hvad er meta keywords

Skal man bruge meta keywords i 2018? 5 min.

12/10/2018
17/08/2020

I arbejdet med din hjemmeside er du sikkert stødt på udtrykket meta keywords. Tidligere var det noget der betød rigtig meget for din SEO. Men gør det stadig det? Og er det noget man i dag skal bruge? Det kigger vi på her.

Hvad er meta keywords?

Meta keywords er en type meta tag i en hjemmesides HTML kode, der fortæller/fortalte søgemaskinerne om hvad den enkelte side handler om. Meta keywords eksisterer kun i en hjemmesides kode, og kan ikke ses af de besøgende på hjemmesiden.

Udviklingen for meta keywords

Meta keyword elementet kom frem tilbage i 1995, hvor den mainstream brug af internettet stadig var meget ny og mere uskyldig. Det var søgemaskiner der i dag ikke længere bruges, som f.eks. AltaVista, der var dominerende, og de fungerede anderledes end søgemaskinerne gør i dag.

Her var meta keywords en god måde at fortælle søgemaskinerne, hvad en hjemmeside handlede om. Det ville svare til at du i dag direkte kunne fortælle Google at “dette er mine søgeord, og det jeg vil have min hjemmeside bliver fundet på”.

Nemt ikke?

Jo det var nemlig nemt, og også for nemt. For som med så meget andet, begyndte en masse folk selvfølgelig at udnytte det, og bruge det til at spamme med keywords der havde mange søgninger, men siden ikke handlede om.

Så i takt med at søgemaskinerne er blevet mere sofistikerede, begyndte meta keywords at blive mindre vigtige. Og tilbage i 2009 meldte Google ud at meta keywords ikke blev brugt af dem, som en faktor i rangeringer i søgeresultaterne.

Og allerede her stoppede mange med at bruge meta keywords.

Påvirker meta keywords SEO i 2018?

Er dette dit eneste spørgsmål, så lad os bare tage den lynhurtigt:

Nej!

Så hvis du overvejede at bruge meta keywords til oppe din SEO-indsats, er det altså det forkerte sted at sætte ind, samt bruge tid og penge på.

Hvorfor skal man ikke bruge meta keywords?

Vi har allerede været lidt inde på hovedårsagen, men lad os lige kigge lidt nærmere på de vigtigste grunde til ikke at bruge meta keywords.

Googles søgemaskine bruger ikke meta keywords

Som vi allerede har været inde på, kom der i 2009 en udmelding fra Google om at meta keywords ikke er noget deres søgemaskine kigger på, i forhold til hvordan en hjemmeside bliver placeret i søgeresultaterne. Og allerede her havde det ikke været en betydende faktor i flere år.

Så hvor man tidligere skulle bruge meta keywords, blev det pludselig noget der ikke er nødvendigt for langt de fleste hjemmesider.

De andre større søgemaskiner bruger heller ikke meta keywords

Selvom det er Google der sidder på den største del af websøgninger i Danmark, er der altså også andre søgemaskiner. Her kunne der derfor være et problem hvis de stadig brugte meta keywords. Men de gør det heldigvis ikke.

Og faktisk har Microsoft, om deres søgemaskine Bing, tidligere været ude og sige at du kunne blive straffet i deres søgeresultater ved at bruge meta keywords. I dag kigger de sandsynligvis slet ikke længere på dem, men hvorfor tage chancen, med et element der ikke skaber nogen som helst form for værdi?

Konkurrenter vil nemt kunne aflure din søgeordsstrategi

Hvis du rent faktisk angiver søgeord der er en del af din SEO-strategi som meta keywords, bliver det utroligt nemt for dine konkurrenter at se. Her kan alle nemlig se dine meta keywords, hvis de vælger at få vist kildekoden.

Og selvom det måske ikke er så svært, at finde frem til andres søgeord, hvis man bruger nogle af de mere professionelle SEO-værktøjer, er der altså heller ingen grund til at gøre det decideret nemt for konkurrenterne.

Så i princippet bør man bare lade være med at bruge meta keywords.

Meta keywords og keywords til SEO er ikke det samme

For at undgå forvirring er det dog vigtigt at sige, at meta keywords, og keywords til SEO (også kaldet søgeord på dansk) ikke er det samme. Det er derfor stadig meget vigtigt at du laver keyword research (søgeordsanalyse), for at finde frem til hvad der er mest relevant for din hjemmeside at blive fundet på.

Og den keyword research, er også stadig noget du skal bruge i dine hjemmesidetekster, for at rangere højere i søgeresultaterne. Der bare ingen grund til at indtaste de keywords du udvælger, som meta keywords.

Bruger dit SEO bureau tid på meta keywords?

Hvis du benytter et SEO bureau, eller lignende virksomhed, til at håndtere søgemaskineoptimeringen for dig, kan det være en god idé at undersøge om de bruger tid på, og dermed tager penge for, at lave meta keywords på din hjemmeside. Gør de det, betaler du nemlig for noget der ikke giver dig nogen form for værdi.

Så prøv at undersøge det. Måske kan du bruge de penge på noget der er mere fornuftigt, og rent faktisk virker. For det gør meta keywords altså ikke længere.

Konklusion

Her er konklusionen altså ret nemt nem: Du skal ikke bruge meta keywords. Det vil ikke hjælpe din hjemmeside, men derimod er der en chance for det kan skade dig og hjælpe dine konkurrenter.

Har du brug for hjælp til at få optimeret din hjemmeside, eller nogen spørgsmål til hvad der virker, og hvad du skal undgå, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Grafik: Freepik

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"