Videoredigerings apps

Top 5 bedste videoredigerings apps til iPhone 8 min.

31/03/2020
17/11/2020
Oplæsning
Læsetide: 8 min.

Video og visuel kommunikation er den mest effektive måde at kommunikere på. Derfor bliver vores behov større, også til hurtigere og meget lettere videoredigering. Både for dig som elsker at lege med video, og til virksomheden der skal lave professionelle videoer. Men hvilke videoredigerings apps skal du downloade til din iPhone? I denne artikel vil jeg komme frem til mine fem bedste bud til videoredigerings apps. 

Splice videoredigerings app

Splice

Pris: 7 dage gratis og derefter 25 kr. om ugen

Splice er en simpel og ligetil app, men det skal man ikke tage fejl af. Splice gør det super nemt at komme i gang med en professionel video. Her kan du importere dine videoer, ikke kun er fra din kamerarulle, men også dine andre tjenester, som f.eks. Dropbox. 

Efter valg af videoer leder appen dig hen til forskellige musikmuligheder, dit eget plus 17 andre mulige genrer. Men ikke nok med at de har musik, så har de også en masse lydeffekter og overgange du kan lege med. Dog skulle jeg bruge lidt længere tid på at finde farveredigering af selve klippet, da alle andre af deres redigeringsmuligheder er i bunden er appen. Men overordnet rigtig god brugervenlig app med en masse muligheder. 

Fordele:

  • Simpel og let forståelig.
  • Stort musikudvalg.
  • Massere af lydeffekter.

Ulemper:

Svært at finde farveredigering.
Ligger i den dyre ende.

Hvis du vil bruge andet musik end det appen kan tilbyde, men ikke ved hvorfra du kan downloade gratis musik, kan du med fordel læse dette indlæg og blive inspireret.

iMovie

Pris: Gratis 

iMovie fremstår som en ældre videoredigerings app, som ikke har ligeså mange funktioner som de nyere apps. I appen har man ikke mulighed for at kunne placere tekst henover klips eller redigere på videoens form. Man skal lede lidt længere tid for at finde redigeringsmulighederne, da de fleste af deres indstillinger er under projektindstillinger. Så der er ret tydelige spor af, at Apple ikke har gået så meget op i iMovie på mobilen, som på computeren. 

Apple har valgt at fokusere mere på deres app Apple Clips, som er rigtig god til de sociale medier. iMovie appen er ikke dårlig, man kan sagtens redigere en hel video, men man har bare ikke mulighed for at lave de helt store ændringer ved videoen. Men den er gratis, så hvis man vil have styr på sin klippeteknik, vil iMovie være et helt perfekt sted at starte!

Fordele:

  • Den holder din video så simpelt som mulig. 
  • Kan bruges på mobil, tablet og desktop.

Ulemper:

  • Ikke så mange muligheder.
  • Ikke muligt at kunne få videoen kvadratisk eller vertikalt.
  • Ikke muligt at placere tekst.

Enlight Videolap

Pris: Gratis version – eller tre dage gratis og efterfølgende 25kr. om måneden for den udvidede pakke.

Videolap har en meget indbydende og let brugerflade. Så snart du åbner appen, får du en guide der hjælper dig igennem, så du ikke skal sidde og fumle med det selv. Appen kan nemt anvendes af dig der ikke har så stor erfaring med videoredigerings apps, men er dog fyldt med masser af funktioner, så professionelle også kan bruge det.

Videolap kan godt bruges som en gratis version, da der stadig af masser af muligheder. Der er tre video- og lydspor, farvejustering af billedet, forskellige tekstmuligheder, green screen, voiceover og meget mere. Så her behøver man ikke at skulle tilkøbe sig en af de store pakker, medmindre behovet er mere i den professionelle ende. 

I den fulde version af videolap som koster kr. 305,- for et år, er der selvfølgelig mange flere muligheder. Flere spor og meget meget andet, så klart et godt værktøj til personen der laver mange videoer. Dog er der en ulempe ved Videolap da tekst, lyd og grafik ikke hænger sammen med et videoklip, så det hurtigt kan medføre at lyden ikke bliver synkroniseret med videoen. Men rigtig god app til enhver bruger, og så bliver appen tit opdateret med nye og sjove funktioner.

Fordele:

  • Der er en udmærket gratis version
  • Masser af muligheder indenfor videoredigering.
  • Meget brugervenlig.
  • Voiceover og green screen. 

