Bitcoin

Infografik – Bitcoin Digital valuta 5 min.

08/12/2015
01/12/2020

Bitcoin kan være et meget kompleks koncept at beskrive, og derfor skal der tages forbehold for grove og meget simplificerede forklaringer i dette indlæg.

Bitcoin er en uafhængig international digital valuta, som fungerer på lige fod med de normale valutatyper vi kender fra resten af verden. Dog er der væsentlige forskelle på hvordan Bitcoin valtuen håndteres i forhold til de traditionelle valutaer. Teknologien bag Bitcoin tager spørgsmålet om tillid ud af ligningen når du laver transaktioner, da der ingen mellemmand er og det er ren matematik som håndterer og sikrer dine transaktioner, uden nogen form for indgriben fra nogen personer, firmaer, organisationer eller lignende.

Det betyder at bankens nuværende primære rolle her bliver overflødig. At sørge for transaktionerne og den matematik, som Bitcoin er bygget på, er op til såkaldte Bitcoin miners, hvis opgave består i at lave udregninger på mulige løsninger til en matematisk opgave der bliver opstillet når en transaktion gennemføres, eksempelvis når du skal betale for fødevarer i dagligvarebutikkerne.

Bitcoin betaling & opbevaring

Hvis du beslutter dig for at veksle nogle af dine penge til Bitcoins, har du flere mulige platforme og metoder hvorpå du kan opbevare dem. Alle bitcoins er opbevaret i en “Wallet” (på dansk pung). I din wallet er der forskellige adresser som hver har mulighed for at indeholde din vekslede valuta, i større eller mindre omfang. Der er flere apps som tilbyder at håndtere din wallet via din smartphone i forskelligt omfang, og nogle bedre end andre. Vi har udvalgt 3 styk som du kan kigge nærmere på og som alle er i den mere sikre ende af de platforme der eksisterer. De er:

Når du skal lave en transaktion foregår det som regel via en QR kode som modtageren scanner. I QR koden er der gemt en nøgle til en adresse hvor beløbet på den pågældende transaktion ligger klar, hvis man skal sige det lidt simpelt. Udover dette er der nu flere gængse betalingsveje som har adopteret Bitcoins, bl.a. MobilePay som mange kender, eller dens nok største konkurrent Swipp. Du kan sågar få udstedt et Mastercard som er direkte forbundet til din wallet og Bitcoins, så kan du betale helt uden at banken eller staten kan følge særlig meget med.

Skaberen eller Skaberne?

Bitcoins oprindelse og skaber er lidt af et mysterie. Ingen ved med sikkerhed hvem der står bag dette mesterværk af et uafhængigt finansielt system, der løser mange af de problemer der førhen har været når man har prøvet at skabe en 100% digital valuta. Bitcoin konceptet dukkede pludseligt op på internettet i 2009 i en 9 siders rapport om hvordan systemet kunne fungere. Afsender på denne rapport var Satoshi Nakamoto. Der er blevet ledt intenst efter Satoshi, men han er som forsvundet fra jordens overflade. Nogle mener at det også kan være en gruppe af hackere frem for kun en enkelt person.

Teknologien bag – Gennemsigtighed

Når du ønsker at lave en transaktion fra din wallet, bliver der genereret en unik bitcoin nøgle som miners identificerer og verificerer for at gennemføre transaktionen og permanent lagre historikken omkring denne. Dette sker i Blockchain databasen som er det virkelig geniale ved Bitcoin. Blockchain er designet med udgangspunkt i at alle transaktioner skal være gennemsigtige og ikke må kunne redigeres eller modificeres i den database de opbevares i, uden at det tydeligt vil fremgå af dataen af hvem, hvornår, og hvor der er ændret. Blockchain teknologien kan betragetes som en masse gennemsigtige kasser der er placeret oven på hinanden, disse symboliserer databasen hvori transaktionerne/data bliver lagret. I hver kasse der er længere nede i kæden, indholder data omkring X antal transaktioner mellem person Y og person Z. Det kan hurtigt gå hen og blive meget mere teknisk og derfor vælger vi her at henvise til mere dybdegående materiale.

International

Bitcoins er ikke fastlåst til noget land eller nogen nation, det er en uafhængig digital valuta som ikke er bundet af nogen form for landegrænse. Hvis du i dag skal overføre penge til et andet kontinent er du underlagt bankens præmisser. Dvs. du skal betale et gebyr, det kan tage op til flere dage og så skal det også være inden kl 14:30 for at det skal kunne nås på dagen. Bitcoin tilbyder en noget mere effektiv håndteringsprocess af din transaktion. Dette sker med det samme, uden gebyrer, uden ventetid og uden nogen tidsfrist.

Perspektiverne

Bitcoins rygrad Blockchain teknologien er kommet for at blive, og mange kommercielle kræfter er interesserede i at tjene penge på dette koncept. Apple er i fuld gang med forhandlinger med forskellige amerikanske banker om at lave et peer-to-peer betalingssystem baseret på Blockchain teknologien. Uanset hvad vil denne teknologi kunne bruges i andre sammenhænge hvor data skal lagres sikkert, så som ved juridiske dokumenter og lignende. Pt. har Bitcoin en markedsandel på 5 milliarder dollars og er stadig en meget ung valuta som skal modnes og finde sin plads.

En stor del af 3. verdenslandene er begyndt at få smartphones og derved forbindelse til internettet i visse områder. De store spillere på internettet er i fuld gang med at udvikle internetdækning i større områder, og sørge for at 3. verdenslandene kan få adgang til viden, kommunikation og ikke mindst de muligheder der følger med. Mange borgere i disse lande har ikke råd eller adgang til en bankkonto, og her vil Bitcoin som en uafhængig valuta passe perfekt ind, og give fattige mulighed for at digitalisere, opbevare og udveksle penge med hinanden og andre lande på den hidtil mest effektive måde. Hvis ikke det bliver Bitcoin, bliver det sandsynligvis en lignede valuta baseret på Blockchain der bliver fremtidens betalingsmetode, ligesom vi selv oplevede det med dankortet.

Grafik: Digitypes – Simon Randløv

Om skribenten

Simon R.

Facebook

Er partner og når det kommer til tekst forfatning på vores blog, tager Simon sig som regel af de tekniske og kreative indlæg og gør sit ypperste for at sørge for alle kan følge med og kan få noget ud hans indlæg. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Simon på LinkedIn.

Image
Simon R.
Er partner og når det kommer til tekst forfatning på vores blog, tager Simon sig som regel af de tekniske og kreative indlæg og gør sit ypperste for at sørge for alle kan følge med og kan få noget ud hans indlæg. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Simon på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"