sikkerhed på internettet

Danskernes internetbrug & sikkerhed på internettet 6 min.

02/03/2017
08/01/2020

Mange er i stigende grad opmærksom på sikkerhed på internettet. Der kommer flere og flere sikkerhedsspørgsmål man skal tage stilling til, og kan give udfordringer. Men danskerne forholder sig ikke ens til sikkerhed på internettet, og vi har her kigget på nogle af de seneste statistikker omkring dette fra Danmarks Statistik.

Hvilke personlige oplysninger deler danskerne på internettet?

En af de punkter danskerne er mest nervøse over i forbindelse med sikkerhed på internettet, handler om deling af personlige oplysninger. Men samtidig er det i dag i stigende grad nødvendigt i mange tilfælde at udlevere visse personlige oplysninger, f.eks. i kontakten med det offentlige eller når man e-handler. Her kan du se hvor stor en procentdel af befolkningen der har angivet forskellige typer personlige oplysninger, inden for de seneste 12 måneder.

Kontaktoplysninger (f.eks. adresse, tlf.nr. og e-mail)
68%
Personlige detaljer (navn, fødselsdag, cpr.nr. o.l.)
58%
Bankoplysninger og kreditkort
53%
Andre personline oplysninger (f.eks. billeder)
26%
Ingen personlige oplysninger
17%

Hvad gør danskerne for at administrere adgangen til deres oplysninger?

Mange af danskerne er klar over at der er ting de kan gøre for at administrere adgangen til deres personlige oplysninger. Faktisk foretager over halvdelen af danskerne en aktiv handling for at begrænse adgangen til deres oplysninger. Her kan du i procentdele af befolkningen se hvad danskerne gør.

Har afvist skræddersyede reklamer
55%
Begrænset adgang til profil på sociale medier
54%
Tjekket en hjemmesides sikkerhed
49%
Begrænset adgang til geografisk placering
42%
Læst erklæring om behandling af oplysninger
40%
Spurgt hjemmeside eller søgemaskine om at slette oplysninger
17%

Erklæring om behandling af personoplysninger

Om det er ved installering af en app eller ved køb over internettet, kender vi alle sammen de ofte alenlange erklæringer om behandling af personoplysninger. Mange af os springer i de fleste tilfælde over at læse dette, og accepterer bare betingelserne. Derfor vil det sikkert komme bag på nogen at det faktisk er 2 ud af 5 der læser disse erklæringer, og det er oftere kvinder end mænd der gør det.

Procentdel der har læst erklæringer om behandling af personoplysninger i 2016

Alle danskere
40%
Kvinder
42%
Mænd
38%

Ved hvad cookies er

Mange er nok irriterede over den besked der popper op på de fleste hjemmesider, om at de bruger cookies. Men det lader faktisk til at det i hvert fald har haft den effekt at størstedelen af danskerne nu ved at de kan bruges til at spore din adfærd online, bl.a. med henblik på markedsføring. Her er det dog en større del af mændene end kvinderne der ved dette.

Procentdel der ved hvad cookies kan bruges til i 2016

Alle danskere
75%
Kvinder
71%
Mænd
78%

Bruger anti-tracking software

Selvom de fleste ved at cookies kan bruges til at spore deres færden på internettet, er det interessant nok kun 16% af internetbrugerne der bruger anti-tracking software til at begrænse muligheden for at blive sporet.

Pct. af internetbrugere der brugte anti-tracking software i 2016

Alle
16%
Kvinder
12%
Mænd
19%

Sikkerhedssoftware på mobiltelefonen

Der er kommet større fokus sikkerhed på mobiltelefoner, i takt med at der kommer flere og mere ondsindede angreb. Vi har også tidligere skrevet et blogindlæg om sikkerhed på Android smartphones. Og faktisk er der også en stor del af danskerne der nu bruger sikkerhedssoftware på deres telefoner, som du kan se herunder.

Procentdel af danskerne der bruger sikerhedssoftware på deres mobiltelefon

Ja
39%
Nej
60%
Ved ikke
1%
Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"