hjemmeside fagudtryk

Hjemmeside fagudtryk 7 min.

09/08/2016
01/12/2020

Når man arbejder med hjemmesider kommer man ofte til at bruge hjemmeside fagudtryk, som det ikke nødvendigvis er alle der kender til. Samtidig kan det når man for første gang skal lave en hjemmeside, være svært at navigere i alle de nye udtryk og termer. Derfor har vi valgt at samle nogle af disse her i en miniordbog, til at give korte enkle forklaringer der kan hjælpe dig med at forstå nogle af de hjemmeside fagudtryk IT-nørderne bruger.

404: En side der enten ikke eksisterer på den givne adresse. Det er altid en god idé at have sit eget 404 sidedesign, så brugerne kan se de stadig befinder sig på din hjemmeside.

ALT tags: ALT tags giver en ”alternativ” tekst, til et billede. De kan bruges til at beskrive billedet til synshandikappede, men er også særligt vigtigt i forhold til søgeordsoptimering, hvorfor du altid skal huske at give billeder ALT tags. Se vores indlæg om ALT tags og søgeordsoptimering her..

Analytics: Bruges til at måle aktiviteten på din hjemmeside. Man kan f.eks. se hvor mange besøgende der har været, hvor de kommer fra og hvor lang tid de har brugt på hver enkelt side. Den mest brugte er Google Analytics, som du kan læse mere om her.

Back-up: En gemt version af f.eks. din hjemmeside. Det er essentielt at have hvis man har været udsat for hackerangreb, siden er gået ned eller man af en eller anden grund mister adgang til sit website. Den bedste løsning er at have back-ups lokaliseret flere steder, både for at være sikret dobbelt, men også for at det ikke kun ligger hos din udbyder.

Blog: Kommer af det engelske ord weblog. Startede som en slags dagbogs-/jornalsystem, men bruges i dag bredt til mange formål. Eksempelvis bruges det meget til at skrive artikler, nyheder og anden generel kommunikation. Ligesom dette indlæg hører under vores blog. En god måde at nå sin målgruppe på.

Browser: De fleste ved nok hvad en browser er. Det er det program du bruger til at besøge hjemmesider med. Men når man skal lave en hjemmeside, skal man ikke kun tage højde for den browser man selv bruger, men alle de mest benyttede browsere. De fungerer nemlig ikke helt ens, og siden skal helst også være bagudkompatibel med visse ældre versioner da det ikke er alle brugere der husker at opdatere deres browsere.

Cloud/skyen: Referer til data, programmer o.l. der opbevares på internettet. Tjenester så som Dropbox og Google Drev er cloud-tjenester.

CMS: CMS står for Content Management System. Det er et stykke software der gør det muligt at opdatere sin hjemmeside uden at skulle kode alt indhold. Langt de fleste hjemmesider kører på et CMS og det mest populære af slagsen er WordPress, som denne side også kører på.

Cookie: En data-fil der gemmes på din computer af et website. Det kan bl.a. hjælpe til at huske dine indstillinger på en hjemmeside, men bruges i størst grad til at spore dine bevægelser og hvilke reklamer du har set.

CSS: Med CSS (cascading style sheets) kan du styre layoutet på din hjemmeside. F.eks. kan du bestemme baggrundsfarve, skrifttyper, størrelse på tekst og marginer.

CTR: Er en forkortelse for “Click through rate”. Dette begreb anvendes primært når det kommer til få brugeren fra søgemaskinen ind på din hjemmeside. Hvis du bliver eksponeret 100 gange hos forskellige bruger i deres søge resultater, og 2 af dem trykker på lige netop dit link i søgeresultaterne vil du have en CTR på 2%.

Database: Databaser er helt basalt en samling og organisering af data. Mange hjemmesider bruger databaser, og har du f.eks. oprettet en bruger på en hjemmeside, vil denne være lagret i en database.

