Long tail søgeord – den lange hale 2 min.
Long tail, eller den lange hale på dansk, er i forhold til søgemaskineoptimering (SEO) en af de bedste metoder til at ramme en meget specifik brugergruppe. Man definerer som regel long tail søgeord, som værende 3 ord eller mere, der udgør en sætning eller udspecificerede keywords.
Hvorfor bruge long tail søgeord?
Tidligere handlede det meget om enkeltstående søgeord, når det drejede om søgemaskineoptimering. Problemet med enkeltstående søgeord kan dog være, at der for det første næsten altid er så stor konkurrence, at det er stort set umuligt at rangere højt på dem. Derudover bliver det meget lidt specifikt når det kun handler om et til to ord.
Med long tail søgeord kan du blive mere specifik, hvilket både resulterer i at der vil være mindre konkurrence på de ord/den sætning du vælger, samt at der er større sandynlighed for at brugeren vil klikke sig ind på din side, fordi indholdet er mere relevant.
Så selvom søgevolumen på long tail søgeord vil være mindre, er de mere værdifulde fordi de er mere specifikke og brugeren der søger er mere målrettet.
Eksluder stopord i dine long tail søgeord
Stopord, eller på engelske ”stop words”, er ofte brugte ord der ikke bidrager til betydningen i en søgning. Det er ord der er så brugte, at det ikke vil give mening at søgemaskinerne tager dem med. Eksempler på det er ord som: En, et, af, og, den, det, de o.l.
Det betyder også at du ikke skal bruge tid og kræfter på at indtænke disse ord i dine long tail søgeord strategier.
Hvordan finder du frem til long tail søgeord?
Ligesom når man normalt finder frem til hvilke søgeord der er relevante, er det også med long tail research der skal til. Om det er via brugerundersøgelse eller konkurrentanalyse, bør du undersøge hvilke ord/sætninger der er mest relevante for dig.
Søger du inspiration og indsigt i hvad der søges efter, kan du også bruge værktøjet Keyword Tool, eller på denne liste med de bedste gratis SEO værktøjer.
Det findes i både en gratis- og betalingsversion. I begge udgaver kan du undersøge hvilke relaterede søgninger der knytter sig til bestemte søgeord, både på dansk, engelsk og de fleste andre sprog der kunne være relevante.
Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering, er du meget velkommen til at kontakte os.