Hvad er malware

Hvad er malware, virus og alle de andre typer skadelig software? 6 min.

09/02/2017
19/08/2020

Vi kender alle sammen til computervirusser, og de fleste bruger nok også et antivirus program. Men hvornår er der egentlig tale om en virus? Hvornår er det malware? Og hvornår er det noget andet skadeligt software eller kode det drejer sig om? Her får du et overblik over nogle af de mest væsentlige typer.

Hvad er malware?

Malware er en sammentrækning af de engelske ord malicious ( på dansk: ondsindet) og software. Mange gange når folk taler om begrebet virus, mener de faktisk malware. Malware er nemlig hovedbetegnelsen på ondsindet og skadelig software, som der findes mange forskellige typer af. Så det vil sige at alle former for skadelig software er malware.

Hvad er (computer) virus?

Malware - Virus

Virus er det mest kendte og brugte begreb, hvorfor det også er forståeligt at mange bruger det som hovedbegrebet. Men faktisk er der kun tale om en computervirus når der er tale om malware der replicerer sig selv og spreder sig fra computer til computer, uden dit vidende eller accept. En virus kan f.eks. ødelægge data, slette hele din harddisk eller stjæle din data. Som regel skal du selv have foretaget en handling for at aktivere virussen, f.eks. ved at åbne en downloadet fil eller en vedhæftet fil fra en e-mail.

Hvad er spyware?

Malware - Spyware

Spyware er nok også en form for malware mange har hørt om. Spyware kan, som navnet også indikerer, overvåge din færden på computeren og online, uden dit vidende, og sende dataen til en tredjepart. Det kan være i form af dine søgninger og aktiviteter på internettet, til overvågning af din ageren i programmer og logning af indtastninger. Du vil ofte opleve at spyware gør at din computer arbejder langsommere. Som sådan skader det ikke din computer direkte som virussen gør.

Hvad er adware?

Malware - adware

Adware er ikke decideret farligt for dig, men kan være særdeles irriterende og er noget mange har været udsat for. Adware virker ved at vise dig reklamer og popups, som ikke har tilknytning til sider du besøger, og sommetider uden du har en browser åben. Ofte kan du blive inficeret af adware, når du har hentet et gratis program og installerer dette. Her vil der tit være adware tilknyttet, så husk altid at se hvor der er sat flueben når du installerer gratis software. Det er nemlig meget nemt at blive inficeret.

Hvad er orme / worms?

Malware - worms/orme

De såkaldte worms (orme) er en type malware der minder meget om virusser. Ligesom ved virussen er det skadelig kode der spreder sig fra computer til computer, men i modsætning til virussen kræver det ikke at den bliver aktiveret af en menneskelig bruger. Dette gør den selvfølgelig væsentlig farligere end mange andre typer malware. Orme er specielt designet til at udnytte kendte sårbarheder i systemer, og kan sprede sig via netværk og internet forbindelser.

Hvad er trojansk hest / trojan?

Malware - trojansk hest

En trojansk hest er inden for computerverdenen er software der tilsyneladende virker uskadeligt, og ofte også fungerer, men hvor der ligger malware gemt i form af en backdoor (bagdør), der giver en hacker muligheden for at overtage kontrollen med din computer.

Hvad er ransomware?

Ransomware grafik

Ransomware er en type malware der tager din computer som ”gidsel”. Ransom betyder på dansk løsesum, og det er også det hackerne der har inficeret dig med ransomware er ude efter. Oftest vil ransomware være i form af at din computer bliver låst, og der kommer en besked op der siger at du skal betale for at få den låst op igen. Nogle gange er computeren blot låst, men man også kan være ude for at alle filer er blevet krypteret. Betaler du så ”løsesummen” vil din computer oftest blive låst op, men din computer vil stadig være inficeret og derfor være i fare for at blive låst og afpresse dig på ny.

Mange gange vil den skærm du ser dukke op vise sig som en besked fra FBI, eller i Danmark se ud som om det er det danske politi, der siger at du har brudt loven og skal betale en bøde hvis ikke du vil risikere en dom. Men husk på at de danske myndigheder aldrig ville agere sådan, så det vil derfor være dumt at betale.

Generelt er der ting du kan gøre for ikke at blive inficeret. Helt simpelt kommer man langt med at bruge sin sunde fornuft. Det vil sige at du aldrig bør downloade og åbne filer du ikke ved er troværdige. Ligeledes bør du kun åbne e-mails og vedhæftede filer, som virker reelle. Derudover findes der utallige forskellige anti-virus programmer, der også gerne indeholder skanninger for andre typer af malware. Ligeledes findes der generelle anti-spyware og anti-malware programmer, og i alle kategorier findes der både gode gratis og betalte løsninger.

Se også: Hjemmeside fagudtryk

Grafik designet af: Simon Randløv – Digitypes

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"