nofollow 2.0, UGC & sponsorerede links

Nofollow 2.0, UGC og sponsorerede links – Ny metode fra Google til at markere links 6 min.

27/09/2019
08/01/2020

Har du styr på hvordan du korrekt markerer links fra din hjemmeside til andre hjemmesider? Google har nemlig lige ændret og opdateret reglerne for det, og er kommet med et par nye attributter til markering af links. Primært for også at kunne markere links fra/med brugergenereret indhold og sponsorerede links. Nogle kalder det for nofollow 2.0 opdateringen.

Tidligere var der kun to muligheder:

  1. Ingen ekstra markering hvis Google skal følge linket (dofollow)
  2. En markering af at Google ikke skal følge linket (noffollow)

Det har ændret sig nu, efter Google D. 10. september 2019 offentliggjorde en opdatering, hvor der er kommet to yderligere attributter til markering af links. Samtidig har Googles holdning til nofollow ændret sig. Hvad det betyder, og hvad du nu skal gøre, kigger vi på her.

Sådan skal du nu markere links korrekt

Hvor der tidligere kun var 4 muligheder, er der med nofollow 2.0 nu altså 4 forskellige:

  1. Ingen ekstra markering hvis Google skal følge linket (dofollow)
  2. En markering af at Google ikke skal følge linket (noffollow)
  3. En markering af at der linkes til indhold der er sponsoreret, reklame o.l. (sponsored)
  4. En markering af at der linkes fra brugergeneret indhold fra f.eks. kommentarer o.l. (ugc)

Lad os se lidt nærmere på det.

Dofollow og nofollow

Dofollow og nofollow har vi tidligere skrevet om, og er der ikke så meget nyt i, bortset fra at Google nu ser lidt anderledes nofollow, men det kommer jeg ind på lidt længere nede i indlægget.

Sponsorerede links – rel=”sponsored”

Denne nye attribut skal du bruge hvis der er tale om et link du laver på baggrund af en reklame, sponsorat eller noget du på anden måde får en kompensation for at lave.

Det vil altså sige alle tilfælde hvor du selv laver indhold og linker til en partner mod betaling, eller der er tale om f.eks. et gæsteblogindlæg.

Den massive bølge af influencer marketing der er i gang, vil selvfølgelig også være omfattet af dette.

Se også: Regler når man arbejder med influencer marketing & sponsoreret indhold

Sådan angiver du rent teknisk et sponsoreret link:

<a href=”https://www.hjemmeside.dk/” rel=”sponsored”>Link tekst</a>

Angiver du fremover ikke denne type links korrekt, risikerer du at få en straf af Google og dermed i søgeresultaterne, fordi det er en overtrædelse af deres retningslinjer.

Brugergenereret indhold/UGC links – rel=”ugc”

UGC attributten skal du bruge hvis der er tale om brugergenereret indhold, hvor der linkes ud fra din hjemmeside. Det vil f.eks. være i dit kommentarfelt, fora og lignende tilfælde. Her kan det anbefales at der som standard kommer denne attribut på links, de steder hvor dine brugere bidrager med indhold.

Sådan angiver du rent teknisk et UGC link:

<a href=”https://www.hjemmeside.dk/” rel=”ugc”>Link tekst</a>

Ændret betydning for nofollow links – nofollow 2.0

Tidligere så Google et nofollow link som et “direktiv”, og altså et instruks om at de ikke skulle følge disse links. Det har med denne nofollow 2.0 opdatering også ændret sig. Nu ser Google i stedet på et nofollow link som et hint om at det ikke skal følges, men det kan nu godt kan have en eller anden form for linkværdi, hvis Google vælger det.

Det er en markant ændring, og kan muligvis få en rigtig stor betydning for din eller andres hjemmesider. Sider der har haft mange indgående nofollow links fra hjemmesider med høj autoritet, vil muligvis kunne se en positiv effekt i Googles søgeresultater. Det er umuligt endnu at forudse præcis hvilken betydning det får, men vi afventer det med spænding.

Af hele denne opdatering fra Google, er ændringen af måde de følger nofollow links på, helt klart den vigtigste del.

Hvorfor laver Google denne ændring til markering af links?

Det handler helt sikkert meget om at det vil hjælpe Google med at forstå intentionen med linket, samt afsenderen på det.

I forhold til de sponsorerede links, giver det også god mening. Spørgsmålet er dog om det vil have den ønskede effekt? Det har nemlig i årevis været mod Googles retningslinjer f.eks. at linke til andre mod betaling uden at angive det som nofollow, men langt de fleste har gjort det alligevel.

Bare se på et område som advertorials, hvor du f.eks. hos aviser kan få en betalt artikel der også indeholder links. Her er en stor del af salgsargumentet at man får et dofollow link. Selvom det er mod Googles retningslinjer. Vil dette ændre sig med de nye muligheder? Det tvivler jeg stærkt på.

Hvad kommer den nye type markering af links til at betyde for din hjemmeside?

Det at Google nu kun betragter nofollow som et hint, og nogle gange vil følge de links, betyder at det kan få en effekt på din hjemmesides linkværdi. Ligesom med almindelige dofollow links, kan det så selvfølgelig også være en positiv eller negativ effekt.

Men har du mange eksisterende indgående nofollow links fra sider med høj autoritet, vil det sandsynligvis være en positiv effekt.

Har nofollow 2.0 haft en positiv eller negativ effekt for din hjemmeside, vil vi selvfølgelig meget gerne høre fra dig.

Skal man nu opdatere alle eksisterende links?

Google siger selv at det ikke er nødvendigt, men de anbefaler at man opdaterer på sponsoreret indhold “hvis eller når det er belejligt” – hvad end man så skal ligge i det.

Så p.t. behøver du altså ikke gøre noget ved gamle link, men kender vi Google ret kan de sagtens ændre holdning efter de nye attributter har været i brug i lidt længere tid.

Hvad med de andre søgemaskiner?

Hvordan de andre søgemaskiner forholder sig er p.t. ret uklart. Da nofollow først blev introduceret i 2005 var det som et fælles initiativ mellem Microsoft, Google og Yahoo. Denne gang går Google enegang, og bruger du i dag de nye attributter vil de andre søgemaskiner ikke forstå dem.

Så bruger du f.eks. rel=”sponsored”, vil en søgemaskine som Bing, sandsynligvis bare opfatte det som et almindeligt dofollow link, og din intention med markeringen af linket vil gå tabt.

Derfor skal du altså gøre op med dig selv hvor vigtige de andre søgemaskiner er for din hjemmeside og trafik. Er du udelukkende fokuseret på Google er der ikke noget i vejen for at bruge de nye muligheder, men vil du gerne have at f.eks. Bing forstår dit link kan du bruge flere attributter på et link.

Er der f.eks. tale om et sponsoreret link, kan du bruge både “nofollow” og “sponsored”, og en søgemaskine som Bing vil kigge på det som et nofollow link, som hidtil. Det kunne rent teknisk se sådan ud:

<a href=”https://www.hjemmeside.dk/” rel=”nofollow sponsored”>Link tekst</a>

Om de andre søgemaskiner også kommer til at bruge ugc og sponsored er svært at sige, men det afhænger nok meget af hvor gode folk er til at bruge de nye attributter på deres links. Er der mange nok der gør det, kan de ende med at blive nødt til det.

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"