Billedsøgning med rettigheder 2 min.
Billedsøgning på Google er et fantastisk redskab til at finde lækre billeder, grafiker og faktisk alt det billedmæssige indhold som gerne må blive indekseret af søgemaskinerne. Men her er det vigtigt at huske at bare fordi billedet et er blevet indekseret på Google, er det ikke ensbetydende med at der ikke kan være copyright på det.
Du har måske lagt mærke til at nogle billeder er belagt med et vandmærke fra rettighedshaverne af billedet. Dette er meget klart signal om at der er rettigheder på billedet, og det derfor ikke må bruges, med mindre man køber sig rettighederne til det. Det kan du gøre på forskellige stock billedsplatforme, eller ved at kontakte ejeren.
Guiden til billeder med rettigheder
Vi har her forsøgt at vise, så simpelt som muligt, hvordan du via Google kan finde frem til billeder, der frit må benyttes privat og kommercielt. Guiden består af en tekstlig del, understøttet af screenshots, som trin for trin beskriver hvad du skal gøre. Alternativt kan du se videoen, der på 30 sekunder viser hvad du skal gøre.
#1 – Søg på Google
Start med at lave en almindelig søgning på Google. Vi kan klart anbefale at bruge engelske søgeord da udvalget bliver meget større.
#2 – Skift til Google Billedsøgning
Øverst på Googles søgemaskine, oppe over alle søgeresultaterne, kan du skifte mellem forskellige søgekategorier. Her skal du vælge fanen billeder, og du vil komme hen til Google billedsøgning.
#3 – Klik på “Værktøjer”
Lige nedenunder søgefeltet finder du nogle forskellige faner – den du skal bruge hedder værktøjer.
#4 Klik på “Brugsrettigheder”
Efter du har trykket på “Værktøjer” kommer der en række nye valgmuligheder frem som gør du kan filtrere din billedsøgning efter behov. Her skal du vælge “Brugsrettigheder”.
#5 Vælg rettighedsniveau
Du har mulighed for at vælge nogle forskellige niveauer af brugsrettigheder. Hvis det er til kommerciel brug så vælg “Må anvendes”.
Done! Og du er færdig.
Alle de billeder du nu ser i din søgning må anvendes til lige de formål du måtte have. At finde billeder som må anvendes uden copyright på Google er forholdsvis nemt, så hvorfor ikke undgå at stjæle når nu du har adgang til masse gratis og lækkert billedindhold?