Hvordan du kan bruge de andre sociale medier som virksomhed 5 min.
De fleste virksomheder er i dag til stede på enten Facebook, Youtube eller LinkedIn, mange nok også på dem alle sammen. Derfor vil vi her forsøge at give et indblik i hvordan du kan bruge nogle af de andre sociale medier som virksomhed.
Billedmediet Instagram har for længst etableret sig i Danmark, som et af de mest populære sociale medier. 11% bruger det dagligt, et tal der er steget konstant de seneste år, og sandsynligvis endnu ikke har nået toppen.
Som virksomhed på Instagram er det vigtigt at holde aktivitetsniveauet konstant, men uden at overfodre dine følgere. Både frekvens og de bedste tidspunkter på dagen, kan være noget du skal teste af de første par måneder for at finde den perfekte formel. Det afhænger meget af målgruppen.
Selvom der er andre visuelle sociale medier, er specielt på Instagram vigtigt at sørge for det ser lækkert ud. Du skal også finde den stil der passer til dit brand, brug derfor ikke et forskelligt filter hver gang, men hav et par stykker du kan bruge. Det vil også hjælpe til at skabe en bedre brand identitet.
For mange virksomheder vil det give sig selv hvad man skal poste. Sælger du tasker er det selvfølgelig dem der skal se lækre ud, og det er selvfølgelig også virksomheder med produkter som Instagram er mest oplagt til, men sælger du en service kan det være kontoret, medarbejderne o.l. der skal være motivet. Det kan også hjælpe din SEO og give potentielle kunder et godt indblik i hvem du er.
Det måske største argument for at bruge Instagram kommercielt, er at det blandt de sociale medier i 2015 havde langt den største interaktionsrate på 2,261% per følger, mod f.eks. 0,216% hos Facebook og 0,055% hos LinkedIn.
Gode guides til Instagram:
- http://blog.wishpond.com/post/59612395517/52-tips-how-to-market-on-instagram
- https://blog.kissmetrics.com/drive-sales-with-instagram/
Snapchat
Ligesom Instagram er Snapchat et billed- og videomedie, og er efter Facebook og Youtube det mest populære sociale medie i Danmark. Flere år i træk har det været det hurtigst voksende sociale medie blandt danskerne, og har i dag omkring 1,2 mio. månedlige brugere herhjemme. I 2015 brugte 15% af danskerne Snapchat dagligt, mod 11% i 2014 . Værd at tage med er det dog også at 3 ud af 4 brugere er under 30 år. Så det skal man selvfølgelig tage højde for i sine overvejelser om at bruge denne kanal i sin markedsføring.
Men består en stor del af din mål- eller kundegruppe af unge under 30 år, er Snapchat svært at komme uden om.
En ting flere virksomheder bruger Snapchat til, er at give et ”behind-the-scenes” indblik i dagligdagen. Det kan give kunderne mulighed for at følge med i hvad der sker, og være med til at sikre en større brandloyalitet.
Hvor det på Instagram er vigtigt at alt skal være superlækkert se og stilet ud, er det ikke i samme grad et krav på Snapchat. Her er brugerne ikke vant til billeder der har været igennem den store Photoshop maskine, og der er derfor bedre mulighed for at lave hurtige øjebliksbilleder og video.
Få mere indsigt i hvordan du kan bruge Snapchat:
- https://blog.hootsuite.com/smart-ways-to-use-snapchat-for-business/
- http://smallbiztrends.com/2015/09/what-is-snapchat-use-snapchat-for-business.html
- http://www.socialmediaexaminer.com/how-to-use-snapchat-for-business/
Twitter har haft svært ved at få tag i danskerne i samme grad som det er tilfældet i udlandet, og vi har snakket med flere udenlandske bureaufolk som er meget undrende overfor Danmarks forhold til Twitter.
I Danmark er det er primært politikkere, journalister, meningsdannere, tech folk og i en hvis udstrækning komikere der bruger Twitter aktivkt. Det betyder dog også at hvis det er nogle af dem man gerne vil nå, kan det med den rette strategi blive nemmere at blive set her.
Du skal derfor ikke bruge Twitter hvis det er den brede offentlighed du vil henvende dig til, men måske få spredt dit budskab eller blive set af og få meningsdannere til at samle din historie op. Du kan også bruge det til at monitorere brancherelevant debat og nyheder, og selv deltage i diskussionen som et led i din brand awareness målsætning.
En god guide til Twitter:
Periscope
Den sociale videostreamingsplatform Periscope er et forholdsvist nyt socialt medie, så nyt at der endnu ikke er nogen konkrete tal på hvor mange danskere der bruger det, og vi tør også godt sige at der endnu ikke er så mange danskere der har opdaget det. Det er Twitter der ejer Periscope, men det har i virkeligheden mere til fælles med Snapchat. På Periscope kan du lave live videoudsendelser, som folk så kan kommentere på direkte, og ligesom på Snapchat er indholdet tilgængeligt i kort tid. Har man ikke set en udsendelse direkte, er der nemlig kun 24 timer at se et replay i, før det automatisk slettes. Lighederne med Snapchat, og det faktum at danskerne er vilde med video kunne betyde at Periscope har potentiale til en større succes. Noget Facebook sandsynligvis også frygter, set i betragtning af deres lancering af en live video-funktion.
Ligesom med Snapchat er Periscope god til at give et bag kulisserne indblik. Her er fordelen at du kan få live interaktion, og svare på spørgsmål med det samme. Derfor kan det også være oplagt at bruge Periscope som en live Q&A, og samtidig sætte ansigt på og menneskeliggøre virksomheden.
Du kan også bruge Periscope som en alternativ måde til at lave fokusgruppeundersøgelser på. Det kan måske være nemmere at rekruttere folk fra den rette målgruppe, hvis de kan deltage fra deres smartphone eller tablet, mens de sidder derhjemme.
Den måske bedste måde du kan bruge Periscope på, lige nu, er til live events. Afholder du et arrangement, konference eller lignende er det en super nem måde at sende det ud til hele verden, og du kan så bagefter gemme videoen så den efterfølgende kan bruges til andre formål.
Endnu er der ikke nok danske brugere til at andet end live events og behind the scenes kan betale sig, men det er bestemt et medie du bør holde øje med.
Flere tips til Periscope:
- https://www.singlegrain.com/video-marketing/25-brand-building-ways-use-periscope-twitters-new-live-streaming-video-apps/
- http://www.entrepreneur.com/article/249617