Kvalitetsindhold på din hjemmeside er nøglen til at blive fundet online 7 min.
Bliver din hjemmeside fundet af din målgruppe? Hvis svaret er nej, er en af hovedårsagerne sandsynligvis manglen på kvalitetsindhold. Indhold af høj kvalitet er nemlig en de vigtigste elementer i din søgemaskineoptimering (SEO). Og tendensen er at det i stigende grad bliver vigtigere. Men hvad er kvalitetsindhold? Og hvad skal du være opmærksom på? Det ser vi på her.
Hvad er kvalitetsindhold på din hjemmeside?
Godt spørgsmål. Det kommer an på så meget, og kan i mange tilfælde være subjektivt alt afhængigt af hvem der ser på det.
Derfor vil jeg her nævne de ting vi der med garanti virker, generelt set opfattes som kvalitetsindhold og kan hjælpe dig på vej til at blive mere synlig og komme højere op i søgeresultaterne. Man behøver ikke nødvendigvis levere på alle disse parametre for at der er tale om kvalitetsindhold. Men er det muligt, så gør det – for det virker altså.
Godt indhold er brugervenligt
Brugervenlighed spiller en større og større rolle for din SEO. Sørg derfor for at det indhold du udgiver er brugervenligt og intuitivt. Det er nemlig noget både brugerne og søgemaskinerne vægter højt.
Er du i tvivl om din hjemmeside er brugervenlig eller ej, kan vi anbefale at du tester den af på nogle der ikke har besøgt den før, og at du giver dem nogle små opgaver de skal løse på siden. Det er både en nem og billig måde, at få stor indsigt på. For selvom du selv synes din hjemmeside er brugervenlig, er det ikke sikkert dine brugere gør. Og er det i virkeligheden ikke det vigtigste?
Godt indhold er informativt
Hvordan finder din målgruppe frem til en hjemmeside? Det gør de i de fleste tilfælde ved at søge i Google. Her handler det om mest præcist at ramme det de søger efter. Derfor skal dit indhold gerne kunne svare på de spørgsmål, eller det formål de søger efter. Det gør du ved at levere informativt indhold, som er relevant for din målgruppe.
Godt indhold er overskueligt
Uanset om du har meget, eller lidt indhold skal det være nemt at danne sig et overblik over det. Sørg derfor for at dele dit indhold op så det bliver at overskue, ved at:
- Du bruger underoverskrifter – det gør det nemmere hurtigt at finde det mest relevante afsnit
- Du bruger billeder eller ikoner hvor det er relevant
- Brug gerne lister og punktopstilling
- Det skal være letlæseligt – brug korte afsnit
Godt indhold er letforståeligt
Du skal skrive til din målgruppe. Derfor er det vigtigt at bruge et sprog de forstår. Tænk derfor altid over: Forstår min målgruppe de fagord jeg bruger? Og hvis du bruger bruger ord der ikke nødvendigvis er en del af deres ordforråd, er det altid en god idé at forklare dem hvad det betyder.
Godt indhold er unikt
Okay, denne her kan være svær. For hvordan laver man lige indhold der er unikt? Her handler det ikke nødvendigvis om du skal levere noget helt nyt og banebrydende. Du må gerne behandle emner som andre også gør, men gør det på din egen måde. Og forsøg gerne at gøre det med en anden vinkel end alle de andre gør.
Det kan være svært, men når det lykkes, er det virkelig noget der får dig til at træde ud fra mængden.
Godt indhold er troværdigt
Når du laver kvalitetsindhold, vil der over tid, automatisk blive lavet en parallel mellem dit brand og troværdighed. Mange vil tænke at hvis du leverer kvalitet et sted, er sandsynligheden for du gør andre steder også høj.
Men slynger du om dig med påstande, statistikker o.l.? Så er det altid en god idé at du kan bakke det op med fakta eller kilder.
Hvorfor er kvalitetsindhold vigtigt?
