din EPUB3-fil kan du åbne Readium via chrome browseren og tilføje den downloadede fil ved at trykke “add a new EPUB” (se ovenstående billede).
Hvor nemt er det at lave EPUB3 ebøger?
At lave EPUB3 e-bøger minder meget om at opbygge et website i dets struktur og sammenhæng, dog med små forskelle. Bogen skabes via XHTML5 som er en tæt beslægtet med HTML5, CSS3, javascript og XML (hvilket er et meget simpelt og nemt kodesprog). Selvom der er forskelle i filstukturen og typen, burde enhver der kan skabe en hjemmeside, også nemt forstå opbygningen og udformning af en EPUB3 e-bog (mappe strukturen vist på billedet er genereret af InDesign).
Når du har oprettet alle de separate filer som formatet kræver og du ønsker, og samlet det i den korrekte mappestruktur, zipper du filerne. Herefter ændre du filtypen fra “DinEbog.zip” til “DinEbog.epub”, og så har du faktisk lavet din første ebog.
Hvis du vil vide mere omkring at opbygge og programmere en EPUB3 e-bog, kan du læse mere via IBMS udviklerplatform, som er meget dybdegående og til tider kan være ret teknisk.
Hvis du ønsker en mindre teknisk tilgang til at skabe EPUB3 e-bøger, er der en del løsninger på markedet. Dog er den mest udbredte InDesign hvilke vi kan anbefale som en start. Vi har brugt InDesign til opbygningen af vores e-bøger.
Skal jeg bruge EPUB3 til mit indhold nu?
Hvis du ønsker at give dine besøgende en EPUB3 e-bog gratis, er det korte svar: Måske. Udviklingen indenfor EPUB3 læsere har taget fart og iBooks er fuldt kompetibel med formattet, og der er mange Apple produkter hos brugerne i Danmark. Dog skal du overvejer hvor mange af EPUB3 funktionerne du ønsker at anvende i et gratis produkt. Ikke alle funktioner er lige nemme at sætte op, og kan godt tage en del tid. En EPUB3 e-bog kan dog være en innovativ måde at skabe noget imponerende content marketing til sine besøgende og brugere.
Epub3 er stadig i sit spæde stadie og har sine udfordringer, men det betyder også du har muligheden for at være helt fremme i feltet med en ny type interaktivt indhold, som giver mange muligheder på flere områder.
Potentialet for formattet er meget stort da det minder rigtig meget om hjemmesideopbygning, hvilket betyder at der findes mange programmører som hurtigt ville kun tilpasse sig til det nye format og skabe enestående og nyskabende indhold, der kan sætte helt nye standarder for e-bøger.
Men før dette sker skal der fortsat ske en del mere udvikling på EPUB3 e-bogslæsere og apps, som brugeren skal bruge for at få adgang til formatet. Eller at browserne pludselig adopterer formatet og gør EPUB3 læsere til en standard på vores mobile enheder. Ønsker du at vide hvordan EPUB3-formatet kan hjælpe dig, uanset om det er med et uddannende eller marketing formål, så kontakt os og hør mere.