Digi Nyt uge 42 2020 6 min.
Velkommen til Digi Nyt uge 42. Vi har igen samlet nogle af de mest interessante nyheder fra de sidste 7 dage, i det online marketing univers.
Ugens overskrifter:
Snapchat lancerer Local Lenses der bruger augmented reality
Snapchat har lanceret en ny version de kalder for “Local Lenses”. En funktion der er tænkt til at skabe en fælles augmented reality oplevelse. Den første offentlige test af dette er nu kørt ud i Carnaby Street, en gade der ligger i London.
Her fungerer den første “Local Lens” (på dansk: lokal linse), ved at man åbner kameraet med sin Snapchat app når man er på Carnaby Street, hvor man så kan lave graffiti på gaden, som andre Snapchat brugere også kan se og male side om side med.
Du kan se hvordan det fungerer her:
Hvornår Local Lenses breder sig til andre Lande er der endnu ikke noget konkret information om, men mon ikke det kommer hvis det er en succes i London?
Læs mere: wired.co.uk
Youtube vil teste køb af produkter direkte fra videoer
Det lader ikke til at Youtube stiller sig tilfredse med at hive omsætningen ind fra annoncering og abonnementer. I hvert har de bedt flere større Youtubere om at tagge de produkter de omtaler i deres videoer. Det er så meningen at linke det sammen med Analytics og Googles shopping værktøjer.
Målet skulle tilsyneladende være at Youtube også skal være en shoppingplatform, hvor man kan klikke og købe direkte fra.
Derudover er der også gang i en test af en ny Shopify integration med Youtube, der gør det muligt at købe produkter fra Shopify webshops gennem Youtube. Det giver god mening at teste det af med Shopify, da antallet af Shopify webshops konstant vokser, og de var også de første med en købsintegration til Instagram.
Læs mere: bloomberg.com
Myndighederne i USA overvejer at tvinge Google til at sælge Chrome
Det amerikanske justitsministerie undersøger Google for at overtræde monopollovgivningen der hindrer fri konkurrence. I den forbindelse overvejer de at tvinge Google til at sælge deres Chrome browser og dele af deres annonceringsforretning.
Både globalt og i Danmark er Google Chrome, klart den mest dominerende browser. I Danmark sad Chrome ifølge Statcounter i September 2020 på 57,74% af markedet:
Kilde: StatCounter Global Stats – Browser Market Share
På det online annoncemarked har Google ikke et ligeså stort forspring på konkurrenterne, men sidder sammen med Facebook på størstedelen af markedet. I USA havde Google i 2019 31,6% af hele den digitale annoncering.
Hvis Google bliver tvunget til at sælge store dele af deres forretning fra, vil det være en game changer. Særligt når det handler om annonceringsdelen, da det er her store dele af Googles omsætning kommer fra.
Læs mere: politico.com
Microsoft bygger prissammenligning ind i Edge browseren
I den nyeste version af Microsofts Edge browser er der blevet tilføjet en prissammenligningsfunktion, hvor du kan tilføje et produkt du kigger på i browseren til en samling, og så automatisk se prissammenligning af hvad produktet koster på andre sider.
Sådan fungerer det:
Funktionen bruger den prissammenligningsmotor der allerede eksiterer i den Microsoft ejede Bing søgemaskine.
Edge skiftede i 2019 grundkoden i deres browser ud med Chromium, som også er grundlaget i Googles Chrome browser, og satser massivt på at få tilføjet særlige features der kan gøre at de har fordele i forhold til andre browsere. Denne mulighed for prissammenligning direkte i browseren, er helt sikkert et forsøg på det.
Læs mere: techcrunch.com
Fra marts 2021 vil Google udelukkende indeksere mobile-first hjemmesider
Det har været noget tid undervejs, men nu er der sat en dato på, fra marts 2021 vil Google kun indeksere med deres smartphone Googlebot. Det meddelte Googles John Mueller under PubCon Pro Virtual 2020
Det betyder også at hvis du har indhold, billeder, videoer eller brugergenereret indhold der kun vises på desktop (computer) versionen af din hjemmeside, vil det ikke blive indekseret. Det betyder reelt at det ikke bliver indekseret af Google, og derfor heller ikke vil blive vist i søgeresultaterne.
Helt konkret er der ikke noget nyt i det, for de fleste hjemmesider. Næsten alle hjemmesider bliver allerede i dag indekseret mobile-first, og det er de færreste der fortsat indekseres af dektop Googlebot’en. Så det får kun betydning for de få sider der endnu ikke er med på vognen.
Dog er der stadig den vigtige pointe, at alt dit indhold bør vises på både desktop og mobilversionen af din hjemmeside. For selvom de fleste danske sider allerede kører mobile-first indeksering, er det altså ikke alle der sørger for at indholdet er det samme også på mobilversionen.
Læs mere: searchenginejournal.com
Digi Nyt uge 42 webstory
Missede vi noget vigtigt?
Synes du der er noget vi har misset? Så er du meget velkommen til at kontakte os: