hvad er social selling

Hvad er social selling og hvordan bruger man det som virksomhed? 6 min.

06/04/2018
19/08/2020

De fleste virksomheder vil gerne skaffe flere gode leads, der kan føre til øget salg. Det gode gamle kold canvas er blevet mindre effektivt, og vi er alle sammen trætte af de påtrængende sælgertyper. Men hvilke alternativer har du så i dag for at optimere salgsprocessen? Det kan du f.eks. ved at bruge social selling. Derfor får du her den hurtige guide til at komme i gang med social selling.

Hvad er social selling?

Social selling handler om at finde og forbinde med leads via de sociale medier. Man skal ved at bruge de sociale medier identificere og engagere potentielle, såvel som eksisterende kunder. Alt sammen for at opbygge og vedligeholde forhold der kan skabe øget salg.

Med social selling drejer det sig også om at nå målgruppen tidligere i kunderejsen, end man traditionelt gør. Jo tidligere man kan influere den potentielle kunde, jo mere tid har man også til at oplyse og opbygge tillid. Det kan være en kæmpe fordel i dag hvor de fleste målgrupper er mere oplyste og selv opsøger information i langt højere grad, end det tidligere var tilfældet.

Set fra virksomhedens synspunkt handler det om også at få salgsafdelingen til at omfavne de sociale medier i samme omfang som markedsføringsafdelingen (forhåbentlig) har.

For at social selling skal fungere, handler det også om at få brandingen til at fungere. Både virksomhedens, men også den enkelte sælgers professionelle brand.

Hvordan kommer man i gang med social selling?

I dag er det blevet meget nemmere at komme i kontakt de beslutningstagere du gerne vil nå end det var tidligere. Du skal ikke længere sidde i telefonkø, for herefter at forsøge at navigere dig fra receptionisten til at blive kastet mellem forskellige afdelinger, før du måske kommer i kontakt med den rigtige person.

For at undgå det, og komme godt i gang med social selling, skal du sørge for at der er styr på disse elementer:

  • Sørg for dine profiler er up-to-date: Hvis du vil lave social selling så sørg for at dine social medie profiler er opdateret. Får du succes med at potentielle leads er interesserede nok til at klikke sig ind på din profil, vil det være ærgerligt at miste dem fordi den er mangelfuld, eller ikke korrrekt.
  • Udbyg dit netværk: Din social selling indats vil kun blive mere effektiv i takt med at du udvider dit netværk. Social selling handler i høj grad om at kunne identificere de rigtige leads, og det bliver man kun bedre til ved at arbejde aktivt og breddere.
  • Følg med i dit netværks aktivitet: Hold øje med den sociale aktivitet i dit netværk, og identificer gennem den, de mulige leads.
  • Interager med opslag: Identificer og interager med relevante opslag, hvor du kan dele viden eller oplyse, så det skaber værdi for relevante leads. Husk også at når du interagerer med indhold på de sociale medier, kan du også nå ud til dit netværks netværk.
  • Opbyg troværdighed: Del selv relevant viden og indhold, så du opbygger troværdighed hos potentielle leads, så kommer du til at have en markant fordel når det kommer til at gå i dialog med dem.
  • Hvis du vil gå all-in: Brug LinkedIn Sales Navigator. Det er ikke gratis, men LinkedIn Sales Navigator er et rigtig godt værktøj hvis du bruger LinkedIn, og er ekstra seriøs med din social selling.

Vi er alle sammen vant til at se en masse støj og spam på de sociale medier. Husk derfor:

Du skal skære igennem støjen, ikke bidrage til den.

Brug ikke social selling til at være den irriterende sælger – dette skal du IKKE gøre

Nogle af dem der tror de laver social selling, gør det faktisk ikke. For det handler IKKE om at kontakte potentielle leads og spørge om de er interesseret i en ens services eller produkter.

Denne type henvendelser har du helt sikkert modtaget mange af hvis du er aktiv på LinkedIn. Og du bliver sikkert også blevet irriteret hver gang. Så her bør man selvfølgelig stille sig spørgsmålet: Hvis det ikke virker på mig, hvor effektivt er det så på min målgruppe?

Social selling er ikke kold canvas på internettet.

Det handler i stedet om at få engageret og oplyst potentielle leads og eksisterende kunder, på en måde de oplever som autentisk.

Ægte relationer er guld værd, og gør det nemmere at sælge. Og det at være social sælger handler i bund og grund om at skabe relationer.

Derfor er det bedste råd til social selling også:

Lyt.

Hvis du følger med i og lytter til hvad dine leads siger, og har et svar på deres problemer, er du allerede et godt stykke ad vejen. Specielt hvis du på forhånd har etableret en troværdighed. Så kommer de gode relationer også.

Hvilken platform er bedst til social selling?

Egentlig handler det, som med så meget andet, om at være tilstede der hvor din målgruppe også er det. Dog er nogle platforme mere oplagte end andre.

I Danmark egner specielt én platform sig rigtig godt til social selling: LinkedIn.

Her sidder beslutningstagerne. Samtidig er LinkedIn stærkt voksende i Danmark, både i forhold til aktive brugere, men især også på godt indhold.

LinkedIn er et professionelt socialt medie, og derfor egner det sig perfekt til den sociale sælger.

Dermed ikke sagt at andre sociale medier ikke kan bruges til social selling, for det kan de godt. F.eks. kan medier som Twitter og Instagram også bruges, men det giver selvfølgelig kun mening at bruge hvis din målgruppe og potentielle leads også er her.

Lav guidelines for social selling

Sidder du med ansvaret for de medarbejdere der hos jer skal arbejde med social selling? Så er det en god idé at lave nogle fælles guidelines for hvordan man arbejder med social selling hos jer.

Lav interne politikker for hvordan I laver social selling. Så sikrer i at den måde I griber det an på bliver strømlinet, og det bliver nemmere når nye medarbejdere skal kobles på.

Der sikrer også at potentielle leads får det samme professionelle indtryk af jer og jeres virksomhed, uanset hvilke af jeres ”social sælgere” de har med at gøre.

Social selling med content marketing

Hvis du for alvor skal have succes med social selling, handler det om at din indsats skaber værdi for de leads du forsøger at nå. Det går hånd i hånd med content marketing, der handler om at lave indhold der skaber værdi for målgruppen.

To måder du kan bruge jeres content marketing i forhold til social selling er:

  • Del content marketing som en del af branding strategien, og til at skabe troværdighed.
  • Brug content marketing indhold til at svare på spørgsmål fra potentielle leads. Både direkte beskeder til dig, men især også som svar på et opslag.

Bonus: Se dit eget social selling index (LinkedIn)

Vil du have en idé om hvordan din LinkedIn profil klarer sig? Så har se selv lavet et gratis værktøj, hvor du løbende kan følge med i hvordan du bliver rangeret ud fra flere forskellige parametre. Men tag det ikke alt for alvorligt. Det fortæller dig ikke hvor effektiv din social selling er, men giver en indikation på hvor du kan blive lidt skarpere.

Gå til: LinkedIn Social Selling Index

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"