Offentlig-privat samarbejde

Offentlig-privat samarbejde

Lasse Baungaard Iværksætter Leave a Comment

Læsetid ca.: 5 minutter

Der bliver i disse år sparet rigtig meget på de offentlige enheders budgetter. Hvad end man synes det er godt eller ej, betyder det som regel at nogle kompetencer spares væk eller formindskes i omfang. Det kan på den anden side gøre det muligt for private virksomheder at dække nogle af disse huller til en lavere pris end hvad det kostede den offentlige enhed selv at udføre dem. Men når man har med det offentlige at gøre, er der altid en masse ting man bør have styr på, før man begiver sig ud i et samarbejde.

Udbud eller ej

Når man har med opgaver for offentlige enheder at gøre er der nogle grundlæggende regler man skal kende til. En af de vigtigste er loven om udbud samt tærskelværdier. Her er der nogle væsentlige beløb man skal holde øje. Er en opgave på under 500.000 kr. skal den hverken i udbud eller annonceres. Det betyder at den offentlige enhed og den private virksomhed kan indgå en aftale uden at andre skal have muligheden for at byde ind. Dette er selvfølgelig den nemmeste måde at lave et offentlig-privat samarbejde på, når man ikke skal igennem hele processen for udbud og annoncering, både for den offentlige enhed og den private virksomhed.

Overstiger en opgave 500.000 kr. skal den dog ikke nødvendigvis i udbud, hvis bare den holder sig under EU-tærskelværdierne. Gør den det skal den imidlertid stadig annonceres på den officielle offentlige hjemmeside for udbud, nemlig udbud.dk.

Er værdien af opgave derimod over den gældende tærskelværdi skal opgaven i udbud. Herunder kan du se et eksempel på tærskelværdierne der er gældende p.t. for tjenesteydelser:

Statslige myndighederRegionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer mv.
1. Almindelige tjenesteydelser1.006.628 kr.1.558.409 kr.
2. Delydelser596.520 kr.596.520 kr.
3. Indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser (udbudslovens afsnit III)5.592.375 kr.5.592.375 kr.

Er du interesseret i at se den fulde liste over tærskelværdierne kan de findes her.

Er en opgave så dyr at den skal i udbud, begynder det at blive lidt mere kompliceret. Det gør det muligt for alle at byde ind, og som tilbudsgiver kan det være svært at vide hvor mange andre der har budt ind. Samtidig kan det kræve mange ressourcer overhovedet at lave et konkurrencedygtigt tilbud. Det skyldes blandt andet at man ofte allerede i tilbuddet forventes at have det der ligner næsten færdige løsninger med, mens man ikke er sikker på at få opgaven. Bl.a. af den grund viste en undersøgelse fra 2015 af Dansk Industri at 7 ud af 10 rådgivningsvirksomheder undlader at byde ind på offentlige udbud.

Derfor bør man som lille og mellemstor virksomhed også stærkt overveje hvilke udbud man byder ind på. Her er det også værd at tage med at man på udbud.dk kan søge efter opgaver der lægger under tærskelværdierne, og derfor som regel ikke har samme krav til tilbud som opgaver i udbud.

Se også på Udbudsportalen mere detaljerede gennemgang af reglerne for udbud, og hvad man skal have med når man er tilbudsgiver.

Forskellige typer af offentlig-privat samarbejde

Klassisk offentlig-privat samarbejde ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

Klassisk samarbejde er den traditionelle og mest udbredte form for konkurrenceudsættelse, der kort fortalt drejer sig om, at en offentlig myndighed sender en opgave i udbud til et privat marked. Hovedformålet med et klassisk samarbejde er at afprøve markedet både med hensyn til pris og kvalitet. Det sker ved, at den ordregivende offentlige myndighed udarbejder et udbudsmateriale, der beskriver de krav, der stilles til løsningen af den konkrete opgave. Udbudsmaterialet kan indeholde både driftsmæssige og udviklingsorienterede krav. Mulige leverandører afgiver derefter tilbud på at løse opgaven, og den ordregivende offentlige myndighed tildeler opgaven, til den private leverandør, der har givet det bedste tilbud.

Offentlig-private partnerskaber (OPP) ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

OPP er en form for offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at etablering, drift og vedligeholdelse sammentænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form at et bygge- og anlægsprojekt. OPP kan enten gennemføres med offentlig eller med privat finansiering. En OPP-kontrakt løber typisk over mellem 15 og 25 år. OPP kan give totaløkonomiske fordele, fordi den private leverandør har mulighed for at vælge de løsninger, der er mest effektive set på tværs af anlæg og vedligeholdelse over en længere periode. Samtidig indebærer OPP en systematisk funderet deling af risici, der har til formål at sikre at henholdsvis den offentlige og den private part bærer ansvaret for de risici, de hver især kan varetage bedst og billigt. Hver part gør således det, de er bedst til. Læs mere om OPP i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens standardmodel for OPP.

Offentlig-Private Innovationspartnerskaber (OPI) ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) er en samarbejdsform, hvor offentlige institutioner og private virksomheder som udviklingspartnere sammen udvikler nye innovative løsninger. Det særegne ved OPI-samarbejde sammenlignet med andre former for offentlig-privat samarbejde er, at relationen mellem deltagerne ikke kan karakteriseres som et aftager/leverandør-forhold med henblik på levering af en kendt løsning. Deltagerne er derimod udviklingspartnere, der sammen udforsker nye innovative løsninger på fælles definerede problemer. Der findes ikke én måde at organisere et OPI-samarbejde på. Der er både eksempler på store velstrukturerede OPI-programmer og på små lokalt forankrede OPI-projekter. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for området.

Fælles selskaber (L548-selskaber) ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

Kommuner har mulighed for at deltage i fælles offentlig-private selskaber med hjemmel i enten kommunalfuldmagtsreglerne eller særlovgivningen, herunder lov 548 (L548). I L548-selskaberne deltager en eller flere kommuner eller regioner sammen med private, med henblik på salg af produkter og tjenesteydelser, der bygger på kommunal eller regional viden. På områder, hvor der ikke umiddelbart er et velfungerende marked for den pågældende ydelse, kan L548 selskabet være første skridt til at få den offentlige opgave udført på privatretlige vilkår. Selskabet fungerer som et privat selskab med en bestyrelse, der vælges på en generalforsamling. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for området.

Fordele ved et offentligt-privat samarbejde

Vi har selv rigtig gode erfaringer med offentligt-privat samarbejde, som vi oplever giver mange fordele, både for os som privat virksomhed, men også for den offentlige enhed. Samarbejder kan være for enkeltstående projekter, eller mere fast aftale der dækker forskellige serviceområder. Vi har erfaring med begge typer, som hver har sin ret.

Når man indgår et samarbejde med en offentlig enhed bliver der altid betalt det der skyldes.

Laver man f.eks. en aftale med Digitypes som kommunikationspartner, kan man som offentlig enhed få en hel virksomheds kompetencer og stillet til rådighed, i stedet for at have en eller flere medarbejdere ansat, som ud over lønnen også skal betales feriepenge, pension osv. Og det uden nødvendigvis at få dækket samme spektrum af opgaver.

En fast aftale betyder som regel også en betydelig lavere timepris end ved enkeltstående projekter, da de sikrer en større sikkerhed og et stabilt cash flow.

Er der noget vi kan hjælpe dig med?

Om skribenten

Lasse Baungaard

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere.

Grafik: Freepik