Ulemper:

  • Lyden ”hænger” ikke fast på selve videoen.
  • Kan være ret dyr, hvis man gerne ville tilkøbe en større pakke.

Adobe Premiere Rush

Pris: Kr. 79,- pr. måned – eller inkluderet hvis du allerede har Adobepakken.

Mange der har erfaring med videoredigering vil ud fra selve navnet, formentlig allerede have tiltro til at denne app er blandt de bedste. Adobe er et stort navn indenfor al medieredigering, og det kan også mærkes på Premiere Rush.

Premiere Rush er ligetil og man bliver ikke forvirret af for mange indstillinger eller filtre. Det kan dog også være en ulempe. Premiere Rush vil nok aldrig komme til at blive den helt store app, med mange forskellige indstillinger, som mange af de andre videoredigerings apps. Adobe er nemlig meget mere kendt for deres udvidet redigeringsprogram Premiere Pro, som bruges på computeren, og som har et hav af muligheder. 

Det er dog et plus, at Premiere Rush også virker på desktop, så det er muligt at begynde på sin redigering på mobilen, og så afslutte på sin desktop. Når man arbejder med app’en vil det nemlig automatisk blive synkroniseret til skyen. Og det gør den både når du arbejder på mobil og desktop.

Det en helt okay app, med fire videospor, tre lydspor, farvejustering og forskellige tekstmuligheder – og hvis du allerede har Adobepakken, er den kun et plus at have oveni. 

Fordele:

  • At man kan bruge appen på mobil og desktop.
  • Meget simpel og ligetil.
  • De funktioner der er fungerer rigtig godt

Ulemper:

  • Appen har ikke så mange indstillinger og kommer nok heller aldrig til det.
  • Den er i den dyre ende (hvis ikke du allerede har Adobepakken).

KineMaster Premium 

Pris: Gratis med vandmærke – kr. 45,- om måneden uden vandmærke.

KineMaster var en glædelig ventet app, som mange så frem til skulle komme. Dog var der mange komplikationer til at starte med, og mange valgte den derfor fra. Men den skulle eftersigende være på rette kurs nu, og have op til ti videospor og op til otte lydspor. 

Så jeg tænkte, at jeg lige ville undersøge appen nærmere. Jeg er dog ikke så imponeret som førstegangsbruger af appen. Da mulighederne ikke er helt lige til, men man skal have lidt mere kendskab til videoredigering. Men efter at have lært KineMaster lidt at kende, har de en ret avanceret lydredigering, tekstmuligheder og derudover en shop, hvor det er muligt at tilkøbe flere effekter. Appen virker til, at skulle være til lidt de mere erfarende videobrugere, men der er også mulighed for at bruge Snapchat lignede filtre. Dette giver en mærkelig tvetydig udstråling, som om de gerne vil nå begge parter, men ikke helt er nået i mål med det. 

Fordele:

  • Gratis at hente.
  • Kan bruges på Android, iPhone og iPad.

Ulemper:

  • Ikke så brugervenlig.
  • Er en af de dyrere apps.
  • Er tvetydig med deres indhold.
  • Vandmærke på gratisversionen. 

Så hvilken videoredigerings app skal man vælge?

Inden undersøgelsen brugte jeg kun Adobe Rush, da jeg allerede har Adobepakken. Rush er en app jeg faktisk har været ret tilfreds med, indtil jeg prøvede Splice. Jeg havde svært ved at finde noget negativt ved Splice, for den havde så mange muligheder, i forhold til de andre apps. Så hvis man godt kan lide at lege med video som jeg, og man måske også arbejder med video til dagligt, så er Splice et rigtig godt bud på en god videoredigerings app. Men meget afhænger selvfølgelig af behov, kompetencer og hvor mange penge du vil ligge i det. 

Om skribenten

Stine Magnussen

Stine er multimediedesigner, som har flair for den kreative og digitale verden. Hun er stor fan af mange forskellige typer content produktion. Stine udgiver og designer alt fra blogindlæg til videoproduktion, og elsker alt det kreative arbejde. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Stine på LinkedIn.

Image
Stine Magnussen
Stine er multimediedesigner, som har flair for den kreative og digitale verden. Hun er stor fan af mange forskellige typer content produktion. Stine udgiver og designer alt fra blogindlæg til videoproduktion, og elsker alt det kreative arbejde. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Stine på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"