facebook annoncer

Facebook annoncer vs. organisk rækkevidde og boost 6 min.

14/09/2017
01/12/2020

Bruger du Facebook som markedsføringskanal? Satser du på den organiske rækkevidde eller bruger du Facebook annoncer eller boost? Vi har kigget på de forskellige muligheder, og hvornår det er relevant at bruge dem.

Hvad er organisk rækkevidde på Facebook?

Den organiske rækkevidde er det du får når du laver et opslag på din Facebook side. Det kan f.eks. være i form af tekst, deling af et link, billeder eller en video. Det opslag du har lavet vil så kunne vises for dine følgere, som helst skulle interagere med det, så det også kommer ud og bliver vist for deres venner.

Man opnår den største rækkevidde med organisk indhold når det går viralt. Det behøver ikke nødvendigvis betyde at det når ud til millioner af brugere (det sker meget sjældent organisk, men er selvfølgelig det man håber på), men har du f.eks. 100 følgere og et opslag får en rækkevidde på 1000, er det faktisk gået viralt.

For at brugerne interagerer med dit indhold, kræver det dog også at det er noget der skaber værdi for dem, når de ser det. Forvent derfor ikke bare automatisk at nå bredt ud hvis du f.eks. skriver om et produkt. Kig i stedet på hvordan du kan bruge content marketing og lav en content marketing strategi.

Hvad er Facebook annoncer?

Facebook annoncer ved du helt sikkert hvad er, da du garanteret ser dem hver dag og måske også er irriteret over dem eller måske bare ignorerer dem. Men det er det heldigvis ikke alle der gør. For hvis ikke det virkede, ville det ikke være blevet så stort som tilfældet er.

Facebook annoncer kan være særligt effektive i forhold til andre annonceringsplatforme, da Facebook har vanvittig meget data på de personer du gerne vil nå. Det kan du udnytte ved at lave kampagner der er meget målrettede, og du får mulighed for at bruge mange forskellige parametre. Har du f.eks. en kampagne der skal målrettes personer der sidder i en bestemt stilling, er det en mulighed. Du kan også målrette det til interesser og andre personlige ting, der sandsynliggør at dit indhold vil være interessant for modtagerne.

Før du giver dig i kast med Facebook annoncering, er det dog også vigtigt at du først gør dig det klart hvad formålet skal være med din kampagne. Er det branding du er ude efter? Likes til din side? Besøgende til din hjemmeside? Eller salg af et produkt? Det er nemlig helt afgørende for hvordan du skal lave din kampagne.

Facebook annoncer kan være vildt effektive, men får du ikke skruet kampagnen ordentlig sammen, kommer du hurtigt til at bruge en masse penge uden at få noget ud af det.

Hvad er boost et opslag på Facebook?

Hvor du med Facebook annoncer laver en ny kampagne, som du så målretter til dit publikum, bruger boost et opslag en af dine eksisterende opslag. Når du booster et opslag vil det nå højere op i din målgruppes nyhedsfeed, nå bredere ud og resultere i en større rækkevidde.

Som med den organiske rækkevidde handler det, faktisk i endnu højere grad, om at indholdet skal være relevant for din målgruppe. For hvis du når ud til en masse mennesker, men ingen er interesseret i dit indhold, hvorfor skulle det så boostes? Hvad har du opnået ved det?

Derfor er det en god idé at analysere dine Facebook opslag, og se hvad der bliver interageret med. De opslag som organisk får en stor rækkevidde og høj interaktionsgrad, vil som udgangspunkt også være dem der vil opnå størst effekt ved at blive boostet.

Hvornår skal du satse på hvad?

Hvilken strategi du vælger afhænger meget af hvilket grundlag din virksomhed arbejder ud fra. Lidt ligesom hvis du skal vælge mellem Google AdWords og SEO, handler det om hvad du allerede har af trafik, rækkevidde og følgere. Og samtidig giver det ofte også god mening at bruge flere af disse muligheder.

Fordele og ulemper ved organisk rækkevidde på Facebook

Fordele
– Det er gratis
– Øger din synlighed
– Er godt for din generelle søgemaskineoptimering (SEO)
– Hvis din content marketing virker, vil du kunne se stor rækkevidde og interaktion

Ulemper
– Hvis ikke du har særlige mange følgere, er det svært at opnå stor rækkevidde og interaktion
– Hvis du kun satser på organisk rækkevidde på Facebook, kræver det meget indhold for at se en effekt og vokse, og det indhold vil kræve meget af din tid at producere

Fordele og ulemper ved Facebook annoncering

Fordele
– Du kan få en stor rækkevidde
– Det er den platform hvor du kan ramme målgruppen mest præcist
– Godt hvis du vil køre mange forskellige kampagner
– Du kan komme billigt i gang
– Godt hvis du ikke har mange følgere
– Mulighed for kampagner der passer præcist til dit formål
– Nemt at starte op
– Mulighed for A/B testing – Du kan lave splittest på dine kampagner, og finde ud af hvad der fungerer, og ikke mindst hvad der ikke gør

Ulemper
– Svært at mestre
– Du spilder nemt dine penge hvis ikke kampagnen er ordentlig sat sammen
– Efter kampagnen forsvinder dit opslag
– Dine fans ser ikke nødvendigvis kampagnen
– Gennemsnitligt lavt klik-per-visning (CTR) – faktisk klikkes der kun 0,90% af gangene din reklame vises
– Selvom du betaler forsvinder du nemt i brugernes newsfeed, når der scrolles

Fordele og ulemper ved boost et opslag på Facebook

Fordele
– Dine ekstisterende opslag der får en god organisk rækkevidde, vil sandsynligvis klare sig rigtig godt hvis de bliver boostet
– Efter du har boostet et opslag, vil de stadig ligge på din virksomhedsside på Facebook. Så hvis nye brugere efterfølgende finder din side, vil det stadig være der
– Det vil blive vist højere i brugernes nyhedsfeed, end organiske visninger
– Du får muligheden for at blive vist for dine fans venner
– Godt hvis du ikke har mange følgere

Ulemper
– Færre muligheder end ved annoncer for målretning
– Færre muligheder for call-to-action i forhold til Facebook annoncer
– Selvom dit boostede indhold får større rækkevidde, er det ikke nødvendigvis lig med større interaktion på et opslag

Har du brug for hjælp til en Facebook strategi, og hvad du skal gøre? Ja så hjælper vi dig meget gerne med det.

Om skribenten

Lasse Baungaard

Facebook Twitter

Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.

Image
Lasse Baungaard
Lasse er partner i Digitypes og ansvarlig for kommunikation og kundekontakt. På bloggen skriver Lasse om alt fra content marketing til projektstyring, og interesserer sig for at skrive om emner der kan være til gavn for andre iværksættere. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Lasse på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"