Skriveskriften er stadig magisk! 15 min.

Skriveskrifter er en gruppe af skrifttyper, der har vundet stor popularitet i bogtryk og typografisk design. Disse skrifter giver indtryk af at være skrevet i hånden med en pen, men er i dag digitalt designede fonte. Skriveskrifter kan have et elegant, sofistikeret eller legende udseende, afhængigt af deres stil og anvendelse. I denne blog vil jeg kort beskrive skriveskriftens historie, vise eksempler på forskellige skriveskrifter og deres features samt demonstrere hvordan de bruges i moderne design og branding.

Det er flere hundrede år siden at skriveskrifter så dagens lys, støbt som blytyper til datidens bogtryk. Og før den tid kendte man dem naturligvis fra håndskrevne skilte og breve. Jeg kan garantere dig for at du kan genkende stilen:

Men skriveskrifter som for eksempel Edwardian Script, der ses ovenfor, har stadig deres niche og anvendes til at skille sig ud fra alt det, der kan virke for standardiseret, digitaliseret og sat i bokse. Det vil jeg give nogle eksempler på i denne blog. Men først et kort kig på skriveskriftens historie:

Skriveskrifter historisk set

Kalligrafi er den ældste form for skrivning og en af de mest grundlæggende teknikker til udvikling af skriveskrift. Kalligrafi betyder kunsten at skrive smukke og dekorative bogstaver med en pensel eller pen (rørpen eller metalpen).

Det er i dag anset som en kunstform, hvor endda grafitti kan være med som “graffiti calligraphy”. Længe før europæerne og den islamiske verden gjorde det, havde man anvendt kalligrafi i kinesisk og japansk skrivekunst i tusinder af år. I kalligrafisk skrivning er hvert bogstav ofte udformet individuelt og har sin egen unikke karakter, men de kan også bindes sammen (kursiv “skråskrift”). Kalligrafi har været en vigtig kunstform i mange århundreder og har spillet en central rolle i udviklingen af skrifttyper og typografi. Kalligrafi er ofte associeret med den gotiske “middelalderstil” (blackletter), men der er mange andre typer af kalligrafi, og mange variationer, der er mere bløde end den gotiske stil.

I den håndskrevne originale amerikanske uafhængighedserklæring ses en række interessante kalligrafiske stilgreb. Titlen er øverst skrevet som var det trykte, italienske seriftyper, længere nede er der en næsten middelalderlig gotisk stil, og i selve den lange tekst anvendes engelsk skriveskrift med sine sammenhængende kursiverede tegn. Og når man kommer ned til delen, hvor en række underskrifter befinder sig, er det jo også imponerende at se den stil, de høje herrer (der havde fået en skolegang) kunne svinge fjerpennen med dengang.

Engelsk skriveskrift, også kendt som engelsk skrift eller Copperplate skrift, blev udviklet i det 16. århundrede i England. Denne skrifttype blev populær blandt bogtrykkere og var kendt for sin elegance og legende karakter. Engelsk skriveskrift blev brugt i mange århundreder i forskellige sammenhænge, såsom invitationer, diplomatiske dokumenter og bøger. I 1900-tallet begyndte man at udvikle fonte, der efterlignede den engelske skriveskrift. Eksempler på disse er fonte som Edwardian Script, som blev skabt i 1994 og blev populær i 2000’erne. Edwardian Script har en elegant og sofistikeret stil og er blevet brugt i mange sammenhænge, herunder bryllupsinvitationer og reklame. Den stammer fra den klassiske Copperplate Calligraphy stil.

Eleanor Winters, Peter Gilderdale, Manda Hanson og mange andre har udgivet og udgiver stadig lærebøger, der bliver ved med at fascinere os. For selvom vi kan bruge skriveskrift-fonte til digital design, så er der stadig noget næsten magisk ved selv at kunne skrive fantastisk flotte skilte og lave betagende ornamenteringer. Takket være nettet er der nu utallige gode tutorials omkring emnet, start for eksempel her hos Richard Wideman.

Moderne skriveskrifter

I dag er skriveskrifter stadig meget populære i designverdenen, og der er mange forskellige skrifttyper at vælge imellem. Nogle af de mest berømte og anvendte skriveskrifter i dag er blandt andet:

1. Brush Script: Brush Script er en skrifttype, der efterligner skrift skrevet med en pensel. Denne skrifttype er meget populær i logo design og branding, da den har en kreativ og legende karakter. Den er varieret i utallige gratis fonte, herunder i den moderne stil, jeg kalder “cafe-fonten” … gæt hvorfor 😉 
2. Lobster: Lobster er en skrifttype, der blev skabt i 2010. Denne skrifttype er meget populær i branding og marketing på grund af dens unikke karakter og legende stil. Og så er den gratis. Tjek den ud, den er ret wack!
3. Pacifico: Pacifico er en skrifttype, der er inspireret af 1950’ernes retrodesign. Den er også gratis.
   
