Search Console fejl vises ikke længere i Yoast SEO – Det skal du gøre nu 6 min.
Har du en WordPress hjemmeside er sandsynligheden for at du også bruger Yoast SEO, ret stor. Det er for rigtig mange det bedste SEO værktøj til WordPress, og bruges på millioner af hjemmesider. En af de store fordele ved Yoast, er at du kan lave en integration med din Google Search Console konto. På den måde fik du også vist og kunne rette fejl, direkte fra dit WordPress kontrolpanel. Det virker dog ikke længere, og Search Console fejl vises ikke længere i Yoast SEO.
Men hvad skal du så gøre nu?
Hvad du stadig kan gøre direkte fra Yoast, og hvor du nu skal ændre dine vaner, kigger vi på her.
Search Console fejl vises ikke længere i Yoast SEO
I Google Search Console kan du se og håndtere eventuelle fejl på din hjemmeside, som bl.a. skader din SEO-indsats og kan resultere i at dine sider ikke bliver indekseret ordentlig i søgemaskinen. Fejl som Google har opdaget mens de har crawlet din hjemmeside.
Fejl opdaget af Google i Search Console kan f.eks. se sådan ud:
Denne information kunne du tidligere se direkte i dit WordPress kontrolpanel via Yoast SEO. Det gjorde de via en API fra Google, som er blevet fjernet.
Derfor ser det nu sådan ud i Yoast SEO plugin’et, under Søgekonsol:
Et billede som det ovenstående betød tidligere at der ikke var nogen fejl, og det derfor ikke var nødvendigt at foretage nogen rettelser. Nu er det dog den eneste visning, og du vil se samme billede selvom der måtte være fejl i din Search Console.
Det er et kæmpe problem for dem der hidtil har brugt denne funktion, som det primære redskab til at få indsigt i og rette fejl. For hvis du nu tjekker det her, vil du sandsynligvis tro at der ikke er problemer, selvom der måske er det.
Hvad skal du gøre nu?
Det er heldigvis ikke så besværligt, men kræver at du bevæger dig uden for din egen hjemmesides økosystem.
For at tjekke fejl skal du nu ind i Google Search Console, og finde fejlmeddelelserne der.
Sådan ser du fejl fra din hjemmeside i Google Search Console
1. Log ind på Google Search Console: https://search.google.com/search-console/
2. I venstremenuen skal du gå til “Dækning”
3. Her kan du se om der er fejl i forbindelse med indekseringen af din hjemmeside, eller om alt er som det skal være.
Er der ingen fejl vil de sådan ud:
Er der fejl, vil det sådan ud:
Er der fejl, kan du vælge typen af fejl under “Detaljer”, og se de berørte sider:
Og på baggrund af det, kan du så foretage de relevante rettelser.
Du kan stadig lave redirects fra Yoast SEO
Bortset fra visning af fejlmeddelelser, virker Yoast som det plejer. Det betyder også at du fortsat kan lave 301 redirects (viderestillinger), direkte fra din Yoast SEO plugin. Forudsat du bruger deres premium version.
Denne funktion er fortsat forbundet med Google Search Console, men du kan ikke længere lave dem direkte fra “Søgekonsol” funktionen i Yoast, men skal nu gå til “Viderestillinger:
Og her skal du så lave viderestillingen på den berørte side:
Det er oftest hvis du har ændret URL’en på en side, eller har slettet en side og derfor får en 404 fejl.
Hvorfor kan man ikke længere se Search Console fejl i Yoast SEO?
Grunden til at denne kobling mellem Search Console og Yoast ikke virker længere, er at den byggede på en API fra den “gamle” Search Console. Google udgav i 2018 en ny version.
I mellemtiden har den gamle version stadig virket, og data er altså fortsat blevet overført. Indtil nu.
Google har simpelthen fjernet koblingen, uden at tilbyde en ny, fra den nye Search Console.
Kommer det til at virke igen?
Sandsynligvis kommer der en ny API der kan bruges, så du igen vil kunne se Search Console fejl i Yoast. Men i mellemtiden, eller hvis det ikke sker, arbejder Yoast på en alternativ løsning.
Og ellers er det jo bare at bruge Search Console mere aktivt, end du måske hidtil har gjort. Det er måske ikke lige så belejligt som at gøre de direkte fra WordPress, men det kan måske gøre at du bliver mere hjemmevant i Search Console, som i øvrigt er et værktøj du SKAL bruge, hvis du arbejder med SEO på din hjemmeside.
Vil du læse hvad Yoast selv siger om det, kan du læse deres eget indlæg her.
Har du brug for hjælp til at komme i gang med at bruge Search Console og generelt komme længere med din SEO, er du altid meget velkommen til at kontakte os.