den visuelle og interaktive brugeroplevelse

Del 2: Den visuelle og interaktive brugeroplevelse – Et brugervenligt hjemmesidedesign 8 min.

12/07/2018
08/01/2020

I dette afsnit i vores serie af blogindlæg om et brugervenligt hjemmeside design, vil vi kigge nærmere på den visuelle og interaktive brugeroplevelse de besøgende møder, eller bør møde, når de begiver sig ud på en brugerrejse på netop din hjemmeside. I dette indlæg kigger vi nærmere på brugerudsagn som:

“Jeg gider ikke at læse mere – vis mig det i stedet!”

“Jeg vil vide mere”

“Hvor får jeg fat i den/det?”

Sig mere, med mindre tekst

Brugeren siger: “Jeg gider ikke at læse mere – vis mig det i stedet!”

Meget tekst kan altså være kedelig, især hvis du spørger brugerne, og ser på deres adfærd. Hvis du ikke bruger billeder, enten som direkte eller indirekte kommunikation på din hjemmeside, vil brugeren tænke: “Gab en tør side… næste!”.

Billeder kan siger mere end mange ord

Brugeren er vilde med billeder som viser eller beskriver det som ellers ville kræve oceaner af tekst at forklare. Billeder og ikoner kan bruges i alle sammenhænge på din hjemmeside og vil bidrage til brugerens visuelle fortolkning af din hjemmeside. Dette kan understøttes med anerkendt teori, vedrørende hjernens visuelle fortolkning, indenfor psykologien kaldet gestaltteori, som vi også har skrevet lidt om her.

De store siger “Video is king”

Facebook og Google elsker videoindhold fordi brugeren også gør. Derfor har de fokuseret på at få optimeret leveringen af relevante video til dig og mig. Den gennemsnitlig internetbruger ser i gennemsnit 32 videoer om måneden og det viser sig at video øger forståelsen med 74% for dine produkter og services. Bedre forståelse er lig med bedre brugervenlighed og derfor også større chance for et salg.

Indlæser… Indlæser… Næste!

Billeder og video på din hjemmeside er rigtig godt for brugeroplevelsen, men det skal gøres med omtanke om på den rigtig måde, ellers kan det ende med brugere i venteposition, og det kan de bestemt ikke lide. Så her er det en balancegang mellem hurtig indlæsninghastighed og en lækker brugeroplevelse, med en passende mængde visuelt indhold med en vis niveau af billedekvalitet. Hvis du anvender grafisk materiale baseret på vektor grafik, vil vi anbefale at du undersøger muligheden for at anvende SVG filtype på din hjemmeside. Denne filtype bliver genereret fra koordinater i browseren, hvilket betyder at de fylder meget lidt og kan komme til at fremstår knivskarpt uanset hvad. Grafikken nedenfor er gemt i SVG format og kan derfor skaleres uendeligt uden kvalitetstab.

Grafik gemt i filtypen SVG. Denne kan skaleres uden kvalitetstab

Brug links, mange links!

Brugeren Siger: “Jeg vil vide mere”

Hvis du skal overbevise brugeren om at han skal handle med dig, på den ene eller anden måde, skal du informere ham bedst og nemmest muligt i hans beslutningsproces. Her kan mange links hjælpe med at gøre den informationen tilgængelig, der skal til for at brugeren kan tage den rette beslutning og handle med dig.

Interne links

Når en bruger besøger din hjemmeside kommer de ofte helt uden indsigt i din forretning, og kan kun forholde sig til det de kan se på den underside de er landet på. Samtidig skal du ikke forvente at den besøgende tager sig tid til at bladre alle dine sider igennem, for at få det fulde overblik. Ville du selv gøre det?

Derfor er det vigtigt at du linker til relevante undersider så snart det er relevant, særligt når du er på sider der er højt oppe i hierarkiet på din hjemmeside. Jo mere du linker dine sider sammen, desto større chance er der for at du rammer alle brugertyper og får dine besøgende til at gå dybere ind på hjemmesiden.

Links der giver mersalg

Interne links kan i nogle sammenhængende skabe mersalg direkte, hvis det f.eks. er en webshop, og indirekte hvis det er en service som kunden bliver opmærksom på. og opfylder et behov.

Eksterne links

Det er vigtigt ikke at lukke sig helt inde med kun interne links, det er godt at anerkende at der er andre som har beskrevet emnet mere i dybden. Det kan du honorere ved at henvise til deres indhold. Det handler om at kende sine begrænsninger. Eksempelvis når det kommer til komplekse tekniske forklaringer, er det vigtigt ikke at kede den besøgende, men stadig give dem mulighed for at komme endnu mere i dybden, med en kilde som du kan stå inde for. Brug eksterne links med omtanke, fordi det skal give god mening før du leder dem væk fra din hjemmeside .

Call-To-Action – CTA

Brugeren siger “Hvor får jeg fat i den/det?”

Dette er et behov alle formentlig kan nikke genkendende til. De fleste gange er det gjort nemt at finde frem til næste skridt i en købsproces. Dog er det ikke alle steder at denne logik gælder, hvilket er en stor misforståelse.