   (Den ovenstående liste er lavet delvist via ChatGPT og efterfølgende kvalitetstjekket).

Det interessante i at se på skriveskrifternes variation er at de ikke er afgrænset i stil på samme måde som mange fonte, man skal kunne læse i store tekstmængder, da skriveskrifter kan være gode displayfonte (fonte kun anvendt i store størrelser, ofte til titler). Skriveskrifter må hjertens gerne gerne “larme” visuelt, stikke ud, være noget nær umulige at læse og skal ikke altid passe til hverken Copperplate-kalligrafiens eller den gotiske æstetik. 

Her er et udpluk af nogle gode bud inden for genren (samt en enkelt hybrid):

1. Apple Chancery er en variation af den berømte ITC Zapf Chancery. Den er næsten indbegrebet af en kalligrafisk skriftstil med sine brede og fine linjer i skarp kontrast til hinanden – lavet lige efter bogen som var det med en sirlig bred skrivepen eller en gåsefjer. Meeen også lidt kedelig, synes jeg 😉 
2. Lust Script er helt utæmmet med utallige variationer af kurvede endelser på sine tegn (kaldet en swash). Den vækker klart opsigt! Jeg har også brugt denne font i et logoeksempel, jeg lavede for min blog om logodesign
3. Gothic Tantrum er en font jeg har designet (er på Myfonts.com). Mit udgangspunkt var en tung blackletter/fraktur kalligrafisk stil men med flere enkle former lånt fra sans-serif fontenes stil. Fonten skulle kunne varieres i en bred palette af swashes og i variationer af tal. Faktisk var jeg inspireret til at designe fonten efter endnu engang at have beundret introen til den skønne, gamle krigsfilm Where Eagles Dare (da. Ørneborgen, 1968), hvor de tunge, stiliserede fraktur-typer hamrer titlen blodrødt ind på skærmen til filmens ikoniske tema.

4. Sign Painter er en skøn skriveskrift, der har sammenhængende tegn i kursivstilen, og den leder tanker hen på cafeer, barer og frisører – ja, bylivet!
5. Brioso Pro er … ikke en skriveskrift! Den er en hybrid mellem en serif font og en kalligrafisk skriveskrift. Jeg har taget den med her fordi det er et godt eksempel på hvordan den kalligrafiske stil også kan påvirke den klassiske serif font. Den er designet så den næsten ser håndskrevet ud, især i kursiv. Smukt arbejde, men come on, den er jo også designet af den mesterlige Robert Slimbach! Han har skabt skrifttyper som Arno, Brioso, Caflisch Script, Cronos, Adobe Jenson, Kepler, Minion, Poetica, Utopia, Warnock og Myriad. Re-SPEKT!
6. Zapfino – når der ikke skal spares på “scwung-effekten”! Den kunne godt narre mig til at tro, den ikke var en digital skrift, men håndskrevet og unik!

Skriveskriften i markedsføring

Skriveskriften skaber en slags aura af noget personligt, noget ikke-digitalt. Den kan tale et visuelt personligt sprog. Jeg vil her give nogle gode eksempler gennem nogle tematiske vinkler, som jeg håber kan inspirere dig i sit arbejde med grafisk design og markedsføring:

“Vi inviterer DIG!”

Skriveskriften kan bløde op for det mere stilistiske og kan ses som en perfekt kontrast til en mere formel font, hvilket også ses tydeligt i designet her fra Happydays. Den er så autentisk designet, at du med lidt øvelse selv ville kunne skrive med den skrift. Og lige præcis det er det appellerende ved skriften her.

“En klassiker i MODERNE stil

Det norske bureau BRO-reklame lavede dette skønne logo til et netværk af Norges bryllupsarrangører:

Bryllupstemaet er ofte gift med en samenhængende skriveskrift (ja – hø-hø!). Men det behøver jo ikke være en gammeldags en af slagsen! Det virker især godt her, fordi der ikke er anvendt en copperplate script-agtig “romantisk” skriveskrift, men en meget fin script font næsten uden kontraster. Den får også sit helt eget liv i de gyldne farver. Moderne, stramt OG klassisk. Godt jobba!

Endnu et eksempel på det at friske en klassiker op: 

For en del år siden fik jeg til opgave at redesigne et logo for Polsk-Skandinavisk Forskningsinstitut. Det var en opgave med meget lidt (som vi siger i København) albuerum: Det måtte ikke være et helt nyt logo, men det skulle “stramme” det gamle lidt op. Det gamle logo så sådan her ud (det var ikke mit design, det er fra 1985):

Man kan mene hvad man vil om det, men det er designmæssigt stramt og fungerer. Jeg kiggede først på at erstatte de gotiske “IPS”-tegn med en font, der næsten lignede. Der er utallige blackletter-fonte, og jeg brugte en del tid på det. Men jeg var ikke tilfreds. Så jeg tænkte “jeg designer det f… selv!” Det gjorde jeg så og det blev til dette logo:

Det blev klart skarpere og mere tydeligt der står IPS. Mit redesign omfatter følgende dele:

• Ny font til titlen i cirklen (Warnock Pro af maestro Slimbach!).
• Jeg har taget de velkendte historiske tynde blackletter-streger og “snittet” dem ind som hvide kontraster til de sorte stammer. Det er egentlig ikke en effekt du kan duplikere, hvis du i virkeligheden skrev det i hånden. Det skal illudere de tynde streger og skabe skarp kontrast til den tunge, mørke del af logoets skriftbillede.
• Begge stammer i I og P er ens og har de klassiske, germanske fraktur-udgangssving og ornamenter.

