Introduktion til Google AdWords 3 min.
Googles AdWords er den førende platform for annoncering på internettet. Her kan du lave kampagner der øger din synlighed og indtægter. Men hvad er AdWords egentlig? Det vil vi sætte fokus på i en serie blogindlæg her på bloggen, hvor første indlæg i serien en er introduktion til Google Adwords.
Så hvad skal du vide om AdWords før du kan gå i gang?
Kampagner
Når du bruger Adwords skal du tænke i kampagner. Det skal du fordi det i de fleste tilfælde ikke er tilstrækkeligt med en enkelt annonce.
Derfor skal du have lavet en strategi og plan for din kampagne. Der skal fastlægges et budget. Du skal finde ud af hvem der skal se dine annoncer (geografisk og demografisk). På forhånd kan det også være en god idé at svare på følgende spørgsmål:
- Hvad vil du opnå med kampagnen?
- Hvad er det du tilbyder/vil gøre opmærksom på?
- Hvem vil du gerne nå?
- Hvad adskiller dig fra konkurrenterne?
Specielt det første spørgsmål er vigtigt. Nemlig hvad dit mål her. Her vil vi altid råde dig til kun at have et mål per kampagne. Ellers bliver det hurtigt sværere at få det opfyldt.
Søgeord
Søgeordene er det allervigtigste for din kampagne og dine annoncer. Det er disse du gerne vil findes på, og dem der skal være med til at få brugerne ind på din side.
Har du svært ved at komme i tanke om hvilke ord du skal bruge, kan du eventuelt lave en brainstorm ud fra hvad dit mål er.
Tænk også på hvilke ord du selv ville bruge, hvis du skulle søge efter det. Eller endnu bedre, foretag en undersøgelse/tag en snak med nogle eksisterende eller potentielle kunder, om hvad de ville søge efter.
Du kan også bruge Googles Keyword Planner: https://adwords.google.dk/KeywordPlanner
Økonomi
Du skal fatsætte et dagligt budget, altså hvad du er villig til at betale per dag, samt et maksimum for betaling per klik, på din annonce. På denne måde kommer du aldrig til at bruge flere penge end du har råd til.
AdWords fungerer lidt som et auktionssystem. Prisen på dine valgte keywords er afhængig af hvor populært det er. Det betyder at du kan komme til at betale væsentlig mere for nogle søgeord, end andre. Derfor kan det godt betale sig at prøve nogle forskellige annoncer af i hver kampagne, og så evaluere på hvad der fungerer bedst. Nogle dyre søgeord kan være pengene værd, mens andre ikke er det. Opret derfor forskellige annoncegrupper, til din kampagne.
For nogle kan det være et stort spring at tage, at skulle bruge penge på noget hvor man ikke er helt sikker på resultatet. Står man i den situation kan det måske godt betale sig med noget rådgivning. Derfor står vi altid klar til at tage en snak med dig om hvordan du skal bruge Google Adwords, og hjælpe dig med at komme i gang.
Se også: Din første Google AdWords kampagne