Her er CTA’er (call-to-action) et must på din hjemmeside. Når du har en besøgende som søger information og måske finder den, er det vigtigt at have en klar strategi for hvad formålet med hjemmesiden er, ud over at informere om din forretning. Du skal gøre det så nemt, som muligt for brugeren at foretage den handling, du ønsker de skal. Det kan du gøre med CTA’er.

Der findes forskellige typer af CTA alt efter hvad det er du sælger, og om du sælger direkte online eller skal sætte gang i en kontakt. De besøgende forventer også at møde forskellige standarder der kan føre til en handling, uanset om det er en webshop eller service hjemmeside.

CTA: Kontakt os

En meget anmindelig og udbredt måde at skabe en kontakt til den besøgende og dermed imødekomme deres behov. Hvis du ikke tilbyder kontakt mulighed, virker til at prøve at undgå de besøgende og deres behov. En kontakt CTA bør gå igen flere steder på din hjemmeside.

CTA: Tilmeld

Denne Call to Action kan bruges f.eks. når det kommer til nyhedsbreve, kartoteker med indhold, sociale platforme, downloads eller tilmelding til kurser. Det kan også være hvis du tilbyder et abonnement af den ene eller anden type. Men husk også at overholde den nye EU-lovgivning. Læs mere om Persondataforordningen GDPR og markedsføring.

CTA: Køb

Denne bruges primært af e-commerce hjemmesider med direkte salg, og derfor en ekstra vigtig CTA at overbevise den besøgende om at udføre. Denne type CTA  kan måles direkte på bundlinjen. Strategierne er mange for at opnå den eftragtet handling hos brugeren, derfor er det også vigtigt at du bruger den alle de steder det er relevant.

CTA: Book

Denne bruges meget hos behandlere, klinikker, saloner med mere, og for denne type virksomheder ligeså vigtig som et direkte salg. Hvis en kunde booker en tid, er det tæt på at lukke en lead aftale.

CTA: Anbefal os

Denne form for call-to-action bør bruges af alle typer virksomheder, uanset hvad du laver. Hvad dine kunder siger om din forretning, kan være det afgørende for når en ny mulig kunde skal beslutte om de vil handle med dig.

CTA: Få et tilbud

Er dine ydelser meget projektbaseret kan prisen variere alt efter opgavens omfang, og så kan “Få et tilbud” CTA’en være en oplagt mulighed. Har du forskellige kombinationsmuligheder med dine services, kan du via en formular springe et skridt længere frem i salgsprocessen, og lade kunden udfylde hvad deres behov er på forhånd.

CTA: Support / Service / FAQ

Udbyder du et produkt eller service som kan indeholde behov for support og service, kan denne CTA sikre at brugeren kommer hen til den rette afdeling på hjemmesiden, hvor der f.eks. er guides og videoer der forklarer løsninger på de mest almindelige problemer.

Den visuelle og interaktive brugeroplevelse – Afslutningsvis

Når det kommer til at bruge din hjemmeside som en salgsmedarbejder, bør den minimum leve op til den interaktive og visuelle oplevelse brugeren forventer. Dvs. brug links til at lede brugeren rundt på din hjemmeside, til de sider som er relevante i en beslutningsprocess. Links er der skaber det vi idag kender som internettet, derfor kigger søgemaskinerne også på kvaliteten og strukturen af dine links.

Husk at ballancere mellem billeder, grafik, og tekstindhold så du ikke kvæler brugeren i kun bogstaver og ord. Billeder kan signalere en langt bredder palette af stemninger, energi og meget mere. Med det rette billede -format, -størrelse, -dimensioner kan du skabe en helt unik og meget klar defineret brugeroplevelse for dine besøgende, som er med til overbevise de besøgende om at du ved hvad du snakker om inden for dit felt, hvilket er en afgørende faktor når man skal overbevise en mulig kunde i det online rum.

Gå til forrige indlæg
Om skribenten

Simon R.

Facebook

Er partner og når det kommer til tekst forfatning på vores blog, tager Simon sig som regel af de tekniske og kreative indlæg og gør sit ypperste for at sørge for alle kan følge med og kan få noget ud hans indlæg. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Simon på LinkedIn.

Image
Simon R.
Er partner og når det kommer til tekst forfatning på vores blog, tager Simon sig som regel af de tekniske og kreative indlæg og gør sit ypperste for at sørge for alle kan følge med og kan få noget ud hans indlæg. Du er altid velkommen til at connecte med og kontakte Simon på LinkedIn.
    Få de nyeste indlæg sendt til din indbakke, ingen reklamer eller spam
    Google My business logoGoogle My business ratingx

    Kunderne siger:

    • "Kompetent vejledning og rådgivning i forbindelse med SEO"
    • "Bliver designet med stor præcision og et utrolig lækkert slutresultat"
    • "En professionel, moderne og brugervenlig hjemmeside, som har øget besøgstallet"
    • "Løsningsorienteret og effektive med en professionel tilgang"
    • "Aftaler bliver holdt og prisen er gennemsigtig"