DNS: DNS (domain name system) er en tjeneste der konverterer en hjemmesideadresse/domæne, så som digitypes.dk, til en IP-adresse som er den numeriske adresse computere bruger.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål som FAQ (frequently asked questions) kan oversættes til, er ofte en del af supportsektionen på en hjemmeside og har svar på de spørgsmål de fleste brugere har. Den bruges til at undgå unødig personlig support via e-mail og telefon.

FTP: FTP eller File Transfer Protocol er en måde du kan overføre filer til eller fra en server. Kan bl.a. bruges når man laver en hjemmeside, til at uploade filerne som siden kører på.

HTML: HTML er det grundlæggende sprog til at lave hjemmesider i, og som regel det første man lærer hvis man skal kode sin egen side.

http/https: http (hyper text transfer protocol) er et sæt af regler, eller protokol for at overføre data (tekst, grafik, lyd, video o.l.) mellem browseren og den hjemmeside du besøger. Når der i https er kommet et s på, betyder det at forbindelsen er sikker og krypteret. Tidligere var det primært banker, webshops o.l. der havde https, men det bliver mere og mere udbredt også for helt almindelige hjemmesider. En af de største grunde til det, er sandsynligvis at sider der har det opprioriteres i Google søgninger.

IP-adresse: En IP-adresse (internetprotokol-adresse) er et unikt nummer som hver enkelt computer der har forbindelse til internettet har. De kan enten være tildelt permanent ved en statisk IP-adresse, eller per session ved en dynamisk IP-adresse.

JavaScript: JavaScript er et programmeringssprog der sammen med HTML og CSS er de tre kerneteknologier i WWW indholdsproduktion. Det bruges på størstedelen af alle hjemmesider og understøttes af alle moderne browsere. Det er en form for kode der skrives direkte ind i HTML-sider.

Mobiloptimeret: Flere og flere bruger mobil eller tablet som deres foretrukne internetkilde, derfor er det vigtigt at din side er mobiloptimeret. Det vil sige at siden tilpasser sig afhængigt af hvilken enhed man ser den på. Samtidig giver det også en fordel i Google søgninger hvis siden er mobiloptimeret.

RSS: RSS (really simple syndication) er et automatiseret feed, der samler indhold fra en hjemmeside. Det kan f.eks. være nyheder fra DR eller indlæg fra en blog. Så hvis brugere abonnerer på et RSS-feed fra din blog vil de automatisk modtage opdatering når du har offentliggjort et nyt indlæg.

SEO: Search Engine Optimization (på dansk søgeordsoptimering eller søgemaskineoptimering) fremgår næsten altid under forkortelsen SEO, og er en af de mest vigtige aspekter når man driver en hjemmeside. Det er det som gør at du bliver fundet når folk søger efter noget relateret på Google, og den nemmeste måde at få trafik på, uden at skulle betale for det.

Server/webserver: En server er en computer som deler sine ressourcer og filer med andre computere, der kaldes klienter. En webserver er der hjemmesider ligger, og giver andre computere adgang til den via internettet.

Semantisk opmærkning: Semantisk markup eller Schema.org-markup er metadata, der fortæller, hvad dit indhold specifikt handler om. Det kan bidrage til at søgemaskinerne bedre kan forstå hvad dit indhold handler om uden at skal crawle kilometervis tekst. Den semantiske opmærkning kommer i følgende former: Microdata, RDFa Lite, JSON-LD.

Tags: Man kan bruge et tag til at beskrive indhold på internettet. F.eks. ved videoer på Youtube eller når man skriver et indlæg på en blog. Kort sagt bruges det som en slags nøgleord eller kategorisering af indholdet. F.eks. kan du i bunden af dette indlæg se hvilke tags vi har brugt her.

Se også: Hvad er malware, virus og alle de andre typer skadelig software?

Er der noget vi kan hjælpe dig med?

[ninja_form id=1]

Grafik: Freepik

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"