De bedste webshop løsninger – BigCommerce & Magento 4 min.
Vi har tidligere kigget på de to mest populære webshop løsninger WooCommerce og Shopify samt Shoporama og Weebly, men for at give et lidt bredere billede, har vi her kigget på nogle af dem der ligger lige under i popularitet og udbredelse. Når man starter en webshop er det nemlig vigtigt at vælge den løsning som passer bedst til det man gerne vil sælge og det brand man vil etablere. Derfor har vi her kigget på BigCommerce og Magento.
BigCommerce
BigCommerce har været forholdsvist store i flere år, men det virker dog også som om deres popularitet er stagneret en smule:
BigCommerce popularitet over fem år
Dog taler det i høj grad for BigCommerce, at de har fastholdt, og endda vokset en smule i popularitet over de seneste fem år, på et marked hvor konkurrencen er eksploderet.
BigCommerce er en cloudbaseret webshop løsning, og som med de fleste andre i den kategori, betyder det at man selv kan sætte sin online butik op uden den store tekniske viden. Men som alle cloudløsninger er der selvfølgelig også den risiko at du kan miste din shop, hvis servicen en dag bare lukker ned eller ændrer sine vilkår drastisk.
Vil du ikke bruge for mange penge, tilbyder BigCommerce 7 gratis designskabeloner, men hvis der er brug for større variation skal du punge ud for en af de 80 betalte skabeloner der koster mellem $145 og $235.
Ved nogle webshop løsninger kan det være besværligt når man har mange forskellige udgaver af det samme produkt, men her har BigCommerce en god løsning.
Fordele:
- Nemt at sætte op
- Mulighed for betalingsmodul
- Mulighed for at bruge PayPal
- Ingen betalingsgebyrer for dig
- Automatiseret mails til kunder der forlader siden uden at købe, mens de har varer i kurven
- God blogfunktion
Ulemper:
- Kun 7 gratis skabeloner, og betalingsskabeloner kan være ret dyre
- Begrænsede muligheder for tilpasninger (det vil aldrig blive en unik løsning)
- Tjener du mange penge, tager BigCommerce procenter af dit samlede salg
- Ingen mobil app til at opdatere din webshop igennem
SEO score: 91/100
Pris: Fra $29 om måneden og opefter
Magento
Magento var i lang tid den langt mest populære webshop løsning, men har haft lidt svært ved at beholde førerpositionen i takt med at der er kommet flere andre gode platforme på markedet.
Magento er en selvhostet løsning, så den ligger altså på dit eget webhotel og ikke i skyen. Det betyder også at det kræver en del teknisk viden at få sat op og kørt i gang, hvilket de fleste vil skulle have professionel assistance til. Faktisk anbefaler Magento at man ikke bruger dem hvis man er en mindre eller ny shop. Derimod kan de være en god løsning hvis man har en vis størrelse. Hvilket understøttes af at flere kendte brands bruger platformen.
Standardversionen af Magento er gratis, men vil man have deres Enterprise version starter prisen på vanvittigt høje $22,000!
Da Magento er open source, findes der mange moduler der kan tilkobles. Disse kan findes på Magento Marketplace, og en del af dem er endda gratis.
Fordele:
- God funktionalitet i forhold til segmentering af lokation og demografi
- Er rettet mod og optimeret til større virksomheder
- Optimale muligheder for søgemaskineoptimering
- Mobilvenlig
- Mange tilgængelige plugins
- Mulighed for betalingsmodul
- Mulighed for at bruge PayPal
Ulemper:
- Mange synes at platformen er langsom i forhold til de fleste af konkurrenterne
- Svær at sætte op og få i gang
- Enterprise versionen vil være for dyr for de fleste almindelige webshops
- Ikke egnet til mindre virksomheder
- Ingen eller dårlig support – du vil stå meget på egen hånd
- Kræver som regel meget af webhotellet, hvilket ofte vil betyde at det er dyrt at hoste/købe hosting til
SEO score: 100/100
Pris: Gratis (+ Enterprise version der koster fra $22,000 og opefter om året).
Har du brug for hjælp til at lave en webshop der passer perfekt til dine behov? Så er du meget velkommen til at kontakte os.
Grafik: Freepik