Google algoritmer

Google algoritmer – Hvad skal du gøre når de ændres? 5 min.

04/08/2017
19/08/2020

Hvad end det drejer sig om ”Fred”, ”Penguin”, ”Panda” eller lignende, har du måske hørt om forskellige opdateringer i Google algoritmer, som påvirker den måde søgemaskinen fungerer på. Selvom du ikke har hørt om nogen af dem, bliver du helt sikkert berørt hvis du har en hjemmeside, da de påvirker din rangering i søgeresultaterne. Men hvad skal man gøre når de kommer? Det vil vi prøve at hjælpe dig til her.

Hvad er en algoritme?

Slår du algoritme op på Wikipedia, beskrives det som: ”En algoritme er en opskrift til at løse et problem af en bestemt type, som leverer en løsning uanset den konkrete problemsituations udseende. Et eksempel kunne være en præcis beskrivelse af, hvordan man sorterer et spil kort, uanset hvordan de enkelte kort ligger som udgangspunkt.

algoritmer

Når det kommer til søgemaskiner er det ”opskrifter” der skal sikre at den der søger får vist de resultater der er mest relevante. Så Googles algoritmer bliver hele tiden justeret med det formål at dine søgninger kan levere præcis de resultater du formodes at søge efter.

Hvad skal du gøre når der opdateres i Google algoritmer?

Mellem 500-600 gange om året ændres der i Googles algoritmer, og heldigvis er det ikke dem alle der betyder at du skal foretage dig noget, eller ændre i måden din hjemmeside fungerer på.

Følg med i når der kommer større ændringer i Google algoritmer

Som sagt er det ikke alle ændringer der betyder at skal foretage dig noget, eller hvor du risikerer at falde tilbage i søgeresultaterne. Det er ikke altid Google selv bekræfter de store ændringer, men søgemaskineoptimeringsgiganten Moz samler alle de større ændringer som der er konsensus omkring, og linker til videre information omkring dem. Så hvis du ikke ellers følger med i hvad der sker omkring Google agoritmer, er Moz’ liste en du bør tjekke ud fra tid til anden.

Google algoritme

Sørg for at din hjemmeside er så brugervenlig som mulig

Selvom du ikke kan forudsige ændringer i Googles algoritmer, er det tydeligt at der fokuseres på at gøre det så brugervenligt som muligt for brugerne. Derfor vil du være bedre klædt på end andre hjemmesider, når der kommer til småændringer i algoritmerne, hvis din hjemmeside hele tiden optimerer brugervenligheden i takt med udviklingen.

user friendly

Gå ikke i panik og hold øje med udviklingen i din sides statistik

Du bør altid lige afvente nogle dage/uger, før du gør noget aktivt i forhold til din side.

ingen panik

Forhåbentlig bruger du Google Analytics eller lignende til at spore trafikken på din hjemmeside. Og hvis du efter en større opdatering af Googles algoritmer kan se betydelige ændringer i din trafik, som ikke kan forklares med andet, skal du begynde at kigge ind i hvordan opdateringer kan have relation til hvordan din side er opbygget.

Se på hvordan din trafik så ud før den opdaterede Google algoritme kom, og sammenlign det på de parametre der har ændret sig efterfølgende.

Hvilken type ændringer drejer det sig om?

Frontend: Er det designmæssige ændringer du skal foretage for at leve op til de nye standarder?
Backend: Eller er det tekniske kodemæssige aspekter du skal ind og ændre på?

Foretag rettelser

Hvis din side er blevet påvirket negativt af en opdatering af Google algoritmer, eller hvis du kan se en fordel ved at udnytte en ny tendens fra en opdatering, er det sidste trin selvføgelig at opdatere din side.

For at se præcis hvad du kan gøre i forhold til hver enkelt større Google algoritme ændring bør du udover Moz læse Googles egen Webmaster Blog og Search Engine Land, der også dækker de større opdateringer, og beskriver hvad de består af.

Eksempel – “Mobilegeddon”

En af de rigtig store og betydningsfulde ændringer af Googles algoritmer kom i 2015 og fik øgenavnet “Mobilegeddon”. Den gik ind og ændrede måden søgeresultater på mobiltelefoner virkede på. Reelt betød det at sider der var mobilvenlige (eller responsive) blev betragtet som mere relevante på mobilsøgninger, og derfor kom højere op.

I en verden hvor det mobile internetbrug kun var (og stadig er) stigende, betød det at dem der endnu ikke var kommet med på den mobilvenlige bølge, så et fald i deres rangering og fik travlt med at rette deres side.

mobilvenlig

Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af hvad en ændring af Google algoritmer betyder for din side, eller hvordan du foretager ændringer er du meget velkommen til at kontakte os.

Og hvis du er interesseret i hvordan Googles kunstige intelligens fungerer i forhold til søgeresultater, kan du læse mere her: Hvad er Google Rankbrain og hvordan virker det?.

Grafik: Freepik

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"