Mobile-first design – sørg for din hjemmeside følger standarden 4 min.
Tidligere var mobilversionen af hjemmesider en eftertanke. Det var en sekundær prioritet fordi lang de fleste besøg kom fra en computer. Det er ved at være en saga blot, og det mobile internetbrug bliver i stigende grad dominerende.
Derfor er det også vigtigt at mobilvisningen af din hjemmeside bliver en hovedprioritet. Men er det nu også så vigtigt? Hint: Ja det er det, og det siger Google det skal være.
Derfor ser vi her mere på hvad mobile-first design er, og hvorfor det er en strategi til den grafiske kommunikation du bør tage til dig.
Hvad er mobile-first design?
Mobile-first design handler om at designe med udgangspunkt i mobilvisningen af (oftest) en hjemmeside. Tidligere har standarden været at designe til desktop, hvorefter man kigger på mobilvisningen. Selv efter introduktionen af responsivt design, går de fleste designere i gang med designe til desktop først.
Det betyder at en mobilvisning i dag ikke bare skal være en nedskaleret og nedbarberet version af hjemmesiden, men at den skal møde brugernes behov præcist ligeså meget som en desktop version gør.
Dermed ikke sagt at du skal negligere dekstopvisningen, men at den ikke skal prioriteres over mobil.
Allerede i skitsefasen til et hjemmeside design, skal man derfor også arbejde på mobilvisningen, så den ikke ender med at bliver en eftertanke. Så slipper man også for problemer med at få indholdet presset ind på de mindre skærme.
Google sagde allerede i 2010 at alt de laver fremadrettet bliver med ”mobile first” i tankerne.
Hvorfor er det vigtigt at lave mobile-first design?
Mobil internetbrug har de fleste steder overhalet desktop, og denne dominans ser ud til at fortsætte med at stige flere år ud i fremtiden. Det betyder at du mister en stor mængde trafik, hvis ikke du har designet til denne massive brugergruppe.
Som du kan ser herunder overhalede mobilen i 2016 den traditionelle computer som den primære internetkilde globalt.
Samtidig har Google med deres mobile-first index gjort det endnu vigtigere. Det er fordi de med mobile-first index prioriterer mobilvisningen af din hjemmeside, frem for desktop, når de indekserer hjemmesider. Altså giver du dig selv et kæmpe handikap fremover, hvis ikke du tænker i og laver mobile-first design til din hjemmeisde.
Hvad er forskellen på mobile-first og responsivt design?
Mobile-first og responsivt design er ikke det samme, men det ene udelukker ikke det andet.
Det er fordi mobile-first er en designstrategi, mens responsivt design er en designteknik.
I dag bør alle have et responsivt design. For har du et responsivt design betyder det at din hjemmeside selv tilpasser sig den skærmstørrelse den indlæses på. Det er den samme hjemmeside man besøger, hvorimod der tidligere blev lavet en separat mobil hjemmeside, til mobilbrugerne.
Skær ikke værdifuldt indhold væk – ”content is king”
Mere end nogensinde før handler online kommunikation om indhold der skaber værdi for brugerne – eller hvis vi skal være lidt fagspecifikke content marketing. Og det er også en dominerende tanke i mobile-first design.
Derfor skal du heller ikke skære indhold væk i mobilversionen af din hjemmeside, hvis den optræder på desktopversionen. Hvis den er nødvendig det ene sted, er den det også det andet. Ellers bør det måske helt fjernes fra alle platformene.
Det betyder på den anden side ikke, at du ikke gerne må have yderligere elementer og effekter på desktopvisningen. Blot at de ikke må være så vigtige at de kun vises her.
Når vi i denne sammenhæng snakker indhold, handler det først og fremmest om tekst. Herefter grafikker/billeder og video.
Så mobile-first er altså også lig med indhold først.
Betyder det så at man skal man lave mobile-first design?
JA! Det gør det.
Med mindre du ved at dine målgruppe overhovedet ikke bruger smartphones til at gå på internettet. Og har du sådan en målgruppe, hører du helt sikkert til sjældenhederne.
Grafik: Freepik