“Det er PRÆCIS så skønt som det ser ud!”

Titlen på dette udklip siger “gavekort” – og hvem vil ikke gerne have et gavekort? Det er ligesom at få en personlig gave, og skriveskriften udtrykker netop det personlige.

“Det er IKKE så skønt som det ser ud!”

Bogforsider kan være små grafiske kunstværker. Dette her eksempel på et omslag lader ordet “digte” rime visuelt – via skriveskriften – på digte som noget smukt og klassisk, men lader det samtidig stå i fortiden, bag nutidens skarpe kanter og skarpe font. Samtidig er det måske også det personlige og sårbare, fortidige, der skal frem i nutiden? Ja, det er min tolkning. Jeg synes det er et flot design. Der er tænkt over tingene. Jeg ved desværre ikke hvem, der har designet det, men læser du med, så kudos til dig (og skriv en besked, så du kan få credit i bloggen)!

Et eksempel på anvendelse af skriveskrifter i grafisk design

Til sidst vil jeg vise hvordan man kan gå praktisk til arbejdet med at bruge skriveskrifter i sit design. Først og fremmest skal temaet jo passe til stilen. Og det kan jeg jo bare bestemme mig for at gøre 😉 Jeg har derfor valgt at lave et album cover til online musiktjenester for Mozarts legendariske værk Don Giovanni (1787). Hvem der dirigerer og hvilket orkester samt sangere, der opfører det, har jeg udeladt, selvom det er lidt snyd. Men det skaber mindre fyld i designet, der her kun er et eksempel på brugen af skriveskrifter.

Jeg kaster mig ud i det og får titlen placeret på et godt billede, hvis motiv er arrangeret dramatisk i forhold til en dominerende sort farve (RGB 10/11/11 – dybsort):

Motivet viser kvindeforføreren i sin glansrolle. Den sorte blok med sit lidt diagonale snit skal føre blikket i læseretningen med teksten – mod hans evige objekt for begær, kvinden, men også mod hans deroute, ned til helvede. Det sorte farvelag skal også afspejle hans sorte skjorte ved hans bedrageriske hånd. Jeg bruger en colorpick’er og får et godt farvetema fra billedet, som jeg måske kan bruge. Den vinrøde og den lysebrune del, de to første fra toppen af, er i hvert fald interessante!

Titlen er skrevet i en tekstboks i Adobe Indesign, uden at jeg har gjort andet gøre andet end at justere linjeafstand og størrelse. Fonten er Beauty Athena (gratis på nettet). 

Men som det står nu er det ikke så spændende. Så næste skridt er lidt kontraster:

Nå ja, og så naturligvis komponistens navn med den lysebrune farve fra billedets farveholdning, sat med en enkel sans serif for ikke at konkurrere visuelt med titlens udtryk. Titlen er nu sat med kontraster i størrelsen og en ændret placering. Det ser allerede bedre ud. Jeg eksperimenterer lidt mere. Jeg vil jo gerne have noget af værket Don Giovannis vildskab ud i det typografiske design! Det er her, jeg kan anvende nogle af de alternative tegn, fonten har:

Nu er jeg tilfreds! Den hvide og vinrøde farve skaber kontrast i titlen og undgår at “filtre” skriveskriftens mange sving sammen til at blive komplet ulæseligt. ‘o’ og ‘n’ er hævet i Don, og jeg har ladet nogle af titlens dele gå ud og ind af formatets rammer for at skabe dynamik. Og så er jeg ikke sikker på alle fanger det, men for min egen fornøjelses skyld har jeg leget grafisk med at versal-D’ets svingende streger – sammen med prikken over ‘i’ i Giovanni – tegner et “sultent, lille øje”. Er det Don Giovanni, der øjner endnu et offer? Eller er det djævelen, der altid holder øje med ham og ved, at han en dag begår den uundgåelige dødssynd?

For at du bedre kan se hvordan de alternative tegn er anvendt i forhold til mit allerførste udkast, viser jeg her det rene typografiske design i sort-hvid:

Der er mange, mange, mange skriveskrifter, både gratis og kommercielle, og det er bare med at komme i gang med at lege løs. Det er jo dejligt det hele ikke kun er Helvetica! 🙂