Generelt optimerer du din hjemmesides sandsynlighed for at blive fundet i søgemaskinerne når du har kvalitetsindhold. Men der er flere ting der spiller ind, bl.a.:
Kvalitet er meget vigtigere end kvantitet
Okay det lyder som en kliché, men det er altså bare vigtigt at nævne her. Fordi hvis ikke det hele tiden er noget du har for øje, risikerer din arbejdsindsats at være forgæves.
Men er det ikke bedst at rangere på så mange søgetermer som muligt, spørger du måske? Jo, men kun hvis det hele er af høj kvalitet, ellers arbejder kvantiteten faktisk mod dig, og du vil blive straffet for det.
For Google kigger nemlig på alle de sider der bliver indekseret, og hvis din hjemmeside er domineret af indhold af lav kvalitet, vil alle dine sider blive påvirket af det.
Har du mange undersider af lav kvalitet? Så lave dette eksperiment: Find alle dine dårligste undersider. Slet dem, eller opdater med kvalitetsindhold. Og hold øje med hvordan dine sider med kvalitetsindhold pludselig får en bedre position i Google søgninger.
Du kommer højere op i Google med kvalitetsindhold
Men hvordan ved Google hvad der er kvalitetsindhold? For det har nemlig ikke altid været tilfældet.
Først og fremmest handler det om at Google i deres algoritme opdateringer i stigende grad har fokuseret på at blive bedre til at analysere hjemmesider for kvalitetsindhold. Specielt Googles Panda opdatering var markant. Her blev rigtigt mange sider med dårligt indhold straffet, og kunne fra den ene dag til den anden se hvordan de faldt mange placeringer i søgeresultaterne. Derimod blev vinderne de hjemmesider der havde styr på kvaliteten. Det samme har været tilfældet i senere algoritme opdateringer.
Derudover bliver Googles kunstige intelligens RankBrain konstant bedre til at se hvad der er godt indhold og dermed er i brugernes interesse.
Du får en lavere bounce rate med kvalitetsindhold
Er du ligesom de fleste andre vil du gerne have at de besøgende bliver på din hjemmeside. Forlader de din hjemmeside med det samme får du en høj bounce rate – også kaldet afvisningsprocent (det er når de besøgende forlader din side, efter kun at have besøgt én underside).
Her er velskrevet, relevant og godt struktureret indhold er med til at forbedre din bounce rate.
Er du interesseret i andre metoder til at sænke din afvisningsprocent, har vi skrevet om det her: Hvordan du kan få en lavere bounce rate.
Højere interaktion på de sociale medier
Godt indhold er også delbart. Og du vil helt sikkert opdage at der med kvalitetsindhold vil være en langt højere grad af interaktion med det på de sociale medier, når du eller andre deler det her.
Det giver flere links til din hjemmeside
Links til din hjemmeside er fortsat vigtigt, men svært at få fra de hjemmesider der har høj nok autoritet til at det for alvor hjælper dig. Der er dog som regel ofte en ret klar sammenhæng mellem kvaliteten af dit indhold, og andres lyst og interesse i at linke til det.
Fortsætter dit kvalitetsindhold med at være af høj kvalitet over tid?
Når nu du har sørget for at alle dine sider bare spiller, og er spækket med kvalitetsindhold, så er alt vel godt? Ja det skulle man tro. Problemet her er bare, at det der i dag er af høj kvalitet, måske ikke er det om et par år. Standarder ændrer sig, og allervigtigst: Information bliver forældet.
Derfor bør du med jævne mellemrum gå dine sider igennem, og opdatere dem der virker uddaterede og måske ikke længere er 100% retvisende. Gør det eventuelt i forbindelse med at du alligevel laver en SEO-revision, fordi opdatering af gammelt indhold faktisk også noget der hjælper på din hjemmesides søgemaskineoptimering.
Samtidig er det dog også vigtigt at nævne at det ikke er al indhold der bliver forældet. Noget vil sandsynligvis blive ved med at være lige så relevant.
Grafik